31-årige Levi Israel Ufferfilge har oplevet jødehad i mange afskygninger. Da den unge tysker var barn, fortalte russiske tyskere ham, at jøder havde dræbt Jesus. Da han var studerende, stillede medstuderende ham til medansvar for Israels krig i Gaza. Han er blevet truet af nynazister, og arabiske unge mænd har kastet flasker efter ham og kaldt ham en ”beskidt jøde”.
Men det var alligevel anderledes den morgen forrige sommer, hvor han gik forbi et apotek i hjembyen München for at købe hovedpinepiller på vej til arbejde. To velklædte, tyske kvinder stod ved indgangen og talte sammen.
”Undskyld, jeg smutter lige forbi,” havde han sagt.
Den ene kvinde så forarget på den anden og sagde:
”Nu må jeg endda give plads til en jøde!”.
Han husker det tydeligt. Hun talte højt, som om hun var sikker på, at hendes ord var acceptable. Dér gik det op for ham, at jødehadet lever midt i det samfund, han er født og opvokset i.
”Det ramte mig hårdt. Det er ikke typisk de mennesker, jeg hører sådan noget fra. De var helt almindelige München-borgere,” siger Levi Ufferfilge, som er medleder af et jødisk gymnasium i den bayerske hovedby.
75 år efter holocaust er had mod jøder igen blevet så allestedsnærværende, at det tyske samfund må spørge sig selv, om det vil tillade Tyskland at blive et land, hvor jøder ikke længere ønsker at leve, skriver nyhedsmagasinet Der Spiegel.
Men problemet begrænser sig ikke til Tyskland. I Storbritannien er jødiske politikere blevet mobbet ud af det britiske arbejderparti Labour. I Frankrig er den jødiske forfatter Alain Finkielkraut under en af de gule vestes demonstrationer blevet tilsvinet som ”en forbandet zionist”. I Ungarn har premierminister Viktor Orbáns regeringsparti ført kampagne mod den jødiske milliardær George Soros. Og i USA stak en 37-årig mand i sidste uge fem mennesker med kniv under en jødisk fejring i en rabbiners hjem nord for New York.
Også i Danmark er antisemitismen blevet mere synlig, blandt andet med det omfattende hærværk mod en jødisk gravplads i Randers i november, og udviklingen fik en direkte kommentar med i Dronningens nytårstale.
”Beskæmmende,” kaldte dronning Margrethe den.
”Antisemitisme i dag kommer fra det ekstreme højre, det radikale venstre og fra islamister, men den flytter sig mere og mere fra disse yderkanter og ind i det brede samfund,” siger Günther Jikeli, lektor ved Indiana Universitet i USA og ekspert i europæisk antisemitisme.
Alene i Berlin har organisationen Rias, som arbejder med forskning og information om antisemitisme, registreret flere end 1000 antisemitiske hændelser i 2018, 14 procent mere end året før. Antallet af fysiske angreb er næsten tredoblet. Gerningsmændene tæller langtfra kun ekstremister, fortæller Bianca Klose, leder af foreningen for demokratisk kultur i Berlin.
”For at lokalisere antisemitismen, behøver man ikke at se langt til højre. Det er tilstrækkeligt at kaste et blik på samfundets midte,” siger hun ifølge Der Spiegel.
Antisemitismen er blevet attraktiv, fordi den giver enkle svar i et kompliceret samfund og samtidig en positiv identifikation med ”inderkredsen”, ens egen nation. Det mener Sina Arnold fra Center for Antisemitismeforskning, Det Tekniske Universitet i Berlin:
”’Jøderne’ i den antisemitiske verdensanskuelse er ansvarlige for det sociale forfald i politik, økonomi, kultur og så videre. Det hænger sammen med gamle stereotyper af jøder som rige, magtfulde, klikeagtige, der trækker i trådene ’bag kulisserne’.”
Der er ingen tegn på, at jødehadet vil aftage, mener forsker Günther Jikeli. Det er snarere sandsynligt, at antisemitter vil blive bedre organiseret og finde større støtte til deres kampagner.
”Det er selvfølgelig et problem ikke kun for jøder, men for hele samfundet, fordi det er udtryk for en moralsk falliterklæring, hvis europæiske lande ikke kan kan garantere for sikkerheden for deres bittesmå jødiske samfund, og endnu vigtigere fordi, konspirerende, antisemitisk tænkning grundlæggende står i modsætning til demokrati og individets frihed,” siger han.