Jerusalems armeniere frygter for fremtiden

Den armenske befolkning i Jerusalem kæmper for overlevelse under stærkt politisk og demografisk pres fra alle naboerne i Jerusalems gamle bydel

En ansat på arbejde i et keramikværksted i den armenske del af Jeruslaem. Armenierne har haft en menighed i Jerusalem i over 1500 år. --
En ansat på arbejde i et keramikværksted i den armenske del af Jeruslaem. Armenierne har haft en menighed i Jerusalem i over 1500 år. --. Foto: Ammar AwadReuters.

Det sprudlende forretningsliv i de smalle gyder neden for kirkerne i det armenske kvarters i Jerusalems gamle bydel vidner om, at stilstanden efter den voldelige intifada mellem Israel og palæstinenserne er forbi.

Men for Jerusalems kristne armeniere er intet ved det normale. De knap 1500 armeniere, der er tilbage i den gamle bydel, kæmper en hård kamp for overlevelse mod en hård israelsk politik, der inddrager opholdstilladelser fra dem, der forlader byen og senere forsøger at vende tilbage.

Samtidig er det armenske kvarter blevet kernen i en strid om Jerusalems fremtid. Ved en eventuel deling af Jerusalem står Israel til at få magten over den gamle bydels jødiske og armenske kvarterer, mens palæstinenserne vil få de kristne og muslimske kvarterer.

Med sådan en deling på forhandlingsbordet har Israels myndigheder for længst fået smag for det armenske kvarters idyl, hvor opkøb af jordlodder og tydelige spændinger mellem ortodokse jøder og armeniere hører til dagligdagen. I løbet af de seneste år har repræsentanter fra den armenske menighed gentagne gange klaget over grupper af ortodokse jøder, der spytter på de armenske præster i den gamle by. De israelske myndigheder har intet gjort ved uromagerne, til trods for at den gamle by er tilklistret med overvågningskameraer.

Alt dette er en del af den atmosfære, som ifølge armenierne er begyndt at herske inden for de seneste år. Nemlig at et lille antal armeniere sidder på et alt for stort jordområde.

"Jeg kender til mindst fem tilfælde inden for de seneste måneder, hvor de israelske myndigheder har inddraget den særlige Jerusalem-opholdstilladelse fra armeniere her i byen," siger den 34- årige Margo abu Rumeileh, der selv er blandt Jerusalems 1500 armeniere.

De israelske myndigheder har givet armenierne en særlig Jerusalem-opholdstilladelse, der dog kan inddrages efter længere ophold uden for byen. For at undgå det sidste er den armenske menighed holdt op med at sende sine studenter til udlandet, fordi de risikerer at miste opholdstilladelsen efter hjemkomsten. Også selvom de er født og opvokset i byen.

Margo går stille ned ad trapperne mellem Jaffa-porten og det arabiske marked, hvor hendes familie bor. Margo er ikke typen, der blander sig i de politiske forhold, men som armenier i Jerusalem er hun tvunget til at kende alle detaljer. Også de politiske. Det er hendes egen overlevelse, som hun siger.

Mange armeniere ankom til Jerusalem som flygtninge fra Osmannerrigets folkemord i 1915. Ved staten Israels oprettelse i 1946 husede Jerusalem 16.000 armeniere. I dag svæver tallet mellem 1000 og 1500. Problemet er, ifølge George Hintlian, tidligere sekretær i det armenske patriarkat, at den israelske befolkning sympatiserer med armenierne på grund af den fælles erfaring med folkemord.

"Men for det israelske bureaukratis vedkommende er vi fuldtids-palæstinensere," siger han.

Den vanskelige virkelighed og de foruroligende demografiske fakta får ikke Jerusalems armeniere til at give op. Menigheden har ændret sig i takt med, at problemerne er taget til.

"Vi holder sammen på en anden måde," siger Margo abu Rumeileh.

For 10 år siden giftede hun sig med en muslimsk mand fra Jerusalem. I dag er hun fraskilt med to børn, der bliver opdraget i den kristne tro.

I den nuværende situation er det næsten utænkeligt, at en armensk kvinde gifter sig uden for menigheden. Og hvis det sker, er menigheden ikke så venlig, som den var i Margos tilfælde.

"Ingen armeniere gifter sig i dag uden for menigheden. Det er blevet et tabuemne, og menigheden vil gøre alt for at forhindre blandede ægteskaber. Det er simpelthen, fordi vi ønsker at vokse som menighed, eller måske sagt på en anden måde, fordi vi ikke ønsker at uddø som menighed," siger hun.

Armenierne var de første til at gøre kristendom til statsreligion i år 301 e.Kr., og de har haft en menighed i Jerusalem i mere end 1500 år. Historien har ikke været venlig mod dem, og derfor er en nutidig krise i menigheden i Jerusalem, ifølge Margo, ikke det, der kommer til at fastslå armeniernes fremtidige skæbne.

"Vi er en lille menighed. Men historien har lært os at overleve. Også denne gang," siger hun.

allan@kristeligt-dagblad.dk