Prøv avisen

Japan forvandlet på en uge

Der er store problemer med at organisere hjælpearbejdet i det nordøstlige Japan, hvor titusinder af hjemløse ikke får tilstrækkeligt med mad og vand. Her tilbereder en kvinde et måltid i Otsuchi. Foto: Nicholas KammAFP.

En uge efter det massive jordskælv er Japan et andet land. Et land, som naturkræfterne og menneskets atomteknologi har sendt ud i en dyb krise

Fredag morgen i sidste uge tog japanerne hul på det, der lignede en almindelig dag.

Der var spæde håb om, at Japan måske var ved at komme fri af den nærmest kroniske økonomiske krise. Den høje oliepris lagde en dæmper på optimismen, men væksten i fjor var 3,9 procent, den højeste i to årtier.

Men klokken 14.46 lokal tid tog naturkræfterne fat med et jordskælv på 9,0 på richterskalaen, som udløste en stor tsunami. Tsunamien førte til den alvorlige krise på Fukushima-atomkraftværket og den ødelagde for mange, mange milliarder kroner, da den hærgede kysten.

Den almindelige dag var med et slag blevet et mareridt for de 128 millioner japanere. Nu godt en uge efter monsterskælvet og tsunamien er Japan forvandlet. Over 16.600 mennesker er omkommet eller savnet. Der er færre og færre varer i butikkerne, fordi indbyggerne i desperation er begyndt at hamstre.

Togdriften, som man tidligere kunne sætte sit ur efter, er stadig delvist lammet.

Indbyggerne i hovedstaden, Tokyo, er stille begyndt at sive ud af byen for at komme væk fra truslen om atomforurening.

Hjørnesten i økonomien som Toyota, Honda og Sony har indstillet eller delvist indstillet produktionen af de eksportvarer, der er med til at gøre Japan til verdens tredje største økonomi.

Skælv, tsunami, atomkrise og en uvelkommen milliardudgift for staten, der i forvejen opererer med en gæld på over 200 procent af bruttonationalproduktet. Det hele på en gang – det er kort sagt situationen for Japan.

Og der er flere omkostninger endnu, specielt for regeringen, for ledelsen af landet mister dagligt mere og mere af folkets respekt og tillid.

Der er store problemer med at organisere hjælpearbejdet i det nordøstlige Japan, hvor titusinder af hjemløse ikke får tilstrækkeligt med mad og vand. De japanske medier bliver stadig mere højlydte i deres kritik af hjælpearbejdet, og det samme gælder for regeringens håndtering af atomkrisen.

De officielle meldinger om krisen har været modstridende. I flere dage sagde talsmænd, at situationen er under kontrol, men det synes alligevel at blive værre dag for dag.

Der er ikke taget hånd om de over 200.000, som er evakueret omkring værket, og i Tokyo, 250 kilometer fra værket, stiger frustrationerne og frygten for, at en radioaktiv sky fra værket skal ramme byen, som med opland har over 30 millioner indbyggere. De disciplinerede japanere, der gør, som de har lært, og som de får besked på af myndighederne, tvivler mere og mere på, at de får sandheden at vide. Når krisen på et tidspunkt er overstået, står regeringen formentlig til tæsk af vælgerne.

Samtidig har atomkrisen givet mange japanere en mere skeptisk holdning til atomkraft. Der har altid været skepsis over for det følsomme spørgsmål, delvis på grund af atombomberne i Hiroshima og Nagasaki under Anden Verdenskrig. Men ulykken i Fukoshima har øget modstanden mod atomkraft, og det kan give myndighederne problemer.

For hvis japanerne ikke vil have atomenergi, kan det få konsekvenser for hele samfundet, herunder for den livsvigtige eksportindustri, da atomkraft står for omkring 30 procent af landets energiforsyning.

/ritzau/