Prøv avisen

Jeg har oplevet mere end 50 jordskælv, og hver gang er det en ny oplevelse

Revner i jorden efter jordskælvet. Billedet er fra Sendai, Japan, den 12. marts 2011. Foto: JO YONG-HAK

Japanerne lever med uroen for jordskælv, og mange japanere er rent fatalistiske i deres tilgang. Sker det, så sker det. Men at påstå, at de er vant til skælvene, er forkert

Da den ødelæggende tsunami ramte Sydøstasien den 26. december 2004, fandtes der intet varslingssystem, og over 200.000 mennesker druknede i kæmpebølgerne. Da Japan i går eftermiddag lokal tid blev ramt, fik stort set hele befolkningen besked 30 sekunder senere via tv og radio, som automatisk slog til i alle hjem og på alle arbejdspladser, der fortsat havde strøm.

Den første alarm advarede om fire meter høje bølger.

De fleste liv blev dog utvivlsomt reddet af, at det forudgående jordskælv ude i havet havde været så kraftigt. Ingen kunne ignorere undergrundens dynamik, og det gav befolkningen i Sendai ved stillehavskysten i det nordøstlige Japan en halv time til at redde sig i sikkerhed. Det rakte for de fleste.

Japanerne er verdensmestre i seismologisk forskning, men man har også gennem tiden misbrugt sit varslingssystem angående jordskælv på en urovækkende måde. Alarmen plejer at gå i rødt, når selv en lille tsunami opstår, og det har fået folk til ikke at tage systemet helt alvorligt. Men skælvet i går var så stort, at myndighedernes advarsler var unødvendige.

Japanerne lever med uroen for jordskælv, og mange japanere er rent fatalistiske i deres tilgang. Sker det, så sker det. Men at påstå, at de er vant til skælvene, er helt forkert. Ingen kan nogensinde vænne sig til sådanne naturfænomener.

Selv har jeg gennem mine mange år som journalist i Japan og i Asien oplevet mere en 50 jordskælv, og hver gang er det en ny oplevelse. Seismologer hævder, at alle jordskælv har deres egen "karakter" og specielle intensitet, og den opfattelse deler jeg.

Hvert år den 1. september markerer Japan en national jordskælvsdag til minde om ødelæggelsen af Tokyo i 1923, hvor over 140.000 mennesker brændtes til døde. Hvert kvarter i byen har sine evakueringsøvelser, og i skolerne lærer børnene at søge beskyttelse under borde og stole. Mobile busser fremkalder kunstige jordskælv, som indgår i beredskabsøvelserne, og indbyggerne søger i samlet trop til parker og skoler, som er mærket med rødt på specielle kort.

Meget afhænger af, at det er så uhørt svært at vide, hvad man skal gøre, når det ryster nedefra. Mange småhuse er elendigt bygget, ja rene dødsfælder, som man så i Kobe i 1995. Men er man virkelig sikrere ude på gaden?

I Sendai i går var der kun en udvej. At flygte hurtigst muligt. Til forskel fra jordskælv kan en tsunami forudsiges med ganske stor sikkerhed.

Mens jeg skriver disse linjer kommer meddelelsen om fundene af hundreder af lig i Arahama. Desværre får vi nok flere af den slags nyheder. Den japanske tragedie vokser time for time trods den store risikobevidsthed og veludviklede teknologi. Tv-billederne siger alt.

udland@k.dk