Prøv avisen

Kønskvotering vinder frem i Europa

Åsne Havnelid er administrerende direktør for Ski VM 2011 i Oslo. Norge har ved lov reserveret 40 procent af alle bestyrelsesposter i de norske aktieselskaber til kvinder, og flere europæiske lande er nu fulgt efter med lignende initiativer. -- Foto: Christian Thomassen

Flere og flere lande i Europa indfører kønskvotering for bestyrelserne i det private erhvervsliv

Kønskvotering er ikke længere et fyord blandt kvinder i Europa. Det ses tværtimod som det eneste våben, der kan splintre glasloftet til den økonomiske magt, som stadigvæk har svært ved at give plads til kvindelige ledere.

Efter at Norge pr. 1. januar 2008 reserverede 40 procent af alle bestyrelsesposter i de norske aktieselskaber til kvinder, er flere lande fulgt efter med lignende initiativer. I Spanien vil private virksomheder, der har 40 procent kvinder i bestyrelsen, få fortrinsret i offentlige licitationer i 2015. Og fra den 1. januar i år skal finske virksomheder have mindst ét kvindeligt bestyrelsesmedlem. Ellers skal de stå skoleret og forklare, hvorfor det ikke er lykkedes dem at finde en egnet kvinde.

I Holland har en appel om kønskvotering udsendt af 200 erhvervskvinder resulteret i en lov, der anbefaler 40 procent kvinder i bestyrelserne, men uden sanktioner. I Frankrig er man i færd med at vedtage en lov, der efter norsk mønster kræver 40 procent kvinder i aktieselskabsbestyrelserne i 2016, og en lignende lov er blevet bebudet i Belgien.

– Den opfattelse breder sig, at vi kun får adgang til magten, hvis vi kæmper for det. De kompetente kvinder er der, men en række mekanismer holder os alligevel ude, og der skal særlige midler til, hvis vi vil have ligestilling, siger Cécile Crésoval fra European Women's Lobby i Bruxelles.

10 procent af bestyrelsesmedlemmerne i EU-landene er kvinder med et spænd fra tre procent i Portugal til 20 procent i Finland og 27 i Sverige.

Med 10 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer halter Danmark bagefter de øvrige nordiske lande trods det frivillige Ligestillingscharter fra 2007 ifølge Nordisk Råds undersøgelse Køn og Magt fra 2008.

Og ser man på de administrative topposter i erhvervslivet, er mandsdominansen endnu mere tyngende. Tre procent af de administrerende direktører i de store europæiske virksomheder er kvinder, en enkelt procent i Danmark.

European Working Conditions Observatory, et organ under EU, konstaterede i oktober sidste år, at "kvinders adgang til topstillinger har stået stille de seneste 20 år".

– I mange år har ligestillingsinitiativerne sigtet på at øge udbuddet af kvindelige ledere, for eksempel via mentornetværk, der skal få kvinderne på banen. Men problemet er, at virksomhederne ikke efterspørger kvindelige ledere, konstaterer professor i køn, økonomisk forandring og organisation ved Linköpings universitet, Anita Göransson, som har medvirket ved Køn og Magt-undersøgelsen.

Samtidig står kønsskævheden i den økonomiske sfære i skærende kontrast til den voksende politiske ligestilling, som i vid udstrækning er opnået takket være kønskvotering. Halvdelen af alle lande i verden har kønskvotering til folkevalgte forsamlinger, og i yderligere 50 lande har partierne frivillige ordninger om at opstille 30, 40 eller 50 procent kvinder, påpeger Drude Dahlerup fra Statsvetenskapliga Institutionen ved Stockholms Universitet, som har forsket i politisk ligestilling.

Det er det, hun kalder et "fast track" – eller "et hurtigspor" – til ligestilling.

– Fast track-modellen postulerer, at ligestilling ikke kommer af sig selv, og at institutioner og organisationer har indbygget en strukturel diskrimination, som betyder, at kvinderne ikke rekrutteres. Med hensyn til politisk repræsentation har en række lande været på et fast track, og det er tilsyneladende ved at brede sig til erhvervslivet, siger Drude Dahlerup.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk