En vinterdag for nogle måneder siden bankede det på døren hjemme hos Carinne Sjöberg i Umeå i det nordlige Sverige. På den anden side stod en gruppe mænd, der ville høre, om de kunne komme til ”at tale med nogle jøder”. Men det kunne de ikke, for Carinne Sjöberg blev bange, fortæller hun.
”Her bor ingen jøder,” svarede hun.
Derefter lukkede hun døren i med et smæld, og mændene lagde på vejen ud nazistiske foldere i postkassen.
Episoden er en af en hel serie af hændelser med trusler og hærværk, der det seneste halvandet års tid har ramt den jødiske minoritet i Umeå og nu har fået byens jødiske forening til at lukke. Carinne Sjöberg, der var leder af foreningen, fortæller, at dens lokaler er blevet overmalet med påskriften ”Hitler”, og at folk har hængt jødefjendtlige plakater og billeder af Hitler op. Desuden er der tegnet hagekors, skrevet truende beskeder som ”vi ved, hvor I bor” i lokalerne, og et af medlemmernes bil er blevet vandaliseret.
”Folk blev meget bekymrede for børnene, og vi kunne ikke få et nyt lokale af kommunen, selv efter de mange ubehagelige ting, vi har været udsat for, så vi har været nødt til at lukke. Det er et sørgeligt nederlag, at nazisterne får lov til at sejre,” siger Carinne Sjöberg.
Det er ifølge foreningen primært nazistiske grupperinger i området, der står bag episoderne, men Carinne Sjöberg fortæller også, at hun tidligere har fået kastet en flaske i hovedet af en gruppe arabisk-udseende indvandrere, der råbte efter hende på gaden.
Foreningen i Umeå har ikke afholdt arrangementer siden sidste forår, men det er først nu, at den formelt har opgivet at videreføre aktiviteterne andre steder, fordi medlemmerne føler, at kommunen ikke har hjulpet tilstrækkeligt med at finde et nyt lokale og afviste deres ønske om at flytte ind i byens kulturhus.
Lukningen af foreningen betyder ikke alene, at jøderne i Umeå mister et lokalt samlingspunkt, men også, at et kapitel i svensk jødisk historie er slut.
Menighederne i Sundsvall og Östersund, der begge ligger nord for Stockholm, er lukket for længe siden, og med udviklingen i Umeå betyder det, at der kun findes organiseret jødisk samfundsliv i omtrent den sydligste tredjedel af landet. Det er et stort slag, mener Aron Verständig, der er leder af det jødiske centralråd i Sverige. Han fortæller, at den nordligste jødiske forening i dag ligger i Uppsala cirka 60 kilometer fra Stockholm.
”For jøderne i Nordsverige har det store konsekvenser, fordi de nu ikke længere har et sted at søge hen for at leve et aktivt jødisk liv. For resten af os betyder det, at vi må investere endnu mere i sikkerheden, end vi allerede gør,” siger han.
Også i Malmø og Göteborg har de jødiske miljøer i mange år været udsat for hærværk, trusler og vold, og i december sidste år blev synagogen i Göteborg angrebet med molotovcocktails, som en gruppe mænd med mellemøstlig oprindelse er sigtet for at stå bag. Indtil videre er de jødiske menigheder i de største svenske byer ganske stærke, selvom mange har forladt Malmø de seneste år, men Aron Verständig mener alligevel, at udviklingen er alvorlig.
”Nu har vi set problemerne med nazister i Umeå, mens det i Malmø mest er folk med mellemøstlig eller afrikansk baggrund, der står bag, og det er nok et endnu større problem. Mange føler sig utrygge, men oplever ikke, at der bliver gjort tilstrækkeligt for at stoppe det,” siger han.
Daniel Andersson, der er lektor i religionsvidenskab og har forsket i jødisk identitet ved Göteborgs Universitet, er også bekymret.
”Når man taler så meget om mangfoldighed, er det paradoksalt, at man ikke har plads til den jødiske minoritet i hele det nordlige Sverige. Der bor jo jøder, der nu mister et fælles samlingspunkt, og det er alarmerende, at Sverige ikke har kunnet garantere dem det,” siger han og tilføjer, at der dog er skabt mere opmærksomhed om jødernes vilkår de seneste år, hvilket også har betydet et voksende fokus på, at hadet mod jøderne kommer fra mange kanter.
”I Göteborg siger man, at nazisterne er få og voldsomme, men at det er palæstinensiske grupper, der er det største problem. Desuden er der det autonome venstre, så der er mange grupper, der er med til at skabe utryghed for jøderne. De deltager ikke i offentlige slagsmål og ophidsede debatter, men holder sig i det stille, og alligevel bliver de angrebet,” siger han.
Lektoren mener, at problemerne med trusler afspejles i, at jøderne i mindre og mindre grad tør gå i klæder, der viser deres jødiske kultur offentligt.
”Jøderne har været en minoritet i Sverige i over 200 år, men det er ikke så mærkeligt, at nogle af dem desværre flytter, fordi de ikke føler, at de kan vise deres kultur uden for hjemmets fire vægge,” siger Daniel Andersson.