Prøv avisen

Kønskløften gør ondt i Indien

”Nu ser vi en voksende underklasse af uforankrede, ofte fattige mænd uden håb om at rykke frem i livet,” siger befolkningsforsker Sabu George om de mange ugifte mænd i Indien.

Manglen på piger skaber store sociale problemer i Indien. Maskuliniseringen af samfundet er med til at legitimere mange former for kvindeundertrykkelse

Lilabity havde aldrig før været væk hjemmefra, da hun for syv år siden blev købt som brud af en ældre mand og bragt fra sit hjem i en forarmet flække i den indiske delstat Bihar på Ganges-flodens sletter til landsbyen Dangrol, mere end 1000 kilometer mod vest. Ægteskabet blev arrangeret af en dalal, eller mægler, der beholdt en del af købsprisen selv og gav resten til den dengang 16-årige Lilabitys forældre.

Den sky unge kvinde havde ikke noget at skulle have sagt. Og begyndelsen i Dan-grol, en tæt bebygget landsby med storfamiliehuse i slidte pastelfarver gemt bag labyrinter af porte og mure, var svær.

Jeg havde meget stor hjemve. Alting var fremmed, både maden og menneskene og dialekten, og jeg var isoleret og alene. Men jeg kender ikke vejen hjem, og der var ingen, som ville bringe mig tilbage. Nu tilhører jeg min mand og hans familie. De giver mig mad og husly, fortæller Lilabity, der er mor til tre drenge og en pige.

LÆS OGSÅ: Indiens mænd må deles om kvinderne

Lilabitys mand købte sin brud, fordi han ikke kunne finde en kvinde i området omkring Dangrol, der ligger på grænsen mellem de nordlige delstater Haryana og Uttar Pradesh. Og det sker oftere og oftere, forklarer en anden af landsbyens kvinder, enken Sunita, der er opvokset i Dangrol og har oplevet store sociale forandringer igennem de seneste årtier.

Antallet af kvinder i landsbyen er blevet mindre, og mændene har sværere ved at blive gift. Derfor køber de piger fra fattige familier i fjerne provinser, hvis de har råd. Men det er meget anderledes end at blive gift med en lokal pige. De fremmede piger har ofte vanskeligt ved at tilpasse sig og lære at lave den mad, som vi spiser her, og deres status i landsbyen er lavere, forklarer Sunita over et glas sød chai-te og småkager en kølig januarmorgen i Dan-grol, hvor blege solstråler forsøger at bryde igennem disen over landsbyens flade tage.

Den øgede handel med kvinder, som ifølge aktivister og lokale grupper finder sted især i de kvindefattige indiske delstater Haryana, Uttar Pradesh og Punjab, er blandt de samfundsmæsssige konsekvenser af Indiens systematiske fravalg af piger. In-dien har siden 1980erne gjort massiv brug af kønsselektering, og omkring 12 millioner indiske piger skønnes at være blevet aborteret igennem de seneste tre årtier, alene fordi at de var piger.

Det betyder, at kønskløften i verdens største demokrati vokser. Ifølge den seneste indiske befolkningsopgørelse fra 2011 er der eksempelvis 830 piger i alderen 0-6 år for hver 1000 drenge i samme aldersgruppe i Haryana, og i Uttar Pradesh er det tilsvarende tal 899 piger for hver 1000 drenge.

Og øget handel med kvinder er langtfra den eneste følgevirkning af den voksende kønsskævhed i Indien. Maskuliniseringen af samfundet fører ifølge eksperter på området til en lang række andre sociale dårligdomme blandt andet i form af et forrået kvindesyn og en stigning i antallet af bortførelser, voldtægter og andre overgreb. Mens den voldelig kriminalitet i Indien ifølge de nationale kriminalitetstal steg med 19 procent fra 2007 til 2011, steg antallet af bortførelser af kvinder med 74 procent i samme tidsperiode.

Alle forbrydelser mod kvinder i Indien er relateret til forkærligheden for sønner. Patriarkatet er roden til alt ondt. Og det er svært at ændre, fordi selv mange kvinder bakker op om det, siger Jyostna Chatterji, der er formand for kvindegruppen Joint Womans Committee.

Den 75-årige Chatterji, der selv er mor til en voksen datter, har været del af Indiens kvindebevægelse siden 1970erne, og hun er uvetydig i sin vurdering af indiske kvinders vilkår anno 2014:

I store dele af vores land eksisterer en kvinde ikke i egen ret. Hun er blot tilbehør, et vedhæng, en hale til sin far, bror eller mand.

I en global undersøgelse i 2011 udpegede velgørenhedsfonden Thomson Reuters Foundation Indien som det fjerdeværste sted i verden at være pige. Og situationen bliver kun ringere og ringere, vurderer den uafhængige forsker og aktivist Sabu George.

Vi er et patriarkalsk samfund, og vi har diskrimineret imod kvinder i tusinder af år. Men den diskrimination, som vi ser i dag i form af brugen af teknologi til at eliminere piger, er uden fortilfælde i indisk historie. Det vil tage generationer at rette op på skaderne, siger den lille, vævre mand, der trods en doktorgrad i sundhedsvidenskab fra et af USAs fineste universiteter har fravalgt en indbringende karriere og et familieliv for at vie sig kampen mod kønsselektering.

Indiens vanskeligheder med at beskytte sine pigebørn er for alvor kommet frem i lyset, efter at en særdeles brutal massevoldtægt i en bus i New Delhi den 16. december 2012 rystede mange indere og førte til vrede protester på gadeplan landet over. Offeret, en 23-årig kvinde, døde af sine kvæstelser, og lige siden har både lokale og internationale medier sat fokus på en kultur, der i nogle dele af landet fremmer en ringeagt for kvinder. Strafferammen for voldtægt er nu fordoblet til 20 år, og i 2013 anmeldte kvinder i New Delhi dobbelt så mange voldtægter som året før.

Ude på landet et par timers kørsel fra New Delhis larm forsøger den selvbestaltede socialarbejder Devender Kumar Dhama at gøre noget ved uligheden. Fra sit murstenshus i en snoet brostensbelagt gade i landsbyen Baghbat i Uttar Pradesh, hvor hans slægt har haft hjemme i 700 år, arbejder han for for at forbedre kvinders vilkår og bekæmpe kønsselektering.

Her har menneskeliv lav værdi, og det gælder i særlig grad pigers og kvinders liv, siger den gråsprængte midaldrende mand, der er elegant klædt i hvide gevandter og lang sort vest.

Da Devender Kumar Dhama for nylig blev stolt farfar til en lille pige, fejrede han det ved at uddele bolsjer og andre søde sager til naboerne. Men langtfra alle i Baghbat har samme indstilling til pigebørn. Dhama vurderer, at cirka 9 ud af 10 kvinder i landsbyen får en ultralydsscanning, når de venter sig deres første barn, og at mange derpå vælger at abortere pigefostre. Fosterscanninger med henblik på at afgøre barnets køn har været ulovlige i Indien siden 1994, men forbuddet er vanskeligt at håndhæve. De kan i Baghbat fås for ned til 2000 rupees (cirka 175 kroner).

Det vrimler med læger og charlataner, der udnytter ønsket om drengebørn til at tjene penge, forklarer han.

Devender Kumar Dhama har et langt katalog over rædselshistorier, som han knytter sammen med en ringeagt for hunkønnet. Han fortæller om småpiger, der bortføres for at blive gift bort som barnebrude, og om kvinder, der sælges til højeste pris ved auktioner. Hustruvold er udbredt, og hvis en pige voldtages, løser familierne ofte problemet ved at vie offer og gerningsmand. Politiet, siger han, skyder gerne skylden på pigen.

Kvinder må tåle store lidelser for at overleve i dette samfund, og de kender som regel ikke deres rettigheder, siger Devender Kumar Dhama.

Indiens regering forsøger at bekæmpe fravalget af piger ved hjælp af lovgivning og kampagner, der opfordrer familier til at betragte døtre som et aktiv snarere end en belastning. I flere delstater har myndighederne eksempelvis søsat programmer, der belønner nybagte forældre til døtre med en sum penge. Og ifølge nye statistikker vokser kønskløften blandt nyfødte nu langsommere end i de foregående år.

Men Indiens problemer med kønsselektering og undertrykkelse af kvinder er overordentligt vanskelige at løse, vurderer aktivisten Sabu George. Han fremhæver, at Indien har ulovliggjort både kønsselektering og den tradition for medgift, som gør døtre til en økonomisk byrde, men at lovene har haft ringe virkning.

I Indien er vi meget hurtige til at vedtage social lovgivning, men meget lidt håndhæves, især af de lokale domstole. I løbet af det seneste år har vi set stor folkelig vrede over seksuelle overgreb på kvinder og en øget vilje til at stille gerningsmænd til ansvar, men desværre ser vi ikke i den offentlige debat en erkendelse af, at kønsselektering er en del af problemet. Det, som vi har brug for, er, at både regeringen, civilsamfundet, den akademiske verden og medierne begynder at betragte fravalget af piger som en forbrydelse. Uden den erkendelse vil dårligdommene fortsætte i al uendelighed, siger han.

”Vi ved ikke, hvem af os som er far til børnene, men de bliver betragtet som min brors,” siger Shorat, der er forlovet med den kvinde, som hans bror er gift med. En ægteskabsform kendt som polyandri. Foto: ” siger Shorat
”Hun må gerne være grim, døv, dum og blind. Jeg vil behandle hende som en dronning,” siger 45-årige Shrensrapal, der har været på udkig efter en hustru de seneste 20-25 år. – Alle fotos: Art Meyerhoff. Foto: ” siger 45-årige Shrensrapal
”Moderne teknologi bliver brugt til at forstærke gamle kvindeundertrykkende skikke,” siger aktivisten Devender Kumar Dhama, der arbejder for at forbedre kvinders vilkår i Baghbat og omegn.