Jøder beskylder Tyskland for at bryde historiske løfter

Britiske efterkommere af jøder, der flygtede fra Nazityskland, planlægger sagsanlæg, efter at de har fået afvisning på deres ansøgning om tysk pas, fordi det var deres mor, der flygtede

•Paragraf 116 i den tyske grundlov fra 1949 giver personer, der fik frataget deres statsborgerskab af politiske, racistiske eller religiøse grunde under nazistyret mellem 1933 og 1945, en automatisk ret til at få tysk statsborgerskab. Samme regel gælder efterkommere efter jøder.
•Paragraf 116 i den tyske grundlov fra 1949 giver personer, der fik frataget deres statsborgerskab af politiske, racistiske eller religiøse grunde under nazistyret mellem 1933 og 1945, en automatisk ret til at få tysk statsborgerskab. Samme regel gælder efterkommere efter jøder. Foto: Fabrizio Bensch / Reuters / Ritzau Scanpix.

Nye afgørelser fra tyske forvaltningsmyndigheder sår tvivl om en grundlovssikret ret, som gav alle efterkommere af tyskere og særligt jøder, der flygtede fra nazisterne i 1930’erne og 1940’erne, mulighed for at få dobbelt statsborgerskab og dermed et tysk pas. Stadig flere oplever, at de får deres ansøgning afvist, fordi det kun var deres mor, der var tysk. Det til trods for, at det i jødedommen er moderen, der er afgørende for, om man betragtes som jøde.

Afvisningerne er sket med den begrundelse, at en tysk lov indtil 1953 sagde, at statsborgerskab var en ret, man fik gennem faderen. Over hundrede efterkommere er klar til at lægge sag an mod Tyskland, fordi de finder det uretfærdigt, at deres tilknytning til Tyskland afhænger af, hvorvidt det er på mødrene eller fædrene side, at de har rødder i Forbundsrepublikken.

Andre er blevet afvist af tekniske grunde, såsom at de selv frasagde sig deres tyske statsborgerskab ved at rejse ud før 1941. Det var i det år, at nazisterne fratog udrejste tyske jøder deres statsborgerskab, indførte et udrejseforbud og begyndte at deportere jøder til kz-lejre. Andre fortæller, at de ikke kan bevise deres tilhørsforhold, fordi arkiver blev ødelagt.

Britiske Barbara Hanley er en af de berørte personer. Hendes tysk-jødiske bedstefar flygtede til Storbritannien efter Krystalnatten i 1938.

”Min ansøgning blev afvist med den patriarkalske begrundelse, at min moder giftede sig med en englænder, og at jeg blev født i 1945 på en tid, hvor statsborgerskab var noget, man fik gennem faderen,” forklarer hun til den britiske avis The Guardian, der har talt med 12 personer, som alle har fået afvist deres ansøgning om tysk pas og statsborgerskab.

Udsigten til Brexit har fået mange briter til at søge om at supplere deres britiske pas med et EU-pas. Det gælder også efterkommere af de jøder, der flygtede fra Nazityskland. Blandt dem er David Benedict fra London. Han har tidligere i Kristeligt Dagblad fortalt, hvordan han sammen med sine to brødre med blandede følelser søger om statsborgerskab i det land, der behandlede hans mor så dårligt. Moderen, Helga Moschkowitz, var syv år, da hun i august 1939 flygtede til Storbritannien.

”Vi har intet hørt endnu, men historierne er bekymrende,” siger han med henvisning til, at det jo netop er deres mors tyske baggrund, brødrene har baseret deres ansøgning på.

Sagen er blandt andet taget op af The Association of Jewish Refugees, som er den britiske forening af jødiske flygtninge.

”Flertallet af de afviste personer, som vi er stødt på, er efterkommere af kvindelige tyske flygtninge, som er født før 1953. Det er helt klart en uretfærdighed,” siger foreningens direktør Michael Newman til den britiske jødiske avis The Jewish Chronicle.

Han er selv en af de berørte personer, fordi hans bedstemor nok boede under nazistyret i Tyskland, men hun havde ikke statsborgerskab, fordi hun kom fra Polen.

”Hun var en del af samfundet og forlod landet på grund af nazisterne. Havde de ikke været der, var hun blevet og havde stiftet sin familie der,” siger han.

Både venstrepartiet Die Linke og et forbundsdagsmedlem fra kansler Angela Merkels kristendemokratiske CDU kalder afvisningerne for en grov uretfærdighed, og det tyske indenrigsministerium er i gang med at se på sagerne.

”I forbindelse med den signifikante vækst i ansøgninger om tysk statsborgerskab udløst af Brexit er en række afviste sager blevet bragt til indenrigsministeriets opmærksomhed. Af den grund er vi nu i gang med at undersøge, hvordan de sager bedst kan blive imødekommet,” hedder det i en udtalelse fra ministeriet til The Guardian.