Prøv avisen

Trods Hamas' opfordring til kamp: Jerusalems muslimer forholdt sig i ro

Til trods for, at palæstinensiske politiske ledere har erklæret tre dages vrede over, at USA har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad, forløb fredagsbønnen i al-Aqsa-moskéen i Jerusalem i stilhed. Langt de fleste bedende gik stille hjem efter bønnen, mens andre blev for at demonstrere. Foto: Mahmoud Illean/AP/ritzau

I Jerusalem forløb fredagsbønnen i stilhed, men på Vestbredden kom det til sammenstød med mange sårede. Også andre steder i verden raser muslimer over, at USA har anerkendt byen som Israels hovedstad

Tv-reporterne havde taget opstilling uden for Damaskusporten og andre nyhedsstrategiske steder i Østjerusalem. Det er presserutine. Når der er optræk til uroligheder, er det dér, man står. Men i det store hele udeblev historien.

Til trods for, at palæstinensiske politiske ledere har erklæret tre dages vrede over, at USA har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad, forløb fredagsbønnen i al-Aqsa-moskéen i Jerusalem i stilhed. Langt de fleste bedende gik stille hjem efter bønnen.

På forhånd havde det israelske politi besluttet at tillade bedende i alle aldre at gå til bøn. Derfor var der ikke politiafspærringer på vej til moskéen og Tempelbjerget.

”Vi har ingen indikationer om, at det vil komme til uroligheder på bjerget, så der er ingen aldersbegrænsninger. Hvis der bliver uroligheder, vil vi gribe ind med det samme,” sagde det israelske politis talsmand Micky Rosenfeld i går formiddags.

I tidligere tilspidsede situationer, som under krisen om metal-detektorerne ved indgangen til Tempelpladsen i sommer, forbød politiet i Jerusalem alle bedende under 45 år adgang til Den Gamle By, hvilket førte til, at flasker og sten blev kastet mod politiet.

To-tre steder i Jerusalem kom det alligevel til sammenstød, og på Vestbredden var der eftermiddagen igennem flere steder sammenstød mellem unge palæstinensere og israelske soldater. Der blev meldt om over 200 kvæstede på Vestbredden og en dræbt ved grænsehegnet til Gaza-striben.

”Lad ikke ekstremisterne ødelægge julen og chancen for turisme for jer,” lød det på arabisk i en opfordring til palæstinenserne fra generalmajor Yoav Mordechai, den israelske koordinator for de besatte områder, på dennes Facebook-side.

Da Donald Trump onsdag aften erklærede, at USA anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, talte den amerikanske præsident vagt om en forhandlet løsning for Jerusalem, men nævnte hverken tostatsløsningen eller en fremtidig palæstinensisk stat og forholdt sig slet ikke til, at palæstinenserne ønsker Østjerusalem som hovedstad i Palæstina.

Det har fået palæstinensiske, arabiske og muslimske ledere verden over til at protestere og erklære at, ”Jerusalem er en evig palæstinensisk, arabisk og muslimsk hovedstad”.

Nogle af de største protester mod Trump fandt i går sted i Indonesiens hovedstad, Jakarta, hvor omkring 1000 mennesker forsøgte at angribe den amerikanske ambassade.

I Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, opfordrede premierminister Najib Razak ”alle muslimer i verden til at gøre klart, at vi er imod enhver form for anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, nogensinde”.

Også i Iran blev befolkningen i går opfordret til at give udtryk for vrede imod Israel efter Trumps beslutning.

Og efter fredagsbønnen i Istanbul gik tusindvis af mennesker i protesttog med råb som ”Jerusalem er vores og vil altid være vores” og ”ned med USA – ned med Israel”, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har kaldt Jerusalem ”en rød linje for alle muslimer”.

I Israel giver chefredaktøren for den regeringskritiske avis Ha’aretz, Aluf Ben, sin vurdering af, hvorfor især Tyrkiet indtager en ledende rolle i protesterne mod Trump. I gårsdagens leder skrev han, at anerkendelsen af Jerusalem er Donald Trumps gave til Israels regeringschef, Benjamin Netanyahu, som kompensation for, at USA trukket sig tilbage fra Mellemøsten, men at Tyrkiet ingen kompensation har fået:

”Amerikanerne gav Syrien til russisk og iransk kontrol, på bekostning af Amerikas to mangeårige allierede: Tyrkiet og Israel. Begge lande havde i årevis nydt godt af den syriske hærs sammenbrud og Assad-regimets svækkelse. De må nu forholde sig til Vladimir Putins flyvevåben og Irans shia-muslimske militser. Israel modtog dobbeltkompensation: præsidentens anerkendelse af Jerusalem og et løfte om, at Vestbredden vil forblive under israelske kontrol i en overskuelig fremtid, så længe Israel holder sig fra at tage åbenlyse skridt som at annektere dele af Vestbredden eller at skade de muslimske hellige steder på Tempelbjerget. Tyrkiet fik ingenting, det forklarer (Erdogans) vrede reaktion på Trumps tale”.