Prøv avisen

Kairo drukner i affald efter svineslagtning

De egyptiske myndigheder besluttede sig for at bekæmpe svineinfluenzaen med masseslagtning af landets 300.000 svin. - til stor frustration for byens befolkning, som nu må leve med stanken. - Foto: KHALED DESOUKI Denmark

De egyptiske myndigheders slagtning af svin i forbindelse med udbruddet af svineinfluenzaen får nu bjerge af affald til at hobe sig op i Kairos gader

Enhver af de omkring 20 millioner indbyggere i Kairo kan se det. Og ikke mindst lugte det. Affaldet hober sig op i byens gader og parker. Selv i Heliopolis, byens mest moderne kvarter, ligner gaderne nu de fattigste dele af Kairo. Og skraldemændene i den egyptiske hovedstad står over for en daglig sisyfos- opgave, når de drager ud for at samle skrald.

Siden de egyptiske myndigheder besluttede sig for at bekæmpe svineinfluenzaen med masseslagtning af landets 300.000 svin, er et vigtigt led i affaldskæden forsvundet. De store mængder organisk affald, som Egyptens svin hver dag plejede at spise, får nu lov til at blive liggende i gaderne. Til stor frustration for byens befolkning og ikke mindst for skraldemændene, der ikke længere magter opgaven.

Ifølge Boutrus Sahi, en tidligere skraldemand fra Kairo, som Kristeligt Dagblad har talt med, er der så meget affald i gaderne, at det nu ikke længere kan betale sig for skraldemændene at flytte det.

I Kairo er der to slags skraldemænd. Det offentlige system og det mere effektive "gør-det-selv system".

Det offentlige system består i at placere affaldscontainere i de fleste nabolag. Men de fleste egyptere har vænnet sig til det uofficielle system. I mere end 50 år har kristne skraldemænd, de såkaldte zabaleen, samlet byens skrald sammen med de svin, de opdrætter. De er blevet betalt af beboerne i de huse, de rydder affaldet for.

Før svineslagtningen klarede skraldemænd og svin opgaven sammen, men uden svin er omkostningerne ved at flytte skraldet blevet for høje for skraldemændene. På den måde har svineslagtningen ikke kun taget jobbet fra mange svineavlere, men også skabt en yderst vanskelig situation for Kairos skraldemænd.

– For at flytte skraldet er hver af byens skraldemænd nu nødt til selv at ansætte to-tre drenge til at hjælpe. De skal selvfølgelig betales, og det betyder, at skraldemændene ikke tjener noget som helst, siger Boutrus Sahi.

Den situation har fået Boutrus til at forlade jobbet. Han har solgt sin skraldebil og købt to okser. Nu sælger han mælk. Men han hører til de forholdsvis privilegerede.

– Tusindvis af skraldemænd har ikke råd til at gøre som mig. De fortsætter med at samle skrald uden at tjene penge. Hver dag ser jeg mange af dem tigge ved kirker og på gaderne, siger han.

Situationen burde ikke komme som en overraskelse for de egyptiske myndigheder, der blev advaret om netop sådan et scenarie, da svineslagtningen i foråret blev påbegyndt.

– Problemet i Kairos gader er tydeligt. Men nu gør myndighederne store anstrengelser for at komme problemet til livs, siger Haitham Kamal, der er talsmand for Egyptens Miljøministerium.

Men de anstrengelser og faren for, at affaldet netop vil udgøre farlige bakteriebomber, kunne myndighederne have sparet sig selv, mener mange egyptere.

– Stanken er ikke til at holde ud. Jeg sidder inden for med lukkede vinduer i en hørm af rådnet affald. Det er så typisk, at myndighederne ikke har været i stand til at løse problemet på en effektiv måde, siger en kvinde fra Doky-kvarteret.

Det problem genkender Sabir Abdel Aziz Galal, der er leder af landbrugsministeriets afdeling for infektioner.

– Det største problem i Egypten er opfølgning. En beslutning tages, og den bliver der fulgt op på i en vis periode. Men efter et stykke tid får myndighederne travlt med noget andet, og så glemmer de at følge op. Sådan er det med alt, siger han i en kommentar til dagbladet New York Times.

Det ironiske er, at myndighedernes med svineslagtningen ønskede at rydde op i gaderne og især i kvarteret, hvor de kristne zabaleen bor. Men i dag er situationen meget værre.

allan@kristeligt-dagblad.dk