Joseph Robinette Biden Jr. blev onsdag taget i ed som præsident foran en kongresbygning, der symboliserer USA’s aktuelle forfatning: forslået og med behov for en åndelig og fysisk genrejsning.
Den 78-årige Biden blev indsat som USA’s øverstkommanderende på de samme brede trapper, som hundredevis af vrede Trump-tilhængere to uger forinden stormede op ad i det alvorligste angreb på det amerikanske demokrati i moderne tid.
Kontrasten mellem de rædselsvækkende billeder af den voldelige opstand og synet af den nye præsident, der højtideligt lagde hånden på sin 128 år gamle familiebibel og svor troskab til den amerikanske forfatning, mens 25.000 nationalgardister bevogtede det tungt befæstede Washington, udstillede demokratiets sårbarhed.
Men det var også et politisk og kulturelt vendepunkt, som mange amerikanere havde higet efter. Det radikale eksperiment, som de indledte for fire år siden med indsættelsen af kaospræsidenten Donald Trump, er nu overstået. I hans sted er trådt en følsom, alfaderlig og besindig politisk veteran, som tilbyder sit land en ny begyndelse efter fire år med den mest ukonventionelle, normbrydende og polariserende præsident i landets historie.
Hvor Donald Trump var en politisk urostifter, der efterlader sig et afsvedet politisk og kulturelt landskab, er Joe Biden en sjælehyrde, der lover at lindre en nation i smerte. I sin tale onsdag talte han til det, som USA’s 16. præsident, Abraham Lincoln, i sin egen første indsættelsestale kaldte ”de bedre engle” i den menneskelige natur.
”Gennem borgerkrigen, den store depression, Anden Verdenskrig, den 11. september 2001, gennem kamp, opofrelse og tilbageslag har vores bedre engle altid sejret. Tilstrækkeligt mange af os er stået frem for at bære os alle fremad. Og det kan vi også gøre nu,” sagde præsident Biden, der også citerede fra Salmernes Bog:
”Om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel”.
Den nye præsident appellerede til samling – til, at amerikanerne skruer ned for temperaturen, sænker stemmelejet og samarbejder for at genoprette deres tillid til staten og til hinanden.
”Den amerikanske historie afhænger ikke af én iblandt os, eller af nogle af os, men af os alle. På vi, folket, der stræber efter en mere perfekt union. Dette er en mægtig nation, og vi er gode mennesker. Igennem århundrederne, gennem storm og ufred, er vi nået så langt. Men vi har stadig langt igen,” sagde han.
Joe Biden pegede også på sin vicepræsident, Kamala Harris, den første kvinde og første farvede næstkommanderende i nationens historie, og slog fast:
”Kom ikke og fortæl mig, at ting ikke kan ændre sig.”
Joe Biden er USA’s kun anden katolske præsident efter John F. Kennedy, og indsættelsesbønnen blev forrettet af hans mangeårige ven, jesuitterpræsten Leo O’Donovan.
”Vi beder for vores nye præsident om den visdom, Salomo søgte, da han knælede for Dig og bad for 'et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt',” sagde Leo O’Donovan, som også forrettede begravelsesceremonien for Bidens ældste søn, Beau Biden, i 2015.
Få timer forinden havde den mand, der har brugt de seneste fire år på at tale til USA’s dæmoner, forladt forbundshovedstaden. Efter en ceremoni på flyvevåbenbasen Joint Base Andrews fløj Donald Trump i præsidentflyet Air Force One til sin luksusgolfklub Mar-a-Lago i Palm Beach i det sydlige Florida, hvor han i den nærmeste tid vil være optaget af at sammensætte et hold advokater, der kan forsvare ham i den kommende rigsretssag imod ham.
I Palm Beach blev Trump mødt af tilhængere, der slog fast, at de stadig støtter ham.
”Præsidenten ved, at vi stod ved hans side fra begyndelsen, og han beviste, at han stod ved vores side. I fire år blev vi lyttet til. Vi blev hørt,” sagde den 53-årige Lisa Beche til den lokale avis South Florida Sun Sentinel.
På længere sigt overvejer Trump ifølge avisen Wall Street Journal at danne et nyt parti, som han ønsker at kalde ”The Patriot Party” (Patriotpartiet).
”Vi kommer tilbage i en eller anden form,” sagde Donald Trump til den beskedne forsamling, der dukkede op for at byde ham farvel på vej til Florida.
Det Hvide Hus blev derefter rengjort og coronadisinficeret i forberedelse til den nye beboer, hvis flyttekasser ifølge reglerne først kunne rykkes ind, efter at han havde aflagt sin ed klokken 12 lokal tid.
Amerikanske medier rapporterer, at Donald Trump fulgte traditionen og efterlod et brev på skrivebordet i Det Ovale Værelse til sin afløser i embedet, men der var ingen oplysninger om brevets indhold.
Joe Biden blev taget i ed i skyggen af en pandemi med flere end 400.000 dødsfald og politisk uro i slipstrømmen på den voldelige opstand den 6. januar. Betonbarrierer og sikkerhedstjekpoint prægede den tungt befæstede forbundshovedstad, og den sædvanlige folkefest var aflyst og erstattet af virtuelle tiltag.
Biden var omgivet af en lille forsamling af politiske spydspidser – senatorer, kongresmedlemmer, højesteretsdommere og tre ekspræsidenter, men hans kernepublikum onsdag var de amerikanere, der ønsker at lukke et mørkt og dramatisk kapitel i nationens historie.
Et kapitel, der inden for de seneste måneder inkluderede falske påstande om valgsvindel, forsøg på at undertrykke vælgernes stemmer, en voldelig opstand og Kongressens beslutning om at stille en præsident for en rigsretssag for anden gang på lidt over et år.
Den 46. præsident står over for en folkesundhedsmæssig, en økonomisk og en demokratisk krise. Covid-19 tager hver dag livet af tusindvis af amerikanere, og pandemien har efterladt millioner andre arbejdsløse, ængstelige og mismodige. Dertil kommer, at op til en tredjedel af vælgerne ifølge meningsmålinger ikke anerkender Joe Bidens legitimitet som præsident, og at konspirationsteorier florerer på store dele af USA’s højrefløj.
Men stormløbet på Kongressen for to uger siden var en slags alarmklokke for amerikanerne om farerne ved nationens politiske, sociale og racemæsige splid.
”Vi har lært igen, at demokratiet er dyrebart. Demokratiet er sårbart. Og i denne time, mine venner, har demokratiet sejret,” sagde Joe Biden, der også rakte en hånd ud til Donald Trumps vælgere:
"Til de, der ikke støttede os, lad mig sige dette: Hør, hvad jeg har at sige, mens vi bevæger os fremad. Tag mål af mig og af mit hjerte."
Opstanden kan også gøre Bidens opgave nemmere. Den 46. præsident er hverken revolutionær eller reaktionær. Men han tror på, at vejen fremad er at sikre folket det, som et af hans politiske forbilleder, præsident Franklin D. Roosevelt, kaldte ”frihed fra frygt og nød”.
I første omgang vil Biden gøre dette ved at bruge trilliarder af dollar på at styrke den coronavirushærgede økonomi, vaccinere 100 millioner amerikanere, genåbne skolerne, præsentere en gennemgribende indvandringsreform, prioritere klimapolitikken og genindmelde USA i internationale aftaler.
Det er vanskeligt at samle nationen. Alle moderne amerikanske præsidenter – fra George H.W. Bush til Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama – har lovet at forsøge at bringe spliden i USA til en afslutning. Ingen af dem er lykkedes med forehavendet.
Men efter fire år med en præsident, der end ikke prøvede, kan første skridt være en præsident, der – trods alt – gør et forsøg. Som den afroamerikanske digter Amanda Gorman, der med sine blot 22 år var den yngste indsættelsespoet nogensinde, sagde som afslutning på ceremonien, så er USA ”en nation, der ikke er i stykker, men blot ufærdig”. Og som Joe Biden selv udtrykte det i sin indsættelsestale:
”Uden samling er der ingen nation, kun kaos.”