”Jeg nåede pensionsalderen, og så løb jeg tør for penge. Det gik op for mig, at jeg måske kunne bo gratis, hvis jeg boede i et fængsel. Så jeg stjal en cykel og cyklede ned til politistationen og sagde til fyren, der stod der: ’Se, jeg stjal den’.”
Det fortæller den japanske pensionist Toshio Takata på 69 år til den britiske nyhedsstation BBC.
Han endte med at komme et år i fængsel, da der i Japan er en høj strafferamme for tyveri.
Toshio Takata er ikke den eneste pensionist i Japan, der har stjålet en cykel med det formål at komme i fængsel. Flere japanske pensionister har snuppet en sandwich eller fægtet med en kniv for at blive anholdt og sendt i fængsel. Og de gør det måske lige netop, fordi de godt ved, at de højst sandsynligt bliver fanget og sat bag tremmer.
”Næsten alt bliver opdaget. I Japan er de ikke så bange for at blive overvåget, som vi er. Så der er masser af kameraer til at spotte kriminalitet,” siger Marie Højlund Roesgaard, der er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i det moderne japanske samfund.
I 1997 var det kun omkring 1 ud af 20 japanere, der blev dømt for en kriminel handling, der var over 65 år. 20 år senere er det mere end en ud af fem dømte, der er over 65 år, viser tal fra det japanske justitsministerium. De ældre begår oftest småkriminalitetet, og det er især butikstyveri, der er den foretrukne forseelse.
Det lyder umiddelbart mærkeligt, at de ældre japanere er begyndt at begå kriminalitet. Men de japanske pensionister er ifølge den danske forsker blevet ladt i stikken i takt med landets udvikling til topmoderne samfund, samtidig med hver fjerde japaner i dag er over 65 år, og den ældre befolkningsgruppe er i hastig vækst.
”Der er nogle ting, som før var på plads i det japanske samfund. Man boede i en storfamilie, eller man boede på landet, hvor alle kendte hinanden. Det er nogle af de strukturer, der er ved at forsvinde, og så er der ikke kommet noget andet i stedet for. Så mens det førhen var almindeligt, at familien tog sig af dem, der ikke kunne arbejde mere, mangler der nu nogen til at tage sig af de ældre,” siger Marie Højlund Roesgaard.
Hun mener, at det er en afgørende faktor, at pensionen i Japan er for lav til at overleve på. For det er svært at klare sig for de omkring 780.000 yen årligt, svarende til omkring 46.000 kroner, som en typisk pensionist får.
Marie Højlund Roesgaard tror også, at ensomhed spiller en rolle i forhold til, at flere japanske pensionister prøver at komme i fængsel:
”Flere ældre mennesker lider af ensomhed, og det gælder også for Japan. Der er flere og flere, der ikke naturligt har en kontakt med andre mennesker. I fængslerne har de selskab.”
BBC møder Toshio Takata på et rehabiliteringscenter i Hiroshima, hvor han langsomt skal lære at kunne begå sig ude i samfundet igen. Cykeltyveriet var hans første forseelse, og siden har han har begået kriminalitet, hver gang han er kommet ud på gaden igen. I alt har han tilbragt halvdelen af de seneste otte år i et fængsel.
Det er han ikke ene om, da mange af de kriminelle over 65 år har flere domme. Faktisk har over en tredjedel over fem domme.
Direktøren for rehabiliteringscentret, Kanichi Yamada, mener også, at ensomhed er en af årsagerne til, at pensionisterne begår kriminalitet.
”Relationen mellem mennesker har grundlæggende ændret sig. Mennesker er blevet mere isolerede. De kan ikke finde deres plads i samfundet. De kan ikke rumme deres ensomhed,” siger Kanichi Yamada til BBC.
Marie Højlund Roesgaard mener, at det er velfærds- modellen, den er gal med i Japan.
”Det er et samfund, der mangler nogle af de velfærdsforanstaltninger, som vi har i Danmark. Hvis ældre mennesker bliver kriminelle i Danmark, så er det jo ofte, fordi de ikke er enige med os andre i, at det er forkert,” siger Marie Højlund Roesgaard.
Toshio Takata skal ud i samfundet igen. Spørgsmålet er, om han igen begår kriminalitet, der får ham tilbage bag tremmer.
”Nej, det her var sidste gang,” siger Toshio Takata til BBC og fortsætter:
”Jeg har ikke lyst til at gøre det igen. Snart er jeg 70 år, og jeg bliver gammel og skrøbelig. Jeg vil ikke gøre det igen.”