Kalifatet tjener styrtende på salg af slaver, våben og pornografi

Islamisk Stat har en usædvanlig økonomisk forståelse baseret på traditionelle kriminelle metoder til at tjene mange penge på

Islamisk Stat kontrollerer mange olieraffinaderier - her et primitivt et af slagsen nær bevægelsens syriske hovedby, Raqqa - men olien er blot en af mange indtægts-kilder for terrorbevægelsen. -
Islamisk Stat kontrollerer mange olieraffinaderier - her et primitivt et af slagsen nær bevægelsens syriske hovedby, Raqqa - men olien er blot en af mange indtægts-kilder for terrorbevægelsen. - .

Olie, slaver, våben, pornografi, kidnapninger, kulturarv, organer, kristnes ejendele. Islamisk Stat (IS) handler med stort set alt på det sorte marked. Og tjener mange penge på det.

IS har i modsætning til andre terrororganisationer som al-Qaeda og Taleban vist stor forretningssans. Et anslået rådighedsbeløb lyder på omkring to milliarder dollars, svarende til 13 milliarder kroner. Organisationen drives som en stor virksomhed med årsrapporter og revision.

IS er blevet en uafhængig kriminel terrorvirksomhed, der i dag ved siden af illegal handel på sorte markeder driver en slags stat med skatteopkrævning og lokal handel med hverdagsvarer. IS tager penge for finanstransaktioner, står for service, lokal transport, hospitaler og skoler. Det gav også lidt til kistebunden, da IS beslaglagde 425 millioner dollars (næsten 3 milliarder kroner) fra Mosuls centralbank.

”IS har formået at opbygge en slags krigsøkonomi, som er meget svær at sætte en stopper for. Livet går jo videre,” siger Loretta Napoleoni, der forsker i terrorfinansiering og er aktuel med en bog om Islamisk Stat.

IS er modsat de fleste terrorgrupper ikke begrænset til mindre territorier og presset af en større stats militære tilstedeværelse, som det var tilfældet med palæstinensiske PLO og irske IRA. Det kan komme IS til fordel i længden, mener Napoleoni.

IS' forretningssans kan også få gruppen i forbindelse med en endnu mægtigere kriminel aktør, nemlig D-Company, der tjener milliarder af dollars gennem illegale internationale pengetrans-aktioner, narkotika og Bollywood-industrien. Gruppen kontrolleres af terrorister og den indiske mafiaboss Dawood Ibrahim og har aktiviteter i Indien, Pakistan og De Arabiske Emirater.

Det fortæller Louise Shelley, direktør ved Center for terrorisme, grænseoverskridende kriminalitet og korruption ved George Mason Universitet i USA.

”IS' handelsområde vokser, og man kan forestille sig et fremtidigt samarbejde mellem de to grupper,” siger hun.

Terrorgrupper som IRA og Abu Sayyaf, en islamisk oprørsgruppe i Filippinerne, har ifølge hende været involveret i kriminalitet så længe, at de er mere forbrydere end terrorister. I mange andre tilfælde krydser de frem og tilbage mellem de to identiteter som forbryder og terrorist. Det samme gælder IS.

”Nogle terrorister har et meget praktisk syn på deres kriminelle handlinger, så længe det gavner formålet,” siger Louise Shelley.

Mens det er nemmere at afskære grupper som nigerianske Boko Haram fra handel med våben, narkotika, cigaretter og selv brugte biler fra USA, er det langt vanskeligere i tilfældet med IS, som råder over et område dybt præget af korruption, høj arbejdsløshed og mange kriminelle terrorgrupper.

”IS lever af en flere hundrede år gammel illegal økonomi, der er baseret på netværk, der spænder fra Libanon over Iran, Tyrkiet og sydover til Den Arabiske Halvø,” siger Theodore Karasik, terrorforsker med base i Dubai.

Hvad bliver der så af de mange millioner af dollars, som IS tjener?

”De ender faktisk i banker i Irak og Kuwait, ligesom banken i Mosul fungerer som normalt. Der er tale om en slags gråzone i finansielle transaktioner, og det bliver meget svært at ramme IS på det punkt,” vurderer Theodore Karasik.

Louise Shelley er i øjeblikket i Tyskland for at tale om netop dette emne og mener, at Vesten kan gøre meget for at standse kriminelle organisationers pengestrømme.

”Penge, der kan spores til eksempelvis Taleban, ender i vestlige banker. Der er ingen tvivl om, at international kriminalitet og transnational terrorisme også er et problem for Danmark. I kan som en del af det europæiske samfund være med til at sætte fokus på problemet,” siger hun.