Prøv avisen

Japan står i den værste krise siden 1945

Vehicles block a canal after they were deposited there in Tagajo, Miyagi prefecture on March 13, 2011 following a massive earthquake and tsunami on March 11. The colossal 8.9-magnitude tremor sent waves of mud and debris racing over towns and farming land Foto: Toru Yamanaka

Japan står i den værste krise siden Anden Verdenskrig. Franskmænd opfordres til at forlade Tokyo om omegn

Japan står over for den værste krise i 65 år og siden afslutningen på Anden Verdenskrig, lyder det søndag fra landets premierminister Naoto Kan.

Han opfordrer nationen til at stå sammen efter fredagens voldsomme jordskælv og ødelæggende tsunami.

Situationen på et jordskælvsramt atomkraftværk er fortsat alvorlig, siger Kan, mens ingeniører kæmper med en atomnødsituation, udløst af jordskælvet, der blev målt til 9,0 og den efterfølgende ødelæggende tsunami.

- Den øjeblikkelige situation efter jordskælv, tsunami og atomkraftværkerne er på en måde den mest alvorlige krise i de seneste 65 år siden Anden Verdenskrig. Om vi japanere kan overvinde krisen, afhænger af hver enkelt af os, siger Kan på et pressemøde og tilføjer:

- Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan klare os igennem dette enorme jordskælv og tsunamien, hvis vi står sammen.

Japan kæmper med en frygtet nedsmeltning af to reaktorer på et jordskælvsramt atomanlæg søndag, og det rædselsfulde omfang af katastrofen står klart på den hærgede nordlige kyststrækning, hvor flere end 10.000 mennesker frygtes omkommet.

Frankrig anbefaler søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters nu franske statsborgere at forlade Tokyo-regionen på grund af risikoen for flere jordskælv og usikkerheden om situationen på Fukushima atomkraftanlægget.

- Det giver mening at advare og opfordre dem, der ikke har nogen indlysende årsag til at blive i Tokyo-regionen, om at forlade Kantoregionen (Tokyo) i et par dage, hedder det i en erklæring på den franske ambassades hjemmeside i Japan.

- Vi råder på det stærkeste vores statsborgere til ikke at rejse til Japan, og vi anbefaler på det stærkeste at udsætte enhver planlagt rejse, skriver ambassaden ifølge Reuters.