”Jeg ville ikke gå rundt med tankerne i flere år. Tiden går hurtigt, og for mig er det vigtigste, at vi forfølger vores drømme her i livet. Det er en svær følelse at beskrive, men jeg var ikke i tvivl om, at Nguvu skulle føres ud i livet.”
Sådan forklarer den 38-årige sociolog Rune Sandholt, hvad der i begyndelsen af 2016 fik ham til at sige sit faste arbejde op og i stedet grundlægge sin egen udviklingsorganisation, Nguvu.
Nguvu skaber ordentlige arbejdsforhold og større indtjening for udsatte kvinder i Kenya, og på nuværende tidspunkt støtter Rune Sandholts hjælpeorganisation 100 kvindelige kaffebønder i Meru samt fem kvinder, der forarbejder perler til det danske smykkebrand Anni Lui i Kenyas største slumby, Kibera.
Inden Rune Sandholt stiftede Nguvu, arbejdede han først inden for trygge rammer med samfundsansvar i en større dansk virksomhed og senere et par år i hjælpeorganisationsbranchen med fokus på at udvikle virksomhedspartnerskaber, der gjorde en forskel ude i verden.
”Og så tog jeg så springet og stiftede Nguvu,” fortæller han.
Det var ikke let at gå fra en fast løn til flere år uden nogen nævneværdig løn. Heldigvis bakkede Rune Sandholts hustru og familie ham 100 procent op, også selvom det var ensbetydende med, at familien måtte skrue ned for privatforbruget. Opbakningen var afgørende for, at Rune Sandholt turde kaste sig ud i projektet.
Valget faldt på at hjælpe de kenyanske kvinder, fordi Rune Sandholt i kraft af sit tidligere arbejdsliv havde lært den lokale hjælpeorganisation Riziki Kenya og dens grundlægger, Mary Kinoti, at kende.
”Mary er en sej kvinde, der har dedikeret sit liv til at styrke udsatte kvinder og børn i Kenya, og vi har den samme filosofi: at vi kan sikre langsigtet udvikling ved at skabe arbejde og faglig udvikling til kvinderne. Og at det er nødvendigt at fokusere på hjælp til selvhjælp, så kvinderne selv kan skabe en fremtid med muligheder for dem og deres børn,” siger han.
Mødet med de kvindelige kaffebønder blev afgørende for Nguvus stiftelse. Typisk var kvinderne blevet udnyttet af de mange mellemmænd, der snuppede det meste af fortjenesten af kvindernes hårde arbejde i deres kaffeplantager. Udsigten til bedre arbejdsforhold og et direkte salg til Nguvu og deraf større fortjeneste begejstrede dem.
”Det var en kæmpe drivkraft at mærke kvindernes energi og tro på tingene. Det gjorde mig tryg ved at kaste mig ud i initiativerne sammen med dem, også selvom vi ikke havde alle svarene på forhånd. Jeg kunne mærke, at det ville blive et ligeværdigt samarbejde og et arbejdsliv, der gav mening. Det ville blive noget, jeg brændte for hver dag,” siger Rune Sandholt.
Det gav ham også blod på tanden, at han kunne spore en stigende interesse hos danskerne, når det gjaldt at gøre en forskel i kraft af deres forbrug.
”Når danskerne kan se den konkrete forskel, vi bidrager til, eksempelvis gennem køb af kaffebønner, så støtter rigtig mange af os,” siger han.
Det har ikke været gnidningsløst at begynde en direkte kaffeimport fra et udviklingsland, hvor tingene ikke bare tager længere tid end i Danmark, men også snildt kan gå i stå, uden at man hører om det.
”Det giver en masse usikkerhed, når jeg er afhængig af at få smykker eller kaffebønner hjem til kunder, der venter i den anden ende. Pludselig mangler certifikater, som tager måneder at få på plads. Det er frustrerende.”
I begyndelsen var korruptionen også en udfordring. Rune Sandholt forstod ikke, hvorfor han pludselig skulle betale ekstra for at få en godkendelse til at eksportere kaffebønner.
”Der gælder det om at bevare fatningen og spørge ind til alle led og alle betalinger for at finde ud af, hvad der stikker under. Heldigvis kunne jeg have Riziki Kenya med på råd, og sammen stod vi fast og undgik til sidst at betale den ekstra regning.”
Modgangen bliver dog opvejet af dén positive forskel, som Nguvu betyder for kvinderne og deres familier. Det samme gælder for den danske iværksætter selv:
”Jeg har altid søgt et arbejde med mening. Nu har jeg skabt det selv, og dét følger der en enorm glæde og energi med. Arbejdet er blevet en del af mig.”