I foråret 1980 mødtes den 37-årige amerikanske senator Joe Biden i Vatikanet med daværende pave Johannes Paul II. Ifølge en artikel i nyhedsmediet Catholic News Service fordybede de to mænd sig i intens samtale, og paven verfede flere gange Vatikanets utålmodigt trippende medarbejdere væk.
For katolikken Joe Biden var mødet med paven et stort privilegium. Men da samtalen var nået til vejs ende, og Biden tog sin afsked, undlod han trods sin katolske tro at følge skik og brug og kysse pavens ring.
Hændelsen er sigende for Joe Bidens tilgang til den religion, han voksede op med i et irsk-katolsk arbejderklassemiljø, hvor han blev undervist af nonner på lokale sogneskoler.
Den nu 77-årige amerikanske politiker, der i sidste måned blev kåret som Demokraternes præsidentkandidat, beskriver sin tro som ledetråden i sit liv, men han afviser at underordne sig alle den katolske kirkes doktriner og bestemmelser. Bidens tro er, som skribenten Jack Jenkins udtrykker det i nyhedsmediet Religion News Service, ”mere tilbøjelig til at være formet af stille råd givet af kvinder i nonnedragter eller af personlig samvittighed end af bestemmelser fra mænd i bispehuer”.
I sin første selvbiografi, ”Promises to Keep: On Life in Politics” (Løfter at overholde: Om et liv i politik), beskriver Joe Biden selv sin katolicisme således:
”Jeg er lige så meget en kulturkatolik, som jeg er en teologisk katolik. Min forståelse af selvet, af familie, af fællesskab og af den bredere verden kommer direkte fra min religion. Det er ikke så meget Bibelen, velsignelserne, De Ti Bud, sakramenterne eller bønnerne, som jeg lærte. Det er kulturen.”
Joe Bidens katolske gudstro synes at være skrevet på næsten hver side af hans lange liv, fortæller Natalia Imperatori-Lee, der er professor i religiøse studier på den katolske læreanstalt Manhattan College i New York. Hun henviser blandt andet til de valg, Biden har truffet i slipstrømmen på en bilulykke i 1972, der tog livet af hans daværende hustru og et-årige datter, samt hans ældste søns død af hjernekræft i 2015.
”Joe Bidens irsk-katolske baggrund spiller en væsentlig rolle i hans beslutning om at gøre politik til sit kald. Han er meget tydelig omkring den kendsgerning, at hans forhold til Gud driver ham til at arbejde for det fælles bedste. De fleste amerikanere ved, at Biden har gennemlevet store tragedier i sit liv. Ingen ville bebrejde ham for at være blevet bitter og for at trække sig fra offentlighedens søgelys. Men det har han ikke gjort. I stedet har han dedikeret sig til at tjene sit land, mens vi gennemgår nogle af de værste kriser, vi har set i generationer. Som katolik tror jeg, at den slags indre styrke kommer fra hans tro,” siger Natalia Imperatori-Lee.
Joe Bidens tilgang til religionens rolle i politik er ifølge hans egne ord inspireret af USA’s første og hidtil eneste katolske præsident, John F. Kennedy.
Under valgkampen i 1960 blev Kennedys religion genstand for en kontrovers, da protestantiske præster udtrykte frygt for, at han ville gøre Det Hvide Hus til en underafdeling af Vatikanet. I en overordentligt virkningsfuld valgkampstale slog John F. Kennedy imidlertid fast, at der er et skarpt skel mellem kirke og stat, mellem privat gudstro og offentlig politik, og da han som præsident i 1963 mødte pave Paul VI i Vatikanet, undlod han – ligesom Joe Biden 17 år senere – at kysse det katolske overhovedes ring.
Men når Joe Biden stiller op til præsidentembedet, vil hans katolske tro ikke på samme måde være genstand for mistænkeliggørelse, vurderer Natalia Imperatori-Lee.
”I 1960’erne florerede anti-katolicismen i USA. En del af forklaringen var, at katolikker blev betragtet som snæversynede og lukkede om sig selv. Katolikker befandt sig i udkanten af det amerikanske samfund på en måde, som bestemt ikke gælder i dag, hvor katolikker ikke længere er forvist til deres egen ’ghetto’. Fire ud af ni højesteretsdommere er katolikker, og der er talrige katolikker i den øvrige dommerstand, i politistyrken, i militæret, i Kongressen og i andre indflydelsesrige samfundsinstitutioner,” siger hun.
Joe Biden har udtalt, at han opfatter magtmisbrug som ”kardinalsynden”. Og de emner, som den erfarne politiker har engageret sig i, har ofte handlet om netop at gøre en ende på de stærkes misbrug af de svage – eksempelvis folkedrab og vold mod kvinder.
Joe Biden er imidlertid pragmatiker, når det gælder abortretten, som er et omdrejningspunkt i den amerikanske værdidebat. Han betegner sig som abortmodstander på det personlige plan, men støtter kvinders ret til at bestemme over deres egne kroppe.
”Jeg mener ikke, at jeg har ret til at trække min mening – om noget, som jeg accepterer som et spørgsmål om tro – ned over hovedet på resten af samfundet,” forklarede han i bogen ”Promises to Keep”.
Joe Biden bryder også med den katolske kirke, hvad angår definitionen af ægteskab. Da Biden var vicepræsident i 2012, blev han en af de første ledende amerikanske politikere til at bakke op om homoseksuelles lige ret til ægteskab.
Disse holdninger får visse konservative trosfæller til at afskrive Joe Biden som en useriøs katolik, og flere katolske biskopper og ærkebiskopper har gennem årene kritiseret Biden i skarpe vendinger. I 2008 sagde biskoppen i Joe Bidens fødeby, Scranton i Pennsylvania, at han ikke bør modtage nadver på grund af hans støtte til provokeret abort, ligesom flere katolske skoler har bandlyst ham som taler.
”I betragtning af hans mangeårige offentlige modstand mod centrale dele af den katolske tro – vedrørende emner så grundlæggende som ethvert livs værdighed og værdi fra undfangelse til død – bør han ikke forvente, at religiøst konservative vælgere køber budskabet om, at hans gudstro er tilstrækkelig grund til at støtte ham,” skriver eksempelvis den konservative kommentator Alexandra DeSanctis i mediet National Review.
Andre betoner omvendt, at Joe Biden som vicepræsident var kendt for at rådføre sig med nonner og præster, og at han er en flittig kirkegænger, der altid har en rosenkrans i lommen.
Og selv henviser præsidentkandidaten ofte til kristen moral, når han taler om andre emner såsom kampen mod klimaforandringer og fattigdom, som både liberale og konservative katolikker typisk bakker op om.
”Joe Bidens identitet som en meget gudfrygtig katolik og et dybt troende menneske er bagt ind i hans kampagnes kernebudskab,” siger John McCarthy, der er vicedirektør for politik i Biden-kampagnen, til Religion News Service.
Ifølge en måling fra Pew Research Center agter 52 procent af de katolske vælgere at stemme på Joe Biden, mens 47 procent foretrækker Donald Trump forud for præsidentvalget i november.