Joe Biden blev kaldt naiv, men han fik ret: USA’s senat lykkes med sjældent sammenspil

Med godkendelsen af en enorm infrastrukturpakke har et bredt flertal i Senatet bekræftet præsident Bidens påstand om, at demokrater og republikanere kan samarbejde. Men fordrageligheden bliver kortvarig

Pakken er en topprioritet for præsidenten, som har betegnet den som ”den største investering i USA i et århundrede”. Flere præsidenter, heriblandt senest Donald Trump, har forgæves forsøgt at få lignende pakker igennem.
Pakken er en topprioritet for præsidenten, som har betegnet den som ”den største investering i USA i et århundrede”. Flere præsidenter, heriblandt senest Donald Trump, har forgæves forsøgt at få lignende pakker igennem. Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix.

Joe Biden blev af nogle kommentatorer afskrevet som en naiv gammelfar, da han under den amerikanske præsidentvalgkamp i fjor insisterede på, at demokrater og republikanere stadig kan samarbejde om store og vigtige initiativer trods det giftige partipolitiske klima i USA.

Nu ser det ud til, at præsident Biden får ret og i samme ombæring kan høste en stor politisk sejr. I går stemte et bredt tværpolitisk flertal i Senatet ja til en enorm infrastrukturpakke på en billion dollar svarende til 6300 milliarder kroner. I en afstemning, der endte med 69 for og 30 imod, stemte Senatet for at støtte et kompromisforslag baseret på præsidentens oprindelige udspil. Pakken er en topprioritet for præsidenten, som har betegnet den som ”den største investering i USA i et århundrede”, og den vil berøre næsten alle facetter af den amerikanske økonomi ved at pumpe enorme pengesummer ind i nye veje, jernbaner, broer, havne, højhastighedsinternet, vandrør og anden infrastruktur i USA. Flere præsidenter, heriblandt senest Donald Trump, har forgæves forsøgt at få lignende pakker igennem.

Nu sendes lovforslaget videre til afstemning i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, hvor den demokratiske venstrefløj kræver, at den kobles sammen med en endnu større og banebrydende velfærdspakke. Dette vil forhale processen, men det er overvejende usandsynligt, at det demokratiske flertal i sidste ende vil spænde ben for en af præsidentens store bedrifter.

Infrastrukturpakken er populær både blandt både demokrater og republikanere, der allerede er begyndt at promovere dens gevinster for deres hjemstater og i den brede befolkning. Ifølge en nylig meningsmåling fra Harris Poll og Harvard CAPS har den opbakning fra cirka 7 ud af 10 amerikanere. USA har i modsætning til Europa og Kina i mange årtier forsømt at investere tilstrækkeligt i infrastruktur, og eksperter har peget på, at hullede veje og forældede dæmningsanlæg er af en standard, som man typisk finder i langt fattigere lande.

I betragtning af den ekstreme partipolitiske polarisering i USA er Senatets godkendelse af infrastrukturpakken forbløffende og opsigtsvækkende. Men den vil formentlig også blive en enestående begivenhed, der bliver vanskelig at gentage. Den kæmpe velfærdspakke, som Demokraterne nu håber på at vedtage, har en samlet pris på 3500 milliarder dollar, cirka 22.000 milliarder kroner, og inkluderer massive investeringer i sundhed, uddannelse, førskoleprogrammer og bekæmpelsen af klimaforandringer samt nye skatter på virksomheder og de rigeste amerikanere. Alt sammen tiltag, som ingen republikanere vil stille sig bag.

Samtidig måtte Demokraterne give betydelige indrømmelser for at få infrastrukturpakken igennem. Pakken er mindre end en tredjedel så stor som den, præsident Biden oprindeligt præsenterede i marts. Eksempelvis indeholder den ikke de investeringer i byggeri i social- og undervisningssektoren, som var inkluderet i det første forslag. Der er også færre penge til blandt andet opladningsstationer til elbiler, og ideen om skattefradrag for omstilling til grøn energi er helt blevet sløjfet.

Ikke desto mindre giver Senatets vedtagelse af pakken præsident Biden anledning til at sole sig i en succes på et tidspunkt, hvor regeringen jonglerer med talrige kriser og har hårdt brug for en sejr. Først og fremmest er der den nye kamp imod delta-varianten af coronavirussen, der trækker veksler på en ængstelig befolkning og truer med at spænde ben for den økonomiske genrejsning.

Når og hvis Joe Biden endelig kan underskrive infrastrukturpakken, hvilket ventes tidligst at ske i næste måned, vil han kunne sige til vælgerne, at han har overholdt sit valgløfte om tværpolitisk samarbejde trods de mange forudsigelser om, at han ville fejle. Også selvom Washington på daværende tidspunkt for længst vil være vendt tilbage til status quo.