Næsten hver tredje svensker ønsker indflydelse til Sverigedemokraterne

Det tegner lyst for den hidtidige paria i svensk politik. Men kan ministerposter og systemkritik forenes?

Spørgsmålet er, om Sverige overhovedet har plads til et nyt folkehjemsparti.
Spørgsmålet er, om Sverige overhovedet har plads til et nyt folkehjemsparti. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix.

Torsdag morgen landede en opsigtsvækkende nyhed på Sverigedemokraternes bord: I en ny meningsmåling svarer 19 procent af de adspurgte svenskere, at de forud for næste års rigsdagsvalg ønsker en borgerlig regering med det højrenationale partis deltagelse. Samtidig ser 11 procent gerne en borgerlig regering med Sverigedemokraterne som parlamentarisk grundlag.

Næsten en tredjedel af de svenske vælgere vil med andre ord give de forkætrede sverigedemokrater den indflydelse, resten af Rigsdagen har nægtet dem, siden de første gang kom ind i Rigsdagen i 2010. Til sammenligning støtter 12 procent en centrum-venstre-regering, og Aftonbladets måling kommer kort efter, at Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson overhalede statsminister Stefan Löfven i en troværdighedsmåling blandt partilederne.

Det tegner lyst for den hidtidige paria i svensk politik, som i øjeblikket står til 18,8 procents opbakning. Og i et interview med Kristeligt Dagblad slår Sverigedemokraternes leder da også fast, at man ”vil gribe chancen med det samme”, hvis muligheden for at gå i regering byder sig. Spørgsmålet er dog, om Jimmie Åkessons ambitioner om indflydelse kan forenes med den hidtidige rolle som anti-elitært protestparti.

”Det bliver en stor udfordring, hvis de både skal fremstå som anti-establishment og samtidig deltage i budgetforhandlinger og andet, der kræver store kompromiser. Men det er ikke en umulig opgave. Pragmatisme kan forsvares med, at alternativet havde været værre,” vurderer Tommy Möller, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet.

I Danmark forklares en del af Dansk Folkepartis deroute med Nye Borgerliges overhaling højre om. Og Åsa Linderborg, historiker og forfatter til ”Det populistiske manifest”, vil da heller ikke afvise, at Sverigedemokraterne risikerer noget lignende, hvis man ender under ansvarets åg.

”Får Sverigedemokraterne indflydelse, er der bestemt en risiko for, at de splintres. Forud for valget i 2018 opstod Alternativ for Sverige, og noget lignende kan ske igen. Jimmie Åkesson og hans støtter har jagtet magten i 25 år, og får de den, så forventer kernevælgerne også, at der kommer mærkbare forandringer meget hurtigt. Sker det ikke, kommer skuffelsen. Men omvendt har vi de seneste år set populistiske partier og ledere – eksempelvis Donald Trump – som er lykkedes med at være i opposition til systemet, samtidig med at de har været en del af det,” siger hun.

”Det interessante lige nu er, at Jimmie Åkesson forsøger at rykke Sverigedemokraterne mod midten for at fremstå som garanten for, at en eventuel borgerlig regering ikke bliver for højreorienteret på økonomien. SD vil være Sveriges sociale samvittighed.”

Åsa Linderborg spoler tiden tilbage til 2018 og et skæbnesvangert øjeblik i den svenske valgkamp, hvor Jimmie Åkesson blev bedt om at placere sit parti på en højre-venstre-skala på live-tv.

”Der satte han dem langt ude til højre, hvorefter de kollapsede i meningsmålingerne og tabte valget. Der er efterspørgsel på højreorienteret værdipolitik i Sverige, ja, men Jimmie Åkesson vinder ikke vælgere på en højreorienteret skattepolitik. Den lektie lærte man ved det seneste valg, og siden har de forkastet den nyliberale fordelingspolitik,” siger hun.

Ifølge Erik Meier Carlsen, journalist og forfatter til blandt andet ”De overflødiges oprør” og ”Folkhemspopulismen” om Sverigedemokraterne, er partiets succes kulminationen på ”den relative forarmelse og frustration, som arbejder- og underklassen i en række vestlige lande har oplevet de seneste årtier”. Og fordi afmagten består, gør Sverige-demokraternes berettigelse det også, vurderer han.

De seneste år er Sverigedemokraterne flere gange blevet Sveriges største parti i meningsmålingerne, og i dagens Kristeligt Dagblad understreger Jimmie Åkesson da også, at ambitionen er at være mere end utilfredshedens talerør.

”Vi vil være det store, dominerende parti i Sverige; vi vil have den position, Socialdemokratiet har haft gennem hele 1900-tallet,” siger han.

Spørgsmålet er, om Sverige overhovedet har plads til et nyt folkehjemsparti?

”Der er i hvert fald plads til et parti, som vil have hårdere straffe, stille højere krav til integration og samtidig satse mere på velfærden,” vurderer Åsa Linderborg.

”Det er i den virkelighed, Sverigedemokraterne forsøger at finde sin nye plads i svensk politik. Og derfor er det heller ikke Kristian Thulesen Dahl (DF), men Mette Frederiksen (S), som er Åkessons inspiration netop nu.”