Jens-Arne Høilund skal sikre Norges grænse mod Rusland

Det stigende antal unge mænd, der vil krydse Ruslands grænser for at undgå at blive sendt til krigen i Ukraine, mærkes også i Nordnorge. Grænsekommissær Jens-Arne Høilund oplever dog stadig samarbejdet over grænsen som godt

Grænsekommissær Jens-Arne Høilund ved grænseovergangen mellem Rusland og Norge ved Storskog i Finnmark.
Grænsekommissær Jens-Arne Høilund ved grænseovergangen mellem Rusland og Norge ved Storskog i Finnmark. Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix.

Grænseovergangen mellem Norge og Rusland ved Storskogen øst for Kirkenes ligger stille hen. Kun enkelte biler passerer i begge retninger.

På skiltene langs med vejen er bynavnene skrevet med både latinske og kyrilliske bogstaver. 

Ved siden af grænseovergangen ligger en souvenirbutik, hvor man stadig kan købe Putin- og Medvedev-merchandise, klassiske matrjosjka-dukker og billeder af både Stalin og Lenin. 

Men alt er ikke, som det plejer at være i dette nordligste hjørne af Europa – den nordligste grænseovergang mellem Rusland og Vesten.

Efter den russiske præsident Vladimir Putins tale, hvori han annoncerede den delvise mobilisering af 300.000 russiske reservister til den ukrainske front, er presset på Ruslands ydre grænser steget. Også ved grænseovergangen i Storskogen er flere unge mænd krydset ind over grænsen. 

Det bekræfter Norges grænsekommissær, oberst Jens-Arne Høilund, over en telefonforbindelse ugen efter besøget ved grænseovergangen.

Under Kristeligt Dagblads besøg var han nemlig i Oslo til orientering i Politidirektoratet, som grænsekommissariatet hører under. 

Da hans stemme høres i den anden ende af telefonlinjen, er han tilbage i Kirkenes efter et par hektiske rejsedage til både den norske hovedstad og til Rusland.

”Her i Kirkenes er alt fint. Vejret er fint i dag,” fortæller han fra sit kontor i Grænsekommissariatet – en ældre mørk træbygning nær ved monumentet af en sovjetisk soldat, der står til minde om den sovjetiske befrielse af Nordnorge under Anden Verdenskrig.

”Jeg har været til orientering i Politidirektoratet, som er min overordnede. Det har kontorer i Oslo, og jeg er til møde der ganske ofte. Nu forlanger de rapporter og redegørelser for alt det, som sker,” siger Jens-Arne Høilund og fortsætter:

”Jeg mødtes senest med min russiske kollega i går, og det fungerede helt som normalt. Vi diskuterede de ting, vi skulle diskutere – aldrig politik, men det praktiske samarbejde på grænsen. De sager, som vi havde i forbindelse med samarbejdet, blev løst på helt almindelig vis. Politik er ikke et tema i det samarbejde. Vi talte heller ikke om årsagerne til de øgede grænsekrydsninger.”

Det var ikke til at mærke på Jens-Arne Høilunds kollega, at der var en anden stemning. 

”Min kollega på den anden side er oberst i FSB (den russiske efterretningstjeneste, red.). Det var vældig normalt. På grund af covid har vi ikke kunnet mødes fysisk med vores russiske kolleger, så dette er kun det andet fysiske møde, siden covid begyndte. Så vi er begyndt at kende hinanden lidt, og jeg synes, at mødet i går var meget positivt.” 

Flugten fra Rusland

Videoer af lange bilkøer ved grænsen til blandt andet Finland, Kasakhstan og Georgien florerer på sociale medier, og også i Norge har man oplevet en stigning, der dog ligger langt under det, man oplever i andre af Ruslands nabolande.

”Selvom der har været en øget krydsning de seneste dage, så er det jo fortsat en mindre mængde grænsepasseringer end før covid. Det er ikke nogen overraskelse, at der kommer flere over, og igen er det kun spekulationer, hvad grunden er til, at antallet er øget de seneste tre til fire dage,” siger Jens-Arne Høilund.

Ifølge norsk politi, som bevogter grænseovergangen, ankom 243 russiske statsborgere ved grænsen søndag den 25. september. Det er langt færre, end hvad man oplever i for eksempel Finland. Myndighederne regner dog med, at stigningen vil fortsætte.

Ikke langt fra den norske grænse ligger nemlig storbyen Murmansk, og fra den norske side kan man se over på industribyen Nikel inde i Rusland. Og indtil videre kan russiske statsborgere med indrejsetilladelse uden problemer krydse grænsen til Norge.

”Norge følger jo EU’s kurs og giver adgang til russere, mens de lande som har indført indrejseforbud har gjort det i nationale bestemmelser. Norge har endnu ikke indført nogen restriktioner på det, og trafikken ved grænseovergangen ved Storskogen er stadig åben som normalt. De, som har papirerne i orden, kan passere,” siger Jens-Arne Høilund og fortsætter:

”Men at situationen i Rusland har ændret sig, og at det er synligt på grænsen, det står jo sort på hvidt.”

Det norske grænsekommissariat forholder sig til en aftale mellem Norge og Sovjetunionen fra 1949, der indebærer, at landene samarbejder om den næsten 200 kilometer lange landegrænse, der løber fra Barentshavet og ned i Pasvikdalen. Derudover rækker grænsen 646,2 meter ud i Barentshavet.

”Samarbejdet ved grænsen har ikke ændret sig. Det tilpasser sig selvfølgelig situationen, men vi gennemfører alle møder og løser tingene, som vi altid har gjort. Grænsekommissærfunktionen og aftalen med Rusland har eksisteret siden 1949, gennem hele den kolde krig og virker også den dag i dag.”

Jens-Arne Høilund ønsker ikke at spå om fremtiden ved den norsk-russiske grænse: 

”Det her samarbejde har overordnet fungeret ganske godt siden 1949, og i værste fald må man tilbage til, hvordan det var under den kolde krig. Nu er det op til de russiske myndigheder at bestemme, om de vil lukke grænserne. Der bliver meget spekulation, hvis man skal sige noget om fremtiden. For meget afhænger af udviklingen i Europa, de russiske myndigheder og den interne situation i Rusland.”

”Vi er meget indstillet på at beholde det samarbejde, som fungerer, og som vi altid har haft."

Men på grund af Ukrainekrigen kommer de norske, russiske og finske skiløbere formentlig ikke til at deltage i det traditionsrige skiløb Barentsskirennet, hvor deltagere fra de tre lande på ski løber rundt om det punkt, hvor de tre landes grænser mødes.
”Der er en meget lille sandsynlighed for, at det kommer til at ske, som situationen er i dag,” siger Jens-Arne Høilund.