Præcis 48 timer gik der, fra det tyrkiske jordskælv mandag den 6. februar spredte død og ødelæggelse, til katastrofen fik politiske undertoner. Oppositionen til præsident Recep Tayyip Erdogan beskyldte næsten øjeblikkeligt regeringen for at svigte befolkningen med en langsom respons på tragedien. Under sit besøg i byen Kahramanmaraş' ruiner onsdag i sidste uge svarede præsidenten igen og kaldte kritikerne for “provokatører”.
Men den udtalelse modificerede han selv dagen efter ved at indrømme, at myndighedernes første reaktion havde været langsom. Mens Erdogan gav de ødelagte veje og de ekstreme vejrforhold skylden, så den politiske opposition et sjældent tegn på svaghed hos den mangeårige leder. Præsidenten er blevet trængt i defensiven, og det minder Erdogans kritikere om Tyrkiets tidligere premierminister Bülent Ecevit, der tabte valget efter jordskælvet ved Izmit i 1999. Netop fordi kritikken blev ved med at vokse, som dagene gik.
Tyrkiets kommende valg er sat til at blive afviklet om små tre måneder, nemlig den 14. maj. Og selvom præsident Erdogan måske troede, at han kunne tage brodden af den værste kritik ved at ytre en tidlig indrømmelse, viser tiden det modsatte. For hver dag, der går, finder hans politiske opposition nye måder at rette kritik mod ham.
Samtidig begynder den udbredte sorg i de tyrkiske gader også at tage form af reel vrede mange steder. En vrede, der rettes mod den politiske ledelse. Det nuværende dødstal på omkring 40.000 mennesker vil vokse, og alle ved, at de kommende måneder bliver en enorm prøvelse, både for regeringen og befolkningen. Sygdomme og epidemier truer lige om hjørnet. Tusinder er blevet internt fordrevet og skal have tag over hovedet. Infrastrukturen skal repareres for milliarder.
Det er udfordringer, som den politiske ledelse og især præsidenten får svært ved at vende til egen fordel. De mørke politiske skyer, der i forvejen har samlet sig over præsidenten efter flere års økonomisk krise, bliver nu tynget af nye problemer. Derfor er der stor sandsynlighed for, at valget i maj vil blive udsat.
Hver sag, som Erdogan i øjeblikket forsøger at vende til egen fordel, bliver på kort tid vendt imod ham. Som i regeringens seneste udmelding om, at op til 113 ledende skikkelser i byggesektoren vil blive arresteret for ikke at have levet op til basale krav, når det gælder opførelse af bygninger. Den tyrkiske opposition har ikke været længe om at finde videooptagelser fra Erdogans egen valgkamp i 2019. Her høres og ses Erdogan prale af, at han har løst den udbredte boligmangel i Hatay, som er den hårdest ramte by efter sidste uges jordskælv. Ifølge de tyrkiske medier Duvar og Diken løste Erdogan problemet ved i 2018 at give såkaldte amnesti-certifikater til de bygherrer, der ikke levede op til standarderne i byggebranchen.
Nogle fik en bøde, men de fik lov til at fortsætte med at bygge på grund af den udbredte boligmangel. I dag er mange af disse bygninger forvandlet til bunker af sten, hvor tusindvis af borgeres lig rådner for øjnene af en afmægtig befolkning.
De dele af befolkningen, der støtter Erdogan blindt, vil altid rose regeringens indsats efter jordskælvet. De vil sige, at hjælpen kom med lynets hast, selvom det modsatte var tilfældet. Men mange andre vil fortsætte med at stille kritiske spørgsmål, og anholdelsen af bygherrer vil ikke tilfredsstille dem, da de ved, at disse bygherrer fik deres tilladelser et sted fra.
Det eneste, præsident Erdogan kan drage fordel af, er, at langt størstedelen af de tyrkiske medier siden kupforsøget i 2016 er gjort til dresserede regeringsvenlige talerør. De leverer en ukritisk strøm af Erdogan-venlig dækning og gør det vanskeligere for oppositionen at præge fortællingen efter jordskælvet. I direkte udsendelser fra jordskælvets ødelæggelser vender statsmedierne i bogstavelig forstand ryggen til personer, der kritiserer regeringen eller præsidenten.
I den forgangne uge satte en ung mand i byen Adana over for Kristeligt Dagblad ord på, hvad mange tyrkere føler efter jordskælvet. Stående foran en sammenstyrtet bygning spurgte han; “Hvorfor skal vi hele tiden se og høre Erdogan i medierne, når store dele af befolkningen sørger og både holder regeringen ansvarlig for en langsom reaktion og for udbredt korruption i byggesektoren?”
De kommende uger bliver afgørende for, om kritikken vil tage til, eller om det omvendt vil lykkes Recep Tayyip Erdogan at positionere sig som en handledygtig præsident med befolkningen bag sig. Udfaldet vil afgøre, om det kommende valg bliver afviklet til tiden eller udskudt.