Julen er miraklernes tid. Og et af de moderne juleeventyr fandt sted for 100 år siden, hvor tyskerne stod over for briterne og deres allierede i skyttegravene ved Vestfronten.
Den britiske soldat Albert Moren fra Dronningens Andet Regiment er en af de mange soldater, der skrev om, hvad der skete juleaften ved fronten i 1914.
”Det var en smuk måneskinsnat, frost på jorden og nærmest hvidt overalt. Mellem syv og otte om aftenen var der en stor aktivitet i de tyske skyttegrave. Og de sang 'Stille Nacht' ('Glade Jul'). Jeg vil aldrig glemme det. Det var et af højdepunkterne i mit liv, og jeg tænkte, at det var en så smuk melodi,” hedder det fra Albert Moren.
Fra begge sider af fronten er der talrige overleveringer om, hvordan soldaterne forlod skyttegravene, sang for hinanden, delte hilsener og små gaver og tilmed spillede en fodboldkamp, før de igen forskansede sig og forsøgte at dræbe hinanden.
Historiker Matthew Brosnan fra krigsmuseet Imperial War Museum i London forklarer over for Kristeligt Dagblad, at historien om julefreden i 1914 er vokset i omdømme over de seneste 100 år.
”For mange i Storbritannien var det en bemærkelsesværdig menneskelig historie midt i en eskalerende konflikt. Og dengang var det en stor nyhedshistorie, og der var mange førstehåndsberetninger,” siger han.
Julefreden var ikke organiseret fra den militære top, men var noget, der spontant fandt sted langs fronten, der gik gennem Belgien og Frankrig. Men hvor halvdelen af fronten så soldater udveksle julehilsner og sange, var det riffelkugler og kanonskud, der fløj hen over ingenmandsland andre steder. Alene juledag 1914 mistede 81 britiske soldater således livet.
Matthew Brosnan forklarer, at der også senere under Første Verdenskrig var eksempler på, at der blev udvekslet julehilsner mellem de to fjender, men at det aldrig igen blev i det omfang som i 1914, hvor krigen stadig var ny. Men selve krigsformen spillede også ind.
”En af grundene til, at det var så mindeværdigt, var skyttegravskrigen. Du havde to store hære, som stod helt tæt over for hinanden. Og selvom de måske kun var 100 meter fra hinanden, kunne de ikke se hinanden, fordi de var gravet ned,” siger Matthew Brosnan, som ikke er bekendt med andre senere krigssituationer, hvor fjenderne holdt våbenhvile og udvekslede julehilsner.
”Skyttegravene var et mærkeligt og fremmed miljø, hvor soldaterne ikke alene kæmpede mod fjenden, men også mod vejret. Og vi har ikke set samme omstændigheder i andre konflikter, hvor de kunne mødes i ingenmandsland,” siger Matthew Bros-nan.
Selvom julefreden blev rapporteret bredt i medierne for 100 år siden, var det ikke noget, som de militære ledelser på begge sider af fronten billigede.
”Den øverste kommando ville have, at soldaterne skulle være aggressive og klar til krig. Men der var officerer på lavere niveau, som var involveret i julefreden, eller som valgte at vende det blinde øje til,” siger Matthew Brosnan om en af de menneskelige julehistorier fra den umenneskelige skyttegravskrig.