Jøder vil have adgang til at bede på Tempelpladsen

Nationalreligiøse israelske parlamentarikere vil gøre Tempelpladsen i Jerusalem til ny bedeplads for jøder. Jordan, palæstinenserne og arabiske israelere kalder det en farlig provokation

Siden Israels besættelse af Østjerusalem i 1967 har jøder bedt bønner ved Grædemuren, mens muslimer har bedt i og mellem de to moskéer på Tempelpladsen, al-Aqsa moskéen og Klippemoskéen. Arkivfoto. Jøder beder foran grædemuren i Jerusalem, oktober 2013.
Siden Israels besættelse af Østjerusalem i 1967 har jøder bedt bønner ved Grædemuren, mens muslimer har bedt i og mellem de to moskéer på Tempelpladsen, al-Aqsa moskéen og Klippemoskéen. Arkivfoto. Jøder beder foran grædemuren i Jerusalem, oktober 2013. . Foto: Gonzales Photo Demotix Denmark.

Kladden til et nyt israelsk lovforslag bringer de religiøse følelser i kog. Ord som intifada, religiøs krig og politikere, der leger med ilden, bliver allerede brugt om et nyt tiltag fra den nationalistiske højrefløj i det israelske parlament, Knesset, der foreslår at tildele jøder faste bedetider på selve Tempelpladsen i Jerusalem.

Siden Israels besættelse af Østjerusalem i 1967 har jøder bedt bønner ved Grædemuren, mens muslimer har bedt i og mellem de to moskéer på Tempelpladsen, al-Aqsa moskéen og Klippemoskéen.

LÆS OGSÅ: Jødiske kvinder kæmper for retten til at bede ved Grædemuren

Men det er ikke nok for en række israelske politikere i regeringspartiet HàBaiyt HáYehudi (Det Jødiske Hjem).

Under en nylig debat i Knesset sagde den israelske politiker og viceminister for religiøse anliggender, Eli Ben Dahan, at han vil forsøge at overtale overrabbinatet til at støtte jøders bøn på Tempelpladsen og dermed bryde mange års forbud mod jøders bøn på de steder, hvor muslimer også beder.

Det er overrabbinatet i Jerusalem, der har indført et forbud mod jødisk bøn på Tempelpladsen. Årsagen er, at det vil kræve særlige religiøse ritualer, da der er tale om et helligt sted.

Overrabbinatets standpunkt, der forbyder jøder at bede på Tempelpladsen, er uforandret, siger Yifrah Toker, der er talsmand for overrabbinatet i Jerusalem.

Alligevel skaber idéen om jødisk bøn på Tempelpladsen lige uden for al-Aqsa moskéen og Klippemoskéen voldsomme reaktioner fra muslimsk side.

Især fordi visse jødiske kredse fra den yderste nationalreligiøse fløj ikke retter sig efter overrabbinatets vejledninger og i løbet af de seneste år har forsøgt at bede på Tempelpladsen. Ofte til stor frustration for det israelske politi, der på grund af stedets følsomme status er blevet tvunget til at gribe ind og udvise de bedende jøder.

Det her er virkelig at lege med ilden. De israelske pyromaner bør stoppes, siger Ihab Bsiso, der er chef for det palæstinensiske pressekontor i Ramallah.

I fredsaftalen mellem Jordan og Israel fra 1994 er Jordan tildelt en særlig rolle på de hellige kristne og muslimske steder i Jerusalem. Derfor reagerer Jordan også officielt på de israelske politikeres tiltag.

Vi har blankt afvist Israels anmodning om at lade jøder bede på Tempelpladsen, siger Abdel Nasser Nassar til det jordanske dagblad al-Rad.

Nassar er Jordans særlige udsending med ansvar for muslimske og kristne helligdomme i Jerusalem.

Arabiske politikere i Knesset stormede for nylig ud af lokalet, da emnet blev bragt til diskussion.

Pyromaner, råbte politikeren Jamal Zahalka.

Der findes ikke nogen Tempelplads. Det er et opdigtet fænomen, sagde han.

Den israelsk-arabiske politiker bruger udtrykket pyroman om de jødiske politikere, fordi den tidligere israelske premierminister Ariel Sharons besøg på Tempelpladsen i 2000 af mange palæstinensere opfattes som den provokation, der førte til intifadaens udbrud.

Israels politi har i løbet af oktober noteret 60 overgreb mod jøder i Jerusalems gamle bydel. Samtidig er muslimske og kristne gravsteder ved den gamle bydel blevet skændet af jøder. De tværreligiøse spændinger i byen synes at stige i takt med, at forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne skrider frem.