Prøv avisen
Serie: Når idealisme bliver et kald

Anja redder heksebørn i Nigeria: Jeg har mødt megen ’omvendt racisme’

I 2016 delte Anja Lovén billedet af sig selv og et to-treårigt udsultet ”heksebarn” fra Nigeria på de sociale medier. Billedet gjorde Anja Lovén verdenskendt og resulterede i, at pengene strømmede ind til DINNødhjælp. Anja Lovén gav drengen navnet Hope. I dag er han en stærk, lidt buttet dreng og et af de 73 reddede børn på Anja Lovéns børnecenter i Nigeria. – Privatfoto.

Danske Anja Lovéns kamp for at redde heksebørn i Nigeria er for længst blevet verdensberømt. Men hjælpearbejdet koster også kræfter

Umiddelbart har Anja Lovéns kropsvægt og hendes hjælpeorganisation, DINNødhjælp, intet med hinanden at gøre. Og så alligevel. For begge dele er på hver deres vis formet af Anja Lovéns vilje og stædighed:

”Hvis jeg vil tabe mig fem kilo, så taber jeg mig de fem kilo. Og hvis jeg vil løbe en halvmaraton, så træner jeg til det og løber den.”

Sådan falder ordene i forbindelse med, at 41-årige Anja Lovén bliver spurgt, hvilken personlig egenskab eller evne der har hjulpet hende på vej i opstarten af DIN- Nødhjælp.

I 2012 stiftede hun hjælpeorganisationen, der driver børnecenteret Land of Hope (Håbets land) i Nigeria for såkaldte heksebørn. I øjeblikket bor der 73 børn og unge i alderen 2 til 22 år på Land of Hope, og mange af børnene har faktisk forældre og familier, fortæller Anja Lovén.

”Men de bliver for eksempel anklaget for at være hekse i forbindelse med sygdom eller død i familien. Eller det kan handle om stjålne husdyr. Heksetro er meget udbredt i Nigeria, og disse hændelser bliver så forklaret ved, at nogen kaster skylden på et barn i familien eller i familiens nærhed og anklager det for at være en heks, der har forårsaget ulykken,” siger hun.

Er mistanken først plantet, risikerer børnene at blive slået ihjel eller at blive udsat for livsfarlige overgreb, når voksne omkring dem enten forsøger at ”uddrive” de onde ånder af dem eller at få dem til at tilstå, at de er hekse.

Der er dokumenteret tilfælde, hvor børn ned til et og to år er blevet tvunget til at drikke cement, er blevet forgiftet, har fået hamret søm ind i hovedet, er blevet levende brændt eller er brændemærket med rødglødende macheter. Børnene bliver skåret i, og der er også eksempler på børn, der er blevet levende begravet.

DINNødhjælp forsøger at redde de udstødte børn fra lidelserne.

Anja Lovéns forklaring på, hvad der har fået hende til at starte sin egen hjælpeorganisation, rækker helt tilbage til hendes barndom i Frederikshavn og opvæksten hos moderen, der i 25 år arbejdede med at hjælpe de ældre på et af byens plejehjem.

”Jeg har altid haft den idé, at jeg gerne ville hjælpe nogen, der virkelig havde brug for det. Oprindeligt ville jeg have hjulpet børn, der bliver tvunget ud i at være børnesoldater, men det ændrede sig, efter at jeg så en dokumentar på BBC om heksebørnene i Nigeria. I den fortæller lokale præster åbent om, hvor mange børn der bliver slået ihjel i forbindelse med hekseritualer. Den gjorde udslaget for mig,” forklarer hun.

På det tidspunkt var Anja Lovén butikschef i en tøjforretning i Aarhus, men hun kunne ikke slippe tanken om, at hun var nødt til at gøre noget for at hjælpe de nigerianske børn. Til sidst solgte hun alt, hvad hun ejede, og rejste til Nigeria.

”Jeg havde prøvet lidt kræfter med hjælpearbejde før i Tanzania, hvor jeg samlede midler ind til at sætte en lokal landsbyskole i stand. Og jeg havde besøgt Malawi i tre måneder. På begge ture følte jeg, at jeg var kommet ’hjem’ ved at komme til Afrika. Turene var med til at give mig modet til at sælge alt og rejse til Nigeria,” siger hun.

Siden er det gået stærkt, og i dag er historien om Anja Lovén og Land of Hope for længst gået verden rundt.

Den nordjyske kvinde er blevet omtalt som alt fra ”en engel” i Spanien og ”udsendt af Gud” i de amerikanske medier. I Østrig har et magasin kåret hende til ”den mest inspirerende person i verden” foran navne som Barack Obama og Dalai Lama.

Kort sagt er det væltet ind med medieomtale og dermed også med økonomisk støtte til DINNødhjælps arbejde i det vestafrikanske land.

Alligevel har det ikke været nogen dans på roser at hjælpe de nigerianske børn. Det handler ikke kun om de kolossale praktiske udfordringer, der er forbundet med at opkøbe jord, opføre store bygninger og drive en korruptionsfri organisation i et korrupt land. I 2015 blev Anja Lovéns første mindre børnecenter overfaldet og røvet af bevæbnede mænd, der også voldtog to af pigerne.

Den slags rammer hårdt. Og i Nigeria har det heller ikke skortet på personlig kritik af Anja Lovén.

”Hvis jeg havde været 20 år, da jeg stiftede DINNødhjælp, var jeg løbet skrigende bort. Jeg har mødt megen ’omvendt racisme’, altså fordomme om hvide mennesker. For eksempel er jeg blevet beskyldt for bare at ville være ’den hvide frelser fra Vesten’ og for at ville udnytte min nigerianske mand, David, der er 11 år yngre end mig. I modgangen er det David og kærligheden i relationen til børnene på centeret, der holder mig kørende. Hvis jeg i sin tid havde valgt at hjælpe gravide kvinder i stedet for børn, er jeg ikke sikker på, at jeg havde holdt ud,” siger hun.

David er en advokat og politisk aktivist, der har arbejdet for at hjælpe heksebørn, længe før Anja Lovén kom til Nigeria. Anja Lovén understreger flere gange, at faderen til hendes lille søn af samme navn er en af de vigtigste årsager til, at DINNødhjælp er nået så langt i dag. Hendes egen vilje og vedholdenhed er dog heller ikke til at komme uden om:

”Da jeg var yngre, spillede jeg håndbold på et ret højt plan, og allerede dengang hadede jeg at tabe. Som menneske er jeg nok sådan lidt sort-hvid i det. Enten gør jeg noget fuldt og helt, eller også gør jeg det slet ikke. Jeg har altid haft svært ved at finde mig til rette på den gyldne middelvej.”

Anja Lovén har skabt et trygt hjem for 73 nigerianske børn på sit center Land of Hope. – Privatfoto.