Jødehad er ikke noget islamisk

Intet i Islam legitimerer den antisemitisme, visse muslimske organisationer lægger for dagen, siger Tariq Ramadan, en af Europas førende muslimske tænkere

skriver fra Lyon

Angreb på synagoger som i Frankrig og Belgien eller opfordringer til at dræbe jøder som gengældelse for Israels politik i de besatte områder, fremsat blandt andet af organisationen Hizb-ut-Tahrir i Danmark, har intet med islam at gøre. Det mener Tariq Ramadan, lektor i filosofi ved universitetet i Geneve og i islamisk tænkning ved universitetet i Fribourg i Schweiz.

- Tværtimod udtrykker de islamiske skrifter stor respekt for jødedommen i sin egenskab af en tro baseret på Bogen. Intet i de muslimske kilder legitimerer antijødiske holdninger, siger Tariq Ramadan i en samtale med Kristeligt Dagblad.

Sammen med en række franske religiøse ledere, både katolske, protestantiske og jødiske, har han i en artikel i dagbladet Le Monde opfordret muslimerne til at bekæmpe antisemitismen og beklaget, at muslimerne ikke i tilstrækkelig grad har taget afstand fra de antijødiske handlinger, som har fundet sted.

- De muslimske samfund i Europa føler sig presset, og det er ikke nemt at være selvkritisk, når man står i en svag position. Der er en frygt for at blive opfattet som en forrædder, når man vasker muslimernes snavsede linned offentligt. Det er en reaktion, jeg selv er blevet mødt med.

- Men selvkritik er nødvendig, hvis vi skal udvikle os og komme videre. Visse imamer og muslimske ledere lægger ikke klar afstand til antisemitismen, men det er ikke ensbetydende med, at islam som sådan er antisemitisk, fastslår Tariq Ramadan, som også understreger, at det er lige så farligt at bekæmpe Israels politik i de besatte områder med anti- semitiske våben som at afvise enhver politisk kritik af Israel som antisemitisme.

Indelukket

Tariq Ramadan, som i dag er en af Europas mest kendte islamiske tænkere og en af fortalerne for udviklingen af en europæisk islam, er født i Geneve i 1962 som barnebarn af Hassan al-Bana, stifteren af Egyptens islamiske parti, Det Muslimske Broderskab. Han mener ikke, at der er tale om en radikalisering af de europæiske muslimer, eller at en islamisk ekstremisme er ved at brede sig.

- Der findes nogle politiske ekstremister, som er organiseret i smågrupper, og som arbejder sammen i netværk på tværs af grænserne. De er meget synlige, råber meget højt og får stor pressedækning, men de er klart i mindretal.

- Det, man til gengæld kan observere er, at nogle muslimer i Europa har en tendens til at lukke sig inde i sig selv. Efter 11. september-angrebene føler muslimerne sig stigmatiserede og udvikler den holdning, at det ikke kan betale sig at gå i dialog med de vestlige samfund, fordi de vestlige samfund heller ikke ønsker denne dialog. Man vender ryggen til omverdenen på et tidspunkt, hvor det netop er nødvendigt at forklare sig, siger Tariq Ramadan, som oplever en stor interesse blandt ikke-muslimer for at sætte sig ind i islam.

- Jeg har aldrig tidligere modtaget så mange invitationer til at holde foredrag over hele Europa. Der er en proces i gang i Europa, hvor der bygges broer mellem de forskellige trossamfund. Det er en langsom proces, men den er i gang, mener Tariq Ramadan, som i august kommer til København for at holde en forelæsningsrække over to uger.

Lydløs revolution

Den europæiske islam, som Tariq Ramadan er fortaler for, er godt i gang med at rodfæste sig, mener han.

- En lydløs revolution er i gang overalt i Europa, selv i Danmark. Der er umådelig stor interesse for at leve islam på en måde, som stemmer overens med Europas institutioner, og det er vigtigt, at de europæiske lande og myndighederne støtter denne udvikling ved at skabe en bred dialog med muslimerne, ikke bare på det religiøse plan mellem kristendom og islam, men også en social og kulturel dialog. Det er vigtigt at skabe rum, hvor denne dialog kan finde sted, både nationalt og i lokalsamfundene, siger Tariq Ramadan.

- Islam er længe blevet betragtet som »indvandrerreligion«. Det er det ikke længere, islam er en af Europas religioner. Men islam består af mange forskellige strømninger og skoler. Nogle af disse strømninger interesserer sig ikke for at blive integreret i de europæiske samfund, fordi de vil leve isoleret fra resten af samfundet. Nøglen til en løsning af islams problemer i Europa er at få udviklingen til at gå den anden vej, så alle muslimer åbner sig mod samfundet.

- Men det forudsætter, at de mødes med åbenhed og ikke med mistænksomhed. Mange europæiske lande taler om integration og pluralisme, men møder muslimerne med en instinktiv mistænksomhed, som skader dialogen og blot bidrager til at lukke muslimerne inde i sig selv, understreger Tariq Ramadan.

En demokratisk islam

Han har ikke meget tilovers for den holdning, at islam pr. definition er uforenelig med demokratiske institutioner som Europas.

- Det er ikke videnskabeligt korrekt at hævde, at islam er uforenelig med demokratiet, fordi vi ikke har haft vores oplysningstid, sådan som den kristne civilisation har det. Man kan ikke forlange, at alle civilisationer skal følge den samme udviklingsmodel som den vestlige.

- Islam har fire fundamentale principper, som lægger grunden til demokratiet. Det er retsstaten, stemmeretten, princippet om, at alle borgere er lige, og princippet om magtskifte. At vi alligevel mangler en demokratisk islamisk tænkning, skyldes, at mange arabiske lande er lukkede lande og diktaturer, hvor den frie tanke er forbudt. Men det er ikke islams skyld. Og nogle af disse diktaturer holdes i live af de vestlige lande, som har geostrategiske interesser i at støtte diktaturer, som foreløbig garanterer en vis stabilitet, mener Tariq Ramadan.

Han bliver ofte bedt om at definere sin position i forhold til og tage afstand fra sin berømte bedstefar, Hassan al-Bana, som blev dræbt, og som blandt andet forfulgte de egyptiske jøder.

- Al-Bana levede på et tidspunkt, hvor staten Israel var ved at blive dannet. Det var en meget vanskelig periode for palæstinenserne. Jeg lever og taler 50 år senere, i en helt anden historisk sammenhæng, og al-Bana ville formentlig være uenig i noget af det, jeg siger, konstaterer Tariq Ramadan, som definerer sig selv som muslimsk reformist.

- En fundamentalist vil udelukkende holde sig til de islamiske teksters bogstavelige indhold. Jeg mener, at man ikke bare kan feje teksterne af bordet, men det er nødvendigt at foretage en analyse af teksterne. Jeg uddrager en retningspil af teksterne. Det er deri, reformismen består.

udland@kristeligt-dagblad.dk