Det stribede palæstinensiske flag vajer side om side med en stor skinnende stjerne på toppen af det 15 meter høje juletræ på Krybbetorvet midt i Betlehem.
Det nationale symbol på toppen af det prominente juletræ lige foran Fødselskirken, der er bygget over stedet, hvor Jesus ifølge traditionen blev født, vidner om, hvor tæt jul og politik er filtret sammen i den palæstinensiske by på Vestbredden. I år er bestemt ingen undtagelse. Det Palæstinensiske Selvstyre har bedt bystyret i Betlehem om at lægge en dæmper på årets julefejring for ikke at overskygge tabet af alle de palæstinensere, der er blevet dræbt de seneste måneder, hvor konflikten mellem Israel og palæstinenserne har balanceret på randen af en ny intifada.
”Vi fejrer jul i år i en meget kritisk situation i Palæstina,” siger Betlehems borgmester, katolikken Vera Baboun, ved sit årlige julepressemøde for internationale journalister.
Hun understreger, at den tilspidsede konflikt får julens budskab om fred til at virke meget fjernt i den by, der ellers burde være centrum for selve julebudskabet.
Martyrerne, som Vera Baboun kalder de dræbte palæstinensere, er blandt andet grunden til, at byen droppede fyrværkeriet i år og i stedet ringede med kirkeklokkerne, da juletræet skulle tændes. Omfanget af julepynt i byen er også mindre end normalt.
Betlehem har været et af de kritiske steder på Vestbredden under de seneste måneders konflikt. Unge palæstinensere og det israelske militær er jævnligt tørnet sammen i voldelige kampe i byen. Langs en af hovedgaderne, der fører ned til det største israelske checkpoint, ligger der israelske hylstre fra tåregas, gummikugler og skarp ammunition i vejkanten, og flere vinduer i husfacaderne er smadret efter kampene.
Det er noget, der har sat sit præg på byen, som primært lever af turister og pilgrimme. Fødselskirken er den største attraktion for de lidt over to millioner turister, der hvert år besøger Vestbredden.
Turisterne var lige begyndt at vende tilbage, efter at Gaza-krigen i sommeren 2014 skræmte folk fra at besøge både Israel og de palæstinensiske områder. Men nu har uroen igen fået turisterne til at holde sig væk fra Jesu fødeby.
”Året tegnede ellers godt. Men vi forventer at slutte med, at antallet af turister ligger 10 procent lavere end normalt,” siger den palæstinensiske turistminister, Rula Ma'aya.
Uroen i byen får dog ingen betydning for kirkernes traditionelle julefejring, der bliver fulgt over fjernsynsskærme i store dele af verden. Det understreger den katolske præst Jamal Khader, der også er rektor for det teologiske seminarium ved Betlehem Universitet.
”Selv konflikter og besættelse kan ikke stoppe traditionerne,” siger han.
Jamal Khader følges den 24. december med den katolske patriark over Jerusalem, når han tager fra Jerusalem til Betlehem i den tilbagevendende juleprocession. Normalt er vejen mellem de to byer spærret af den meter-høje betonmur, Israel begyndte at bygge for mere end 10 år siden under den anden intifada. Men juleaften åbner Israel en port i muren, og patriarken og hans følge får vanen tro lov til at gå direkte til Betlehem i procession og holde den tv-transmitterede midnatsmesse i Fødselskirken.
”Processionen er også en spirituel rejse, der forbinder Betlehem og Jerusalem. Det er en rejse mellem Jesu fødsel og død. Da Israel byggede muren, var det første gang i kristendommens historie, at de to byer blev adskilt. Juleprocessionen symboliserer, at mure ikke kan bryde den kristne historie, og vi kæmper stadig for, at de to byer ikke bliver adskilt,” siger Jamal Khader.
Men det går skidt med den kamp. Netop den store betonmur, som Israel kalder en sikkerhedsmur og palæstinensere for en besættelsesmur, er et andet problem, der lægger sig som en skygge over dette års julefejring i Betlehem.
I udkanten af byen er Israel gået i gang med at forlænge muren halvanden kilometer igennem Cremisan-dalen, hvor 58 kristne palæstinensiske familier og to klostre har deres landbrugsmarker. Palæstinenserne har kæmpet en højt profileret kamp i ni år imod byggeriet. Kirkeledere over hele verden har været involveret i sagen for at støtte de kristne.
På trods af opbakningen betød en dom i Israels højesteret tidligere på året, at israelske gravemaskiner er gået i gang med at rykke palæstinensiske oliventræer op med rode for at bane vejen for muren.
De kristne familier må derfor fejre jul i år med udsigten til at miste adgangen til deres oliven- og vinmarker og dermed til deres indtægtsgrundlag.
”Muren vil påvirke hele det kristne samfund i byen. Kristne palæstinensere er udvandret fra Vestbredden i årtier, og når noget som dette sker, vil det uundgåeligt få immigrationen til at accelerere,” siger Raffoul Rofa, direktør for den katolske menneskeretsorganisation St. Yves, der yder juridisk vejledning for kirken i sagen.
I dag udgør kristne kun omkring en procent af befolkningen på Vestbredden. Det er resultatet af mange års udvandring. For små 100 år siden var 10 procent af palæstinenserne på Vestbredden kristne.
Den tendens er endnu tydeligere i Betlehem, hvor 80 procent af indbyggerne var kristne, da Israel blev oprettet i 1948. I dag er det under en tredjedel. Næsten alle kristne giver de vanskelige levevilkår under den israelske besættelse skylden for, at de flytter.
For borgmester Vera Baboun står det nye murbyggeri som endnu et angreb mod julefreden:
”Så længe fredens by, Betlehem, er muret inde af israelske mure, er julefreden også muret inde. Freden skal sættes fri,” siger hun.