Israels jødiske magtkamp spidser til

Siden Israels to ultraortodokse partier Shas og Forenet Torajødedom i maj igen kom i regering, har Israels ortodokse og ikke-ortodokse jødiske retninger stået konfrontatorisk over for hinanden

Repræsentanter fra ortodoks, reformert og konservativ jødedom til et forsoningsmøde, for at bløde op på konflikt mellem forskellige jødiske retninger i Israel. Modelbillede af ortodoks jøde.
Repræsentanter fra ortodoks, reformert og konservativ jødedom til et forsoningsmøde, for at bløde op på konflikt mellem forskellige jødiske retninger i Israel. Modelbillede af ortodoks jøde.

Det udløste et ramaskrig i liberale, jødiske kredse, da Israels nye religionsminister, den ultraortodokse David Azoulay, tidligere på måneden i kontante vendinger afviste, at følgere af reformjødedommen kan kalde sig ægte jøder.

Religionsministerens udtalelse er blot et af mange tilfælde fra de seneste uger, hvor der er opstået konflikt mellem Israels forskellige jødiske retninger.

Situationen er blevet så ophedet, at landets præsident, Reuven Rivlin, i dag har indkaldt repræsentanter fra ortodoks, reformert og konservativ jødedom til et forsoningsmøde.

Målet med mødet er at ”diskutere nødvendigheden af jødisk enhed og behovet for at arbejde sammen om at opbygge forståelse og respekt”, lyder det i en udtalelse fra præsidentens kontor.

Og der bliver nok at diskutere for rabbinerne. Siden Israels to ultraortodokse partier Shas og Forenet Torajødedom i maj igen kom i regering, har Israels ortodokse og ikke-ortodokse jødiske retninger stået konfrontatorisk over for hinanden.

Ifølge rabbineren Gilad Kariv fra Israels Bevægelse for Reformert og Progressiv Jødedom er der en stigende utilfredshed med, at den ortodokse er den eneste statsgodkendte, jødiske trosretning i Israel.

”Det er en ideologisk kamp, der afspejler, at israelerne ikke længere vil acceptere, at der kun er én måde at være jøde på,” siger han.

Da staten Israel blev oprettet for snart 70 år siden, fik ultraortodokse lov til at definere de jødiske karaktertræk ved landet. Det betyder, at ortodokse siden har haft monopol på jødedommen i landet med den ultraortodokse retning som den mest dominerende. Det er kun ortodokse institutioner, der får statsstøtte, ligesom det kun er ortodokse rabbinere, der kan stå for vielser og skilsmisser.

Gilad Kariv mener, det er tid til at gøre op med det ortodokse monopol. Tidligere på sommeren viste en meningsmåling, at 59 procent af israelske jøder bakker op om den holdning ved at gå ind for ligestilling mellem rabbinere fra de forskellige jødiske trosretninger.

Men det kommer næppe til at ske, forudsiger Ariel Picard, uddannelsesleder ved det israelske Shalom Hartman Institut. For når det handler om forholdet mellem stat og religion, er der en markant forskel på den folkelige holdning og den politiske virkelighed.

”Der er ingen israelsk regering, uanset om den er højre- eller venstreorienteret, der har lyst til at lægge sig ud med de ultraortodokse partier,” siger han.

Det skyldes, at de ultraortodokse partier er den billigste måde at skaffe sig stabil opbakning. Ved at love, at de ultraortodokse partier får penge til deres institutioner og lov at bestemme over landets religiøse love, kan regeringen sikre sig fuld opbakning til nærmest hvilken som helst anden sag.

”De religiøse spørgsmål er ikke sværvægtere i israelsk politik. Ingen regering vil risikere at miste opbakning til sager om finansloven, forsvaret eller konflikten med palæstinenserne for et opgør med de religiøse regler,” siger Ariel Picard.