Når Joe Biden i dag har aflagt ed på at ville overholde og forsvare den amerikanske forfatning, er han USA’s præsident nummer 46. Dermed har han efter en meget lang politisk proces og konkurrence overtaget det, der uden tvivl må være verdens sværeste job. Heldigvis er han godt forberedt på det, der venter ham. Han var vicepræsident i otte år. Han har også som senator været lovgiver i det amerikanske senat i hele 36 år. I Senatet var han formand for udenrigsudvalget i fire år og formand for retsudvalget i otte år. En imponerende karriere og allervigtigst: En unik baggrund og efter min vurdering absolut nødvendig indsigt for at søge at bestride det job, der nu starter. Udfordringerne for det amerikanske samfund har aldrig været større, mere komplekse og hastende end nu.
400.000 amerikanere har mistet livet under coronakrisen det seneste år. USA har i den grad brug for, at den nye Biden-administration som det allerførste sikrer en helt anderledes effektiv politik til at begrænse sundhedskrisen. Den økonomiske situation er alvorlig og kræver både konjunktur og dybtgående strukturændringer, hvis USA igen skal blive et land, hvor den amerikanske drøm kan blive en realistisk vision for alle amerikanere.
Den indenrigspolitiske situation i USA ligner næsten et mareridt. Polariseringen har været undervejs i mange år og de seneste år nået et niveau, der er dybt bekymrende. Sammenhængskraften i det amerikanske samfund er truet og udfordres fra alle fløje mere og mere kompromisløst. Biden skal derfor med sit nye og mangfoldige kabinet søge at finde nye løsninger på raceproblemer, på sundhedspolitikken, på uddannelsessystemet og på bekæmpelse af kriminaliteten. Samtidig med at USA’s rekordstore gæld ikke kommer ud af kontrol.
Internationalt står USA også med det, der må være tæt på en verdensrekord i svære udfordringer. Ikke-spredning af atomvåben i Iran og Nordkorea må stå allerøverst på listen. USA skal helt tilbage til det internationale samarbejde på klima, handel og sundhed. Samtidig skal der bidrages til en lang række andre sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske kriser i forholdet til Rusland og Mellemøsten. De handelspolitiske udfordringer i forholdet til både Kina og EU er presserende.
Sidst men ikke mindst skal Biden udvikle det, der skal svæve over det hele: En ny amerikansk udenrigspolitisk doktrin, som både respekterer behovet for et internationalt amerikansk engagement på alle områder – fra klima over handel til sikkerhed – og som samtidig er indenrigspolitisk acceptabel for flertallet af amerikanere, ikke blot den lille elite, som Biden selv repræsenterer. Det ser svært ud, men Biden har klogeligt allieret sig med et hold af dygtige og erfarne medarbejdere, der lover godt for os europæere.
Bidens drøm om at blive præsident startede allerede, da det i 1972 lykkedes ham at blive valgt til Senatet. Selvom han ”kun” blev valgt for den meget lille stat Delaware, søgte han allerede i 1987-88 at blive USA’s præsident. Altså for 32 år siden. Han fejlede og søgte igen at blive sit partis præsidentkandidat i 2008. Han fejlede anden gang. Men da senator Barack Obama blev nomineret efter en 14 måneder lang kamp med senator Hillary Clinton, forandrede Obama Bidens liv. Biden blev Obamas vicepræsidentkandidat, og de vandt præsidentvalgene i 2008 og i 2012.
Som dansk ambassadør i USA fra 2005 mødte jeg Biden som en aktiv og synlig senator i Senatets udenrigsudvalg. Ved tilfældighedernes spil kom vores to døtre i klasse med to af hans børnebørn, Naomi og Finnegan, i fire år. Min familie kom tæt på hans søn Hunter og dennes daværende hustru Kathleen. I de personlige møder med min familie, med børn og børnebørn, var Joe Biden altid en venlig, udadvendt og positiv oplevelse. Altid optimistisk og engageret. Seriøs og ansvarlig. En ægte farfar for børnebørnene.
Selv da Biden til stor overraskelse for alle, inklusive Joe og Jill selv, i sommeren 2008 blev Obamas vicepræsidentkandidat, forblev familien tro mod sig selv og de værdier, den altid havde repræsenteret. Det var en hårdt arbejdende familie, katolikker, af europæisk oprindelse og stolte af deres land og demokrati. Biden selv var en af de økonomisk mindst bemidlede af alle de amerikanske senatorer i alle årene og lagde stor vægt på økonomisk lighed.
Nu får Biden som den ældste præsident i amerikansk historie brug for al den erfaring og viden og ikke mindst sine personlige egenskaber og karakter for at bringe USA tilbage på ret kurs. Ikke bare USA, men også den vestlige, demokratiske verden – og måske allervigtigst hele verden – har brug for igen at opleve en værdig, retskaffen og ordentlig person i Det Hvide Hus.
Kun derved kan USA igen italesætte og søge at projicere sine demokratiske værdier og idealer, menneskerettigheder, sine markedsøkonomiske principper og i sidste ende sin militære magt på en troværdig måde. Kun derved kan USA’s allierede i Europa og Asien genopleve værdien af demokratiske alliancer og forbindelser, der bygger op og ser fremad sammen. Verden har brug for et stærkt og internationalt engageret USA, men også et USA, der selv repræsenterer et sammenhængende og velfungerende demokrati, som sikrer både politisk, økonomisk og social lighed.
Indenrigspolitisk og udenrigspolitisk synes de samlede opgaver så gigantiske, at det næsten er svært at bevare optimismen på USA’s fremtids vegne. Bidens største opgave bliver på alle områder at sikre et samarbejde med Kongressen, der kan skabe et langtidsholdbart flertal. Kun brede politiske aftaler og kompromiser kan bringe det amerikanske samfund tilbage på rette vej mod et samlet land, der fortsat kan inspirere verden.
Friis Arne Petersen har været Danmarks ambassadør i USA, Kina og Tyskland og er i dag partner i public affairs-bureauet Rud Pedersen. Han analyserer internationale forhold i Kristeligt Dagblad.