Prøv avisen

Jøder frygter sharia-debat

De europæiske jøder, der i årevis har haft særlige religiøse domstole under navnet bet din til at afgøre økonomiske eller familiemæssige tvister, ser med stor bekymring på den voksende debat om muslimske sharia-domstole i blandt andet Storbritannien. - Foto: Paul HackettReuters.

De europæiske jøder frygter, at den heftige debat om sharia-domstole skal skade deres egne traditionelle religiøse domstole, som dømmer i familiespørgsmål og økonomiske tvister

De europæiske jøder, der i årevis har haft særlige religiøse domstole under navnet bet din til at afgøre økonomiske eller familiemæssige tvister, ser med stor bekymring på den voksende debat om muslimske sharia-domstole i blandt andet Storbritannien. De frygter, at debatten kan ødelægge vilkårene for bet din i de europæiske samfund.

Vi er meget bekymrede, for vi har tidligere set, at debat om rituel slagtning eller omskæring af drengebørn i islam fører til restriktioner af lignende ritualer inden for jødedommen, siger Aba Dunner, der er leder af Den Europæiske Rabbinerkonference.

I sidste uge lancerede en række prominente britiske samfundsdebattører kampagnen En lov for alle, som er opstået som en protest mod brugen af sharia-love til at afgøre tvister mellem muslimer i Storbritannien. Kampagnen retter sig imidlertid mod alle former for religiøse domstole, og de britiske medier peger netop på de jødiske domstole som skabelonen for de britiske sharia-domstole. Det er disse domstole, som ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, for nylig blev voldsomt upopulær på at ville anerkende. Domstolene har et legalt grundlag i britisk lov i den såkaldte Arbitration Act, som også er den legale ramme for jødernes bet din.

De ortodokse jøder i Storbritannien ser da heller ikke noget problem i, at muslimer kan løse deres tvister på samme måde som jøderne.

Med det nuværende system er der ikke noget, der forhindrer muslimer i dag i at løse deres civile stridigheder i overensstemmelse med sharia-lov, har David Frei fra Londons bet din understreget over for BBC.

Domstolen har bevidst holdt lav profil og undgået at deltage i den aktuelle debat om, hvorvidt religiøse domstole i det hele taget skal være lovlige. Blandt mere liberale jøder er der krav om, at alle civile sager skal løses ved regulære domstole.

Modargumentet fra David Frei er, at det er frivilligt, om folk vil bruge bet din eller almindelige domstole. Bet din tager kun sager, hvor begge parter er jøder.

Lederen af Den Europæiske Rabbinerkonference ser ikke de religiøse domstole i sig selv som en trussel mod den nationale sammenhængskraft.

Så længe de forskellige befolkningsgrupper deler en række grundlæggende normer, fører det ikke nødvendigvis til parallelle retsordener. Men det forudsætter, at begge parter frivilligt underkaster sig den religiøse lov og har ret til at gå til den officielle domstol, hvis det er mere fordelagtigt, mener Aba Dunner.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk

norum@kristeligt-dagblad.dk