Jerusalems kristne fejrer første påske efter coronanedlukning: Det er noget helt særligt i år

Næsten frigjort af coronavirussens restriktioner og i turisternes fravær fejrer tusinder af kristne en noget nær almindelig påske i Jerusalem

Nonner tager en selfie på Oliebjerget, mens de tager del i optoget palmesøndag i Jerusalem. De står med palmeblade i hænderne som symbol på Jesu ankomst til Jerusalem, hvor borgerne hilste ham velkommen med palmeblade. Selvom turisterne fortsat ikke er tilbage, var fremmødet stort ved det traditionelle optog søndag eftermiddag. – Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix.
Nonner tager en selfie på Oliebjerget, mens de tager del i optoget palmesøndag i Jerusalem. De står med palmeblade i hænderne som symbol på Jesu ankomst til Jerusalem, hvor borgerne hilste ham velkommen med palmeblade. Selvom turisterne fortsat ikke er tilbage, var fremmødet stort ved det traditionelle optog søndag eftermiddag. – Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix.

På pladsen foran Gravkirken i Jerusalems gamle bydel stimler små grupper af besøgende sammen. Med palmeblade i hænderne og masker for næse og mund lytter de til de summende lyde fra den igangværende gudstjeneste inde i kirken. I modsætning til påsken 2020, hvor alle menigheder i landet var underlagt forsamlingsforbud, står kirkens massive træport nu åben for besøgende. Takket være Israels hurtige udrulning af vacciner mod covid-19 er det i år muligt at fejre påsken i landets kirker. Mere end halvdelen af Israels befolkning på ni millioner er nu færdigvaccineret med to doser vacciner.

”Det gør mig virkelig glad,” siger Sofie Baidu, en kristen gæstearbejder fra Kerala i Indien.

Sammen med en gruppe veninder står hun på pladsen foran kirken. Som langt de fleste andre gæstearbejdere i Israel er Sofie Baidu for længst blevet vaccineret.

”Sidste år kunne vi ikke fejre påsken sammen. Og vi kunne ikke engang gå herned for at få et glimt af Gravkirken. Derfor er denne påske noget helt særligt for mig,” siger hun.

Gravkirken i det østlige Jerusalem blev opført i det fjerde århundrede på stedet, hvor Jesus menes at være blevet korsfæstet langfredag.

På det kolde stengulv inden for kirkens port knæler fem besøgende ved salvelsesstenen, en rektangulær klippeblok, som Jesus ifølge kristen tradition blev salvet på inden sin begravelse. En af de knælende, en ung russisk kvinde, tømmer indholdet af sin taske på stenen og gnider pung, amuletter og halskæder med sølvhjerter mod stenen. Samtidig bøjer en næsten to meter høj mand sig, fjerner masken, og kysser stenen. Andre stiller sig i position i det dæmpede lys og snupper en selfie, mens de katolske præster synger i baggrunden.

På en palmesøndag uden covid-19 ville kirken og pladsen foran være fyldt til bristepunktet af besøgende. Men sådan er det trods den gradvise genåbning af samfundet ikke i år. Især mærkes det, at turisterne ikke er til stede i Jerusalem. Inden pandemien besøgte omkring fire millioner turister årligt Israel. Mange af dem kristne pilgrimme.

Denne påske er de besøgende fortrinsvis lokale kristne palæstinensere og russere samt kristne gæstearbejdere fra Indien, Thailand og Filippinerne, der arbejder i Israel. Mange palæstinensiske kristne fra området omkring Betlehem og Ramallah er stadig ikke i stand til at fejre påsken i Jerusalem, som de plejede før coronakrisen.

Årsagen er, at coronasmitten i øjeblikket stadig er høj blandt palæstinenserne på Vestbredden, hvilket betyder, at Israel ikke har tilladt palæstinensere at rejse fra de omkringliggende byer til Jerusalem under påsken. Palæstinenserne er i fuld gang med at vaccinere befolkningen i Gaza og på Vestbredden, men en forholdsvis sen start betyder, at der stadig er lange udsigter til at få vaccineret hele den palæstinensiske befolkning.

De palæstinensiske butiksejere i gyderne omkring Gravkirken har lidt under coronakrisen. I månedsvis har deres butikker været lukket, og når de holder åbent, viser de forbipasserende sjældent interesse i at købe fåreskind, lædertasker og T-shirts.

For butiksejerne signalerer påsken en mulig begyndelse på bedre tider.

”Det kan ikke blive meget værre,” siger Khaled, der ejer en af de mange souvenirboder i den gamle by, og som ikke vil stå frem med sit efternavn i avisen.

”Men jeg håber, at den værste periode er overstået, og at turisterne snart vil vende tilbage til byen,” siger han.

Efter palmesøndags gudstjeneste i Gravkirken er budskabet fra den katolske kirkes patriark, ærkebiskop Pierbattista Pizzaballa, at alle nu går bedre tider i møde.

”Sidste år var en forfærdelig påske uden mennesker og med lukkede døre,” siger patriarken til de fremmødte medier på pladsen uden for Gravkirken efter gudstjenesten.

”I år er situationen meget bedre. Dørene er åbne, og vi er mere håbefulde for, at alting vil blive bedre. På trods af død, corona og pandemi er påskens budskab liv og kærlighed. Vi tror på den magt, som livet og kærligheden har.”

For David Serner, den danske præst i Jerusalem, bliver fejringen af påsken i år radikalt anderledes end i 2020. Dengang gik han Via Dolorosa mutters alene langfredag i den gamle bydel, der var afspærret. Og påskens gudstjenester var han tvunget til at holde online.

”I år er situationen næsten normal,” siger David Serner. Han tilføjer ordet næsten, fordi der stadig er enkelte restriktioner at tage højde for som præst i en menighed eller som deltager i nogle af påskens mange arrangementer.

Søndag eftermiddag deltog David Serner i det traditionelle palmesøndagoptog, der plejer at blive afsluttet i Skt. Anne-kirkens store gårdhave ved Løveporten i den gamle bydel. I år var det dog anderledes, fordi Skt. Anne-kirken er fransk territorium og derfor underlagt franske coronarestriktioner.

”Det betød, at vi ikke kunne gå ind i gårdhaven,” siger David Serner.

I år afholder den danske kirke i Jerusalem arrangementer gennem hele påsken, og menigheden er inviteret til at deltage.

Den eneste restriktion, David Serner skal tage højde for, er det såkaldte grønne vaccinepas. Siden udrulningen af vacciner og den seneste genåbning af samfundet er Israel groft sagt delt op i to befolkningsgrupper. Dem, der er blevet vaccineret og derfor har adgang til forlystelser, caféer, hoteller og religiøse ritualer, og dem, der ikke er blevet vaccineret.

For David Serner er det vigtigt, at alle, der ønsker det, kan komme til gudstjeneste. Derfor har han allerede sørget for, at gudstjenesterne vil blive afholdt sådan, at de fremmødte inddeles i mindre grupper, når kirkegangen afholdes indenfor. På den måde vil der ikke opstå en situation, hvor præsten selv eller de israelske myndigheder skal tjekke, hvem der er vaccineret, og hvem der ikke er. Skærtorsdag afholdes menighedens gudstjeneste i det fri i Getsemane Have ved foden af Oliebjerget.

”Rent teologisk er det jo en sammenblanding af de to regimenter, om regeringen kan få lov til at bestemme, hvem der kan komme i kirke. Martin Luther havde en skarp opdeling mellem det, der ligger inden for regeringens område, og hvad der er kirkens område. I sagen om de såkaldte vaccinepas bliver de to ting blandet sammen, fordi myndighederne potentielt set kan bestemme, hvem der kan gå i kirke,” siger han.

Palmesøndag var to israelske betjente til stede foran Gravkirken. De tjekkede ikke de besøgende for vaccinepas – givetvis, fordi der på intet tidspunkt var mange mennesker i kirken, der kan rumme 8000.

Oplev påsken fra Jesu synsvinkel her.