Hasidiske kvinder i den ultraortodokse jødiske en-klave Monsey lige nord for New York City forventes at følge en fastlagt livsbane: ægteskab i en ung alder efterfulgt af et hjemmegående liv, hvor hverdagen kredser om at passe hus og børn, og hvor der kun er få muligheder for at forlade det isolerede jiddisch-talende samfund.
Derfor syntes Alexandra Friedmans drøm om at blive læge som rent fantasteri. Men det lykkedes hende at overkomme alle forhindringerne, og i maj blev den 42-årige mor til 10 færdiguddannet som læge med topkarakterer og fik en treårig stilling som turnus-læge på en børneafdeling i Boca Raton i Florida. Ifølge avisen New York Times er hun dermed blevet en af blot ganske få kvindelige hasidiske læger i USA.
Da Alexandra Friedman for fem år siden begyndte at tænke på at uddanne sig til læge, søgte hun råd hos sin rabbiner, Aharon Kohn. De indså begge, at det ville være en udfordring for en mor fra Monsey, hvor kvinder er underlagt strikse regler for påklædning og adfærd, at læse til læge. Som medicinstuderende ville Alexandra Friedman være nødt til at bruge internettet og have kontakt med mandlige medstuderende, læger og undervisere. Et andet problem var at nå frem til universitetet, idet det ikke er velset for hasidiske kvinder at køre bil.
Aharon Kohn endte dog med at give Alexandra Friedman tilladelse til at forfølge sin drøm. Med rabbinerens velsignede anskaffede hun sig en bærbar computer og en moderne mobiltelefon, og han gav hende lov til at køre bil. For at undgå at ophidse naboerne kørte hendes mand hende ud af nabolaget, inden hun satte sig i fører-sædet.
Alexandra Friedman kom til optagelsessamtale på det jødiske Touro College i den nærliggende by Middletown fire dage efter, at hun fødte sit syvende barn. Men hendes nye liv som studerende fik mange i Monsey til at løfte et skeptisk øjenbryn.
”Folk sagde: ’Hvad? Vil du læse til læge?’ Jeg svarede: ’Rabbineren sagde, at det var o.k.’,” siger hun til New York Times.
Alexandra Friedmans mand, Yosef Friedman, der arbejder som lavtbetalt handicapassistent, bakkede op om sin hustru. Han arbejdede om natten for at kunne passe børnene om dagen, mens Alexandra Friedman passede sin undervisning, og han blev tildelt en pris fra Touro College for at være den ”mest støttende ægtefælle”.
Den ukonventionelle medicinstuderende undlod at studere på jødiske helligdage og på sabbaten, der varer fra fredag aften til lørdag aften. Hendes hjemlige forpligtelser bremsede hende ikke, også selvom hun fødte tre børn, heriblandt tvillingedøtre, i studietiden. Under den 12 timer lange tvillingefødsel studerede hun til en eksamen i mikrobiologi.
”Det distraherede mig fra veerne,” siger hun til New York Times.
Alexandra Friedman skiller sig også ud fra de fleste andre hasidiske kvinder i USA ved ikke at være født ind i det ortodokse jødiske fællesskab. Hun voksede op i en sekulær jødisk familie med en far, der arbejdede for det amerikanske militær. Efter at have fået en bachelorgrad i biologi begyndte hun at udforske ortodoks jødedom. Hun studerede jiddisch, begyndte at bruge paryk og dække sig til og ophørte med at køre bil, at bruge internettet og at se mænd i øjnene.
For 12 år siden flyttede hun til den ortodoks-jødiske enklave i Crown Heights-bydelen i New York City, hvor hun blev gift med Yosef Friedman, der var enkemand med to døtre, og parret bosatte sig i Monsey. Efter, at hun havde vænnet sig til livet som mor i den hasidiske enklave, begyndte hun at tænke på at udnytte sine akademiske evner.
Over for avisen Jewish Standard siger Alexandra Friedman, at hun håber, at hendes historie kan blive en inspiration for andre.
”Jeg holder af at have et holistisk perspektiv. Jeg ønsker, at folk ser, at hvis du har et talent eller en lidenskab, så er det også muligt at forfølge det, selvom det måske er senere i livet, med børn og med en religiøs observans. Disse ting behøver ikke at være forhindringer,” siger hun.