Japansk massemorder ville udrydde handicappede

Den 26-årige japaner, som i nat dræbte 19 handicappede, skrev i februar til Underhusets formand, at ”handicappede skaber kun ulykke”. Handicappede er blevet mere synlige i gadebilledet i Japan i de senere år, og den unge drabsmand ville hjælpe Japan og verden for byrden med de handicappede

Japans offentlige liv har i mange årtier ikke været indrettet efter, at handicappede og ældre var synlige i samfundet. På billedet er pressen mødt talstærkt op efter den tragiske hændelse på en institution for mentalt handicappede i Sagamihara i det vestlige Tokyo.
Japans offentlige liv har i mange årtier ikke været indrettet efter, at handicappede og ældre var synlige i samfundet. På billedet er pressen mødt talstærkt op efter den tragiske hændelse på en institution for mentalt handicappede i Sagamihara i det vestlige Tokyo. . Foto: Xinhua/Photoshot.

Manden bag det værste massedrab i Japan i 37 år var en psykisk syg ung mand. Han ønskede at udrydde alle handicappede og udførte en plan, som han havde lagt for flere måneder siden.

Den 26-årige Satoshi Uematsu smadrede klokken lidt over to i nat en rude i den institution for mentalt handicappede i Sagamihara i det vestlige Tokyo, hvor han selv havde arbejdet i over tre år indtil for få måneder siden. Med en kniv angreb han den ene beboer efter den anden i deres senge.

Han slog 19 ihjel og sårede 26 andre, mange af dem meget alvorligt. Dødstallet vil formentlig stige.

En time senere meldte han sig selv stille og roligt på den lokale politistation.

Tragedien er i løbet af tirsdagen blevet lagt frem for den japanske offentlighed i al sin gru. De fleste er chokeret over brutaliteten og kynismen i den unge drabsmands handling.

Ikke mindst dem, der indtil for ikke så længe siden har kendt ham som en glad og venlig ung mand med mange venner. 

Men japanerne foran tv-skærmene er endnu mere chokerede over at høre, at Satoshi Uematsu så sent som i februar i et brev til selveste formanden for Underhuset detaljeret havde beskrevet, hvordan han ville udføre det angreb, som blev til virkelighed natten til i dag.

”Handicappede skaber kun ulykke,” skrev han ifølge nyhedsbureauet AP med henvisning til ”de trætte ansigter” og ”de tomme øjne” hos de ansatte på institutionen.

Han krævede, at der blev indført en lov, der gjorde aktiv dødshjælp til handicappede lovligt, og i brevet tilbød han ligefrem selv at udføre massedrabet på vegne af underhusformanden og premierministeren for at lette Japan og verden for de handicappedes byrde og ”genoplive verdensøkonomien”.

Kort inden han holdt op med at arbejde på institutionen, havde han sagt til nogle af sine kolleger, at han var parat til at ”påtage sig at udføre et massedrab på svært handicappede mennesker til hver en tid, hvis han modtog ordre til det fra centralregeringen”.

Underhusformandens kontor meldte det forskruede brev til politiet, som opsøgte den unge mand, der netop var holdt op med at arbejde på institutionen i Sagamihara, og som havde underskrevet brevet med sin eget navn og sin egen adresse. Han blev tilbageholdt af politiet, som fandt spor af marihuana i hans blod.

Han var indlagt på en psykiatrisk afdeling i to uger, men blev derpå udskrevet, fordi lægerne vurderede, at brevet var skrevet i en rus, og at han havde fået det bedre.

Japans offentlige liv har i mange årtier ikke været indrettet efter, at handicappede og ældre var synlige i samfundet. De fleste familier holdt dem hjemme i køkkenerne.

Men i takt med at der er blevet flere og flere ældre, har man været tvunget til at skifte politik på det område, og mange borgere har undervejs skiftet holdning til ældre og handicappede i det offentlige rum.

I de sidste 20 år er der kommet en masse afmærkninger og ramper på veje og fortove, som skal gøre det nemmere for de fysisk handicappede og ældre medborgere at komme rundt i byen.

I takt med denne udvikling er det blevet langt mere almindeligt, at de handicappede vover sig ud, og de fleste har vænnet sig til synet i ny og næ.

Mange er venlige og hjælper så godt, de kan. Der er på japansk manér plakater alle vegne om, hvordan man bør opføre sig. Mentalt handicappede ligger det tungere med. Dem ser man stadig meget sjældent i gadebilledet.

Satoshi Uematsu har naturligvis været vant til at se dem i sit daglige arbejde på institutionen. Men det har på et tidspunkt overvældet ham, så han ikke kunne rumme mere. Ingen registrerede i tide, hvor alvorligt syg han selv var blevet.