Spansk ekskonges eksil truer monarki

Kan det spanske kongehus overhovedet komme helskindet igennem det spor af skandaler, ekskongen i eksil Juan Carlos trækker efter sig?

Den skandaleramte spanske ekskonge, Juan Carlos I, har forladt sit land oven på anklager om korruption. Arkivfoto.
Den skandaleramte spanske ekskonge, Juan Carlos I, har forladt sit land oven på anklager om korruption. Arkivfoto. Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix.

For nogle år tilbage tydede meget på, at den folkekære Juan Carlos I af Spanien ville blive husket som helten, der fik landet tilbage på det demokratiske spor efter general Francos diktatur. Dette eftermæle blev imidlertid sat over styr, da den spanske konge i 2014 måtte abdicere efter en række skandaler. Og nu ser der ikke ud til at være nogen vej tilbage for den spanske ekskonge, der angiveligt er gået i eksil.

I Spanien hersker der forvirring over situationen, og ingen er sikre på, hvor Juan Carlos befinder sig. Nogle rygter siger, at han er i Portugal, mens andre mener at vide, at han er fløjet til Den Dominikanske Republik. Men sikkert og vidst er det, at han er væk, for det fortæller han i et brev til sin søn kong Felipe VI. I brevet forklarer Juan Carlos, at han har forladt landet for at give sin søn ro til at være konge oven på den massive offentlige kritik, som visse begivenheder i ekskongens privatliv har affødt.

En efterforsker ved Spaniens højesteret er ved at undersøge ekskongens rolle i forbindelse med en kontrakt på 50 milliarder kroner, som et spansk firma har indgået med Saudi-Arabien om anlæggelsen af en højhastighedsjernbane. Juan Carlos er blevet beskyldt for at have modtaget bestikkelse for at hjælpe med at få kontrakten på plads.

Selvom Juan Carlos ikke har siddet på tronen i de seneste seks år, har hans beslutning om at gå i eksil skabt splittelse i det kriseramte Spanien, der i efterdønningerne af coronakrisen lider under store sundhedsmæssige og økonomiske vanskeligheder. Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, bakker op om beslutningen, men hos det magtfulde venstreorienterede parti Podemos er utilfreds-heden stor.

”Juan Carlos de Borbóns flugt ud af landet er uværdig for en tidligere statschef og efterlader landet i en uholdbar situation,” skriver vicepremiereminister og leder af Podemos, Pablo Iglesias Turrión, på det sociale medie Twitter.

Coronakrisen kommer ovenpå en årrække, hvor Spanien har været præget af opbrud og national splittelse i for eksempel Catalonien. I det nuværende ustabile politiske klima er det ikke utænkeligt, at en skandale som denne kan få fatale konsekvenser for det spanske monarki og afføde en spansk republik. Det skriver flere internationale medier, heriblandt portugisiske Expresso.

”Pandemien har sat skub i historiens gang og skabt scenarier, som før i tiden virkede som få menneskers urealistiske ønsketænkning. (…) Kan det spanske sammenhold mon kun bevares gennem et regimeskifte og ved at overgå fra monarki til republik?”, skriver journalisten Henrique Raposo i Expresso.

Britiske The Times sætter også spørgsmålstegn ved, om det spanske kongehus kan komme helskindet igennem den seneste skandale. De ser monarkiets nuværende problemer som et symptom på, at kongehuset længe har manglet en figur, som landet kunne samle sig omkring.

”Den seneste skandale kommer på et tidspunkt, hvor den spanske forfatning er under større pres end nogensinde før. I sådanne tider kan et monarki være med til at skabe stabilitet og nationalt sammenhold, men det er afhængigt af monarkens karakter, som Storbritanniens dronning ofte har vist. Det er en lektion, som Spaniens kongehus tilsyneladende har glemt,” skriver The Times i deres leder.

Mens man i dele af Spanien bruger Juan Carlos’ eksil som anledning til at diskutere monarkiets fremtid, eller mangel på samme, maner den landsdækkende spanske avis El País til besindighed. I disse krisetider er der langt vigtigere spørgsmål at forholde sig til, skriver de i deres leder.

”Dem, som nu udnytter Juan Carlos I’s situation til at diskutere monarkiets fremtid, burde spørge sig selv, om kravet om en republik, selvom det i sig selv er legitimt nok, i øjeblikket har den nødvendige sociale og parlamentariske opbakning. For tallene viser det modsatte. Det ville være uansvarligt at fremprovokere en institutionel krise på et tidspunkt, hvor landet har brug for stabilitet og sammenhold for at bekæmpe den ødelæggende økonomiske og sundhedsmæssige krise,” skriver El País.