Prøv avisen

Juncker vil inddæmme Polen og Ungarn med unions-tale

EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker. Foto: Jean Francois Badias/AP/ritzau

Kommissionsformandens tale om EU’s tilstand i dag er blevet nemmere, efter at Slovakiet har accepteret EU-Domstolens dom om flygtningekvoter

Det er det optimistiske partitur, EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har på nodestativet til sin årlige tale om unionens tilstand i Europa-Parlamentet i Strasbourg i dag. I modsætning til sidste år, hvor Brexit havde rystet det europæiske samarbejde, og hvor skænderiet om fordelingen af flygtningene splittede de europæiske lande, glæder Jean-Claude Juncker sig i år over, at den økonomiske vækst er på vej op og arbejdsløsheden på vej ned.

”Vi har vind i sejlene,” er det overordnede budskab fra kommissionsformanden, der bygger videre på de visioner for EU’s fremtid, som han præsenterede i marts med sine fem scenarier for Europa.

Og det er ikke kun den økonomiske fremgang, han hentyder til. Også hvad modstanden mod det europæiske projekt angår, har vinden i nogen grad skiftet retning.

I Vesteuropa blev den euroskeptiske lavine bremset ved valgene i Holland og især i Østrig og Frankrig. Og mens en række konflikter fortsat skiller Øst- og Vesteuropa, er de fire Visegrad-landes koalition mod EU-institutionerne blevet rystet, efter at EU-Domstolen i sidste uge afviste Ungarn og Slovakiets klage over kvoterne for fordeling af 120.000 asylansøgere.

”Slovakiet lægger vægt på det regionale samarbejde med Ungarn og Polen samt Tjekkiet i Visegrad-gruppen. Men EU er vigtigere, blandt andet fordi Slovakiet som det eneste østeuropæiske land er med i euro-zonen. Og premierminister Robert Fico håber nu at komme ud af konflikten med EU og tilbage i det pæne selskab,” siger Olga Gyarfasova, politolog ved Comenius Universitetet i Bratislava.

Mens Slovakiet har erklæret, at man vil respektere EU-Domstolens afgørelse, har den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og Jean-Claude Juncker i de seneste dage ført en ophidset brevveksling.

Viktor Orban har krævet tre milliarder kroner af EU eller halvdelen af Ungarns udgifter til grænsekontrol, herunder byggeriet af et hegn langt grænsen til Serbien. Jean-Claude Juncker har svaret, at ”solidaritet er ikke en à la carte-ret, som man vælger til, når det gælder grænsekontrol, men ikke vælger til når det gælder om at overholde fælles beslutninger om omfordeling af flygtninge.”

Hvilket har udløst et nyt rasende brev fra Orbán, som skriver tilbage til Juncker, at ”Deres fortolkning af solidaritet indebærer, at Ungarn forvandles til et indvandringsland. Det er ikke solidaritet, det er tvang.”

Imens har den tyske forbundskansler, Angela Merkel, fastslået i et avisinterview, at ”det er fuldstændig uacceptabelt, at en regering kan sige, at en afgørelse fra EU-Domstolen ikke interesserer den.”

Flygtningekvoterne har skærpet konfliktniveauet med Ungarn, der også risikerer en sag ved EU-Domstolen for sit forsøg på at lukke det uafhængige Centraleuropæiske Universitet. Og samtidig tog EU-Kommissionen i går det andet formelle skridt på vejen mod en retssag mod Polen på grund af landets omstridte juridiske reformer, der kritiseres for at være et brud på retsstaten.

Omvendt er den slovakiske premierminister en af de regeringsledere, som Jean-Claude Juncker konsulterede forud for sin tale i dag. Og han har støttet den franske præsident, Emmanuel Macrons, ønske om at stramme reglerne for østarbejderes udstationering i Vesteuropa, som Polen er stærkt uenig i.

”Det er tilsyneladende lykkedes at splitte Visegrad-gruppen og gøre det vanskeligere for Ungarn og Polen at fremstille konflikten som Vestens overgreb på østlandenes frihed,” konstaterer professor Marlene Wind fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Konflikten med Ungarn og Polen vil ligge implicit i Jean-Claude Junckers tale. Han ønsker klart at inddæmme de to lande, for deres fremstilling af konflikten som Bruxelles-elitens overgreb på den nationale suverænitet kan også have gennemslagskraft i Vesteuropa,” siger Marlene Wind.