Billedserie: Juletraditioner er et billede på national identitet

En udstilling på Dansk Plakatmuseum viser forskellig julepynt fra 33 lande, hvor meget af pynten har rod i gammel tradition. Vi holder fast i julepynten, fordi den kendetegner vores land, siger museumsinspektør

I Østrig er der ingen jul uden juledjævlen Krampus. Krampus står i diametral modsætning til julemanden og i direkte opposition til det hellige. Han jager de uartige børn, spiser dem eller putter dem i en sort sæk, hvis han er mild. I juletiden i Østrig holder man optog, hvor folk går klædt ud som Krampus og skræmmer børnene, der står og kigger på. –
I Østrig er der ingen jul uden juledjævlen Krampus. Krampus står i diametral modsætning til julemanden og i direkte opposition til det hellige. Han jager de uartige børn, spiser dem eller putter dem i en sort sæk, hvis han er mild. I juletiden i Østrig holder man optog, hvor folk går klædt ud som Krampus og skræmmer børnene, der står og kigger på. – . Foto: Ronald Zak/AP/ritzau.

Hvis man ikke kender skikken, må det virke bindegalt, at mange danskere jul efter jul tænder levende lys på et knastørt nåletræ. Men sådan er traditionen altså, og til jul håndhæver man i mange hjem traditionerne på trods af brandfare.

År efter år hiver familier det samme julepynt frem, og nye generationer instrueres nøje i, hvordan man plejer at gøre. Kigger man derimod ud over den danske landegrænse mod udenlandske juleskikke, virker de forskellige traditioner som djævlemasker eller bål på juledag lige så spøjse, som juletræstænding virker selvfølgelig. Men faktisk er der flere ligheder, som går igen i julepynten på tværs af lande.

Det er typisk for en del julepynt, at det i virkeligheden udtrykker, at julen ikke altid er så mild og fredelig, som mange gør den til. Det siger museumsinspektør Elsebeth Aasted på Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By i Aarhus.

Museet er aktuel med en udstilling om julepynt fra udlandet og har bedt forskellige lande om pynt, som er typisk og særpræget for landet. Selvom der er spurgt efter noget typisk nutidigt, er det ofte pynt, som har en lang tradition, og som afspejler temaet og kontrasten mellem lys og mørke, forklarer Elsebeth Aasted:

”Der er i julen en kontrast mellem det gode og det dårlige. Derfor spørger vi også børn, om de har opført sig godt eller skidt. Lys og mørke går hele tiden igen, og det er temaer, der handler om, at vi vil have frugtbarheden og lyset tilbage. Vi vil have foråret til at komme.”

I 1700-tallet huserede for eksempel julebukken i Danmark. Mænd bandt kraniet fra en buk på hovedet og kastede et tæppe over sig. Så løb de ind i fremmede hjem, hvor de smældede ad beboerne, som bestak dem med godter for at slippe af med dem igen.

”Julebukken er et symbol på det onde. Derfor skulle man jage ham på flugt. Julen er i virkeligheden en tid, hvor det onde og mørket skal jages bort, og mennesker manifesterer, at lyset kommer igen.”

Og de traditioner har typisk rod i overtro, folketro og re- ligion, fortæller Elsebeth Aasted.

I dag har nogle af dem ændret sig lidt, og mange hjem har for eksempel elektriske lys i stedet for levende lys på juletræerne. Men traditionerne holdes i bund og grund i hævd, siger hun.

”Det er et udtryk for, at vi identificerer os med vores lands traditioner. Julepynten kendetegner de respektive lande, og det afspejler vores identitet. Derfor holder vi fast i julepynten,” siger Elsebeth Aasted og citerer Peter Fabers gamle juleklassiker ”Sikken voldsom trængsel og alarm”:

”Rør blot ikke ved min gamle jul.”

I Cypern findes sagnet om gnomer, de såkaldte kallikantzari, som prøver at save livets træ, Yggdrasil, over. Den 25. december åbnes et hul i jorden frem til den 6. januar, hvor gnomerne opdager, at Yggdrasil er helet, og de flygter tilbage i træet. Hvis man vil holde dem fra døren, skal man sætte en kurv med huller i ud på måtten. Så skal gnomerne nemlig tælle hullerne, og de kan kun tælle til to. Tre er et helligt tal, der slår dem ihjel, hvis de udtaler det. ­ –
I Cypern findes sagnet om gnomer, de såkaldte kallikantzari, som prøver at save livets træ, Yggdrasil, over. Den 25. december åbnes et hul i jorden frem til den 6. januar, hvor gnomerne opdager, at Yggdrasil er helet, og de flygter tilbage i træet. Hvis man vil holde dem fra døren, skal man sætte en kurv med huller i ud på måtten. Så skal gnomerne nemlig tælle hullerne, og de kan kun tælle til to. Tre er et helligt tal, der slår dem ihjel, hvis de udtaler det. ­ – Foto: Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By
I Serbien samler man i juletiden tre slags løv fra skoven, binder det sammen og putter et lille kors i. Juledag bliver det brændt af på et stort bål, og det handler om, at lyset skal komme tilbage. Ilden symboliserer varme og lys. —
I Serbien samler man i juletiden tre slags løv fra skoven, binder det sammen og putter et lille kors i. Juledag bliver det brændt af på et stort bål, og det handler om, at lyset skal komme tilbage. Ilden symboliserer varme og lys. — Foto: Darko Vojinovic/AP/ritzau
I Rusland har man den traditionelle delbare russiske trædukke matrjosjka, som er fyldt op med en masse små dukker indeni. Til jul har man en juleudgave, hvor Bedstefar Frost, også kendt som julemanden, er på den yderste dukke, og indeni er hans datter Frøken Sne. –
I Rusland har man den traditionelle delbare russiske trædukke matrjosjka, som er fyldt op med en masse små dukker indeni. Til jul har man en juleudgave, hvor Bedstefar Frost, også kendt som julemanden, er på den yderste dukke, og indeni er hans datter Frøken Sne. – Foto: Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By
I Island er det tradition, at man sætter en sko i vindueskarmen den 12. december. Hvis man har været god, er der en gave i skoen, men har man opført sig skidt er der en rådden kartoffel i. Det er også sønderjysk skik, blot hvor man fik sort koks i skoen på Sankt Nikolausdag den 6. december, hvis man havde været slem. –
I Island er det tradition, at man sætter en sko i vindueskarmen den 12. december. Hvis man har været god, er der en gave i skoen, men har man opført sig skidt er der en rådden kartoffel i. Det er også sønderjysk skik, blot hvor man fik sort koks i skoen på Sankt Nikolausdag den 6. december, hvis man havde været slem. – Foto: Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By
Frankrig: Julen er lig med søde sager. I Frankrig er det typisk at spise en kage ved navn Bûche de Noël, som betyder juletræstamme. Bûche de Noël er en roulade formet som en træstamme med både barkmønster, mos og kristtjørn på. Historien hænger sammen med en gammel tradition blandt franske bønder, som gemte den største kævle til juleaften og tilberedte julemiddagen over den. —
Frankrig: Julen er lig med søde sager. I Frankrig er det typisk at spise en kage ved navn Bûche de Noël, som betyder juletræstamme. Bûche de Noël er en roulade formet som en træstamme med både barkmønster, mos og kristtjørn på. Historien hænger sammen med en gammel tradition blandt franske bønder, som gemte den største kævle til juleaften og tilberedte julemiddagen over den. — Foto: Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By
I Japan fejrer man ikke jul af religiøse årsager, men for at hylde højtiden. Det afspejler sig også i julepynten, der er inspireret af den japanske origami-tradition, som er en særlig kunstfærdig måde at folde papir på. Til jul folder man typisk traner, som symboliserer fred, til at hænge på træet. Derudover folder man japanske silkebolde ved navn Kusudama og japanske krigshjelme ved navn Kabuto. –
I Japan fejrer man ikke jul af religiøse årsager, men for at hylde højtiden. Det afspejler sig også i julepynten, der er inspireret af den japanske origami-tradition, som er en særlig kunstfærdig måde at folde papir på. Til jul folder man typisk traner, som symboliserer fred, til at hænge på træet. Derudover folder man japanske silkebolde ved navn Kusudama og japanske krigshjelme ved navn Kabuto. – Foto: JB Spector/Museum of Science and Industry, Chicago
I Ungarn består juletræspynten ofte af søde sager. Det gælder især de glaserede, hjerteformede ungarske peberkager mézeskalács, men også æbler, pærer og slik pryder jule-træerne. Derudover pynter man også træet med små filthjerter i de ungarske nationa- lfarver rød, hvid og grøn. I modsætning til Danmark bliver træet i Ungarn pyntet om aftenen den 24. december, og børnene må først gå ind og se træet, når en klokke har lydt. –
I Ungarn består juletræspynten ofte af søde sager. Det gælder især de glaserede, hjerteformede ungarske peberkager mézeskalács, men også æbler, pærer og slik pryder jule-træerne. Derudover pynter man også træet med små filthjerter i de ungarske nationa- lfarver rød, hvid og grøn. I modsætning til Danmark bliver træet i Ungarn pyntet om aftenen den 24. december, og børnene må først gå ind og se træet, når en klokke har lydt. – Foto: JB Spector/Museum of Science and Industry, Chicago