Julen samler Betlehems kristne: Det var her, det smukkeste af alting skete

For den kristne familie Kattan i byen Beit Jala betyder det noget helt særligt at bo tæt på Betlehem og dyrke julens traditioner både med familien og sammen med de andre kristne på Vestbredden

Charly og Suad Kattan hygger sig med julesyslerne sammen med deres yngste datter, Eliona, som pynter det store plasticjuletræ i stuen i Beit Jala nær Betlehem. – Foto: Hanne Foighel.
Charly og Suad Kattan hygger sig med julesyslerne sammen med deres yngste datter, Eliona, som pynter det store plasticjuletræ i stuen i Beit Jala nær Betlehem. – Foto: Hanne Foighel.

”Åhh, Julemanden, som vores søn sendte os fra San Fransisco,” udbryder Suad Kattan og skynder sig at åbne den sammenfoldede plasticpakke og stikke ledningen ind i stikkontakten.

I løbet af få sekunder har en kæmpe rød-hvid smilende julemand pustet sig selv op og står nu midt i stuen og vinker.

Tilfældet ville, at Kristeligt Dagblad er kommet på besøg hos Kattan-familien i den kristne by Beit Jala, der er naboby til Betlehem på Vestbredden, lige netop den dag, hvor den travle lærerfamilie har et pusterum til at begynde at pynte op til jul. Et to meter højt plastictræ står allerede klar, da familiens yngste datter Eliona går i gang med at placere de første elektriske lysguirlander. Begyndelsen til et kunstværk, det vil tage timer, måske dage, at gøre juleklart.

Charly Kattan underviser i kemi og fysik i gymnasieklasserne på det latinske patriarkats skole i Beit Jala. Hans hustru, Suad, underviser i religion i gymnasieklasserne og i engelsk på folkeskoleniveau på den tysk-evangeliske Talitha Kumi Skole, også i Beit Jala. Parret har fem børn, tre sønner og to døtre. Den ældste datter er gift og venter sit andet barn, to af sønnerne studerer i USA.

Hver eneste ting, der kommer op af de store papkasser med julepynt, afføder genkendelsens glæde og jubel. Dækkeservietterne dekoreret med en smilende gråskægget julemand og ordene Merry Christmas i guld, der er en gave fra Charly Kattans bror i Australien, og krybben er udskåret af oliventræ, der er typisk for Betlehems træskærerkunst. Samme slags som de krybber, der faldbydes turisterne i hver eneste souvenirforretning i Betlehem. Desuden er der nissehuer, julepuder til sofaen og al pynten til træet.

Fra køkkenet spreder der sig en rar krydret duft, og ind imellem papkasserne serverer Suad Kattan en smagsprøve på det, der kommer tættest på at være en palæstinensisk pendant til julegrøden: Det hedder kidra og er hvedekerner kogt med rosiner og dadler med en krydderiblanding, der blandt andet indeholder fennikel. De søde kogte kerner serveres strøet med kanel og kokosmel. Den ret hører særligt til Santa Barbara, en helligdag, der markeres af både den katolske og den græsk-ortodokse kirke den 4. december, forklarer Suad Kattan.

Hun giver en detaljeret forklaring på, hvordan julen fejres i familien. Selvom tiden er knap med megen travlhed i skolen, satser hun på at nå at bage småkager sammen med sine to døtre. Husets specialitet, der både bages ved jul og ved påske er ma’amoul, småkager fyldt med dadler eller nødder. Det er også fast tradition at købe nyt tøj til alle familiens medlemmer op til jul, og i øvrigt, tilføjer hun, så giver forældrene hver af de fem børn en julegave under træet, der altid er en eller anden praktisk ting, som den pågældende har brug for. I år får alle sønner og svigersønnen hver en ny pyjamas. Den gravide datter har brug for en kjole, og den yngste ønsker sig en ankelkæde. Børnene giver også forældrene gaver. Og efter at den ældre datter er blevet gift, kommer hun desuden med gaver til de fire andre søskende, hvad Suad Kattan nu ikke synes, hun behøver.

Julen er en familiefest, men det er også en fest, der samler Betlehems kristne på byens gader og ikke mindst på den store plads, Krybbepladsen, midt i byen, hvor juletræet blev tændt den 1. december.

”I Betlehem er der hvert år jul tre gange. Den 25. december holder katolikker og protestanter jul, den 7. januar holder den græsk-ortodokse kirke, kopterne og assyrerne jul, og den 19. januar holder armenierne jul,” forklarer Charly Kattan.

Han er selv født og opvokset katolsk, mens Suad kommer fra en græsk-ortodoks familie. Det er helt almindeligt blandt de palæstinensiske kristne, at man gifter sig på kryds og tværs imellem de forskellige kirkeretninger, og i det forløber helt gnidningsfrit. I forbindelse med julen kan det endda være en fordel, forklarer Suad Kattan, for det er obligatorisk at besøge familien juledag og drikke et glas vin og ønske glædelig jul hvert sted. Så de har valgt at fordele det sådan, at de den 25. december besøger Charlys katolske familie og hendes ene søster, der også er blevet katolsk, og så gemmer de julevisitterne hos Suads fem græsk-ortodokse brødre til den 7 januar.

Dagen inden jul er det fast tradition, at indbyggerne står langs Krybbepladsen og ser alle spejderne fra hele Vestbredden marchere og spille sækkepiber for at modtage og følge kirkelederne, der kommer fra Jerusalem til Betlehem. Også det sker tre gange. Den 24. december er det den katolske ærkebiskop Pierbattista Pizzaballa, der bliver modtaget.

Det er ham, der står for midnatsmessen juleaften, og hele familien Kattan går til julemessen. Men der er kamp om billetterne for at komme ind i Sankt Katharina-kirken, der er den katolske kirke, som ligger klos op ad Fødselskirken. Kun 40 procent af pladserne går til de lokale kristne og resten til tilrejsende pilgrimme, så familien ser og hører for det meste messen på en storskærm ude på Krybbepladsen. Og bagefter går de hjem og spiser.

Der er ikke en traditionel palæstinensisk juleret, som alle spiser, forklarer Suad Kattan. Nogle gange laver de for eksempel barbecue, selvom det er midt om natten, men i år regner hun med, at hun på forhånd vil forberede ris- og kødfyldte squash og vinblade og måske lave en semoulina-kage til dessert. Efter maden plejer hele familien at se en film sammen.

Suad Kattan underviser sine elever om Jesu liv, død og genopstandelse, med de ældste diskuterer hun treenigheden, og eleverne lærer desuden, hvordan andre religioner betragter kristendommen. Kristne og muslimske elever modtager religionsundervisning hver for sig i hver sin religion, men de mødes en gang om måneden til fællestimer, hvor de lærer om de andres religion og om, hvordan man kan respektere og diskutere andres religion. Gymnasielæreren kalder det et privilegium at undervise i kristendom netop i Betlehem.

”Det er noget ganske særligt at undervise i religion i Betlehem. Det var her, at det smukkeste af alting, der er sket for kristendommen – Jesu fødsel – skete. Eleverne kan se stedet, og de kan gå i Jesu fodspor. Det giver os en kæmpe styrke, og julen er noget helt særlig her,” slår Suad Kattan fast.