Prøv avisen

Kalifatet er svækket, men Islamisk Stat vil fortsætte

En irakisk soldat holder vagt, mens en familie søger væk fra deres hjem i Mosuls gamle bydel for at undgå de sidste heftige kampe mellem Islamisk Stat og regeringshæren. Foto: Felipe Dana/ritzau

Selvom Islamisk Stat er presset på alle fronter, og tabet af Mosul er så godt som endegyldigt, vil organisationen fortsat være i stand til at udføre angreb. Uden politiske løsninger og stabilitet vil konflikten fortsætte, lyder det fra eksperter

Slaget om den irakiske by Mosul, der siden 2014 har været Islamisk Stats hovedby, er gået ind i sine sidste timer. Islamisk Stat (IS) er på retræte, efter at irakiske sikkerhedsstyrker, kurdiske styrker og en internationale koalition har indledte en sidste offensiv for at generobre byen.

Men selvom terrorbevægelsen er svækket både militært, økonomisk og territorialt, er hverken ideologien eller årsagerne til organisationens succes forsvundet. Og så længe der ikke er politiske løsninger på ustabiliteten i regionen, vil IS fortsætte. Sådan lyder konklusionen enstemmigt fra flere eksperter, som samtidig understreger, at tabet af Mosul er et betydeligt nederlag for terrorgruppen.

”IS som protostat eller kalifat, tror jeg, de fleste er enige om, er ovre. Men IS som terrorgruppe er desværre nok slet ikke slut,” siger Helle Malmvig, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Hun forklarer, at den ustabile situation i både Irak og Syrien fortsat vil skabe et magtvakuum, som gør det muligt for terrorgrupper som IS at operere.

”Når du har stater, der er fuldstændigt kollapset, er det nemt for terrorgrupper at gå under jorden og trives dér,” siger hun.

Den irakiske hær generobrede i sidste uge Nuri-moskéen i Mosul, efter at IS angiveligt selv havde sprængt moskéen i luften. Og den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, erklærede efterfølgende, at generobringen betød ”enden på Islamisk Stat.”

Nuri-moskéen har haft stor symbolsk betydning for IS, da det var her, at lederen af IS, Abu Bakr al-Baghdadi, i 2014 under en fredagsbøn erklærede sit kalifat. Men Lars Erslev Andersen, terrorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, mener ikke, at det enden på IS.

”Det er alt for tidligt at sige, at de er fortid. Det er de ikke,” siger han.

Han understreger, at selvom IS er meget trængte, kontrollerer organisationen stadig op imod en fjerdedel af det område, som den kontrollerede, da den stod stærkest.

”Og det er stadig et pænt stort område,” siger han og forklarer, at der fortsat foregår voldsomme kampe omkring de kurdiske områder i Irak og vest for Mosul. Desuden er IS stadig i stand til at lave angreb i Bagdad og har formået at organisere sig i en række andre lande – ikke mindst i Libyen.

Deniz B. Serinci, som er journalist og forfatter til bogen ”Terrorens Kalifat” om IS, mener heller ikke, at nederlaget i Mosul betyder terrorbevægelsens endeligt.

”Det kan godt være, at IS som regulær stat er historie, men IS som terrororganisation og guerillabevægelse vil stadig eksistere,” siger han og påpeger, at IS stadig kontrollerer storbyen Raqqa i Syrien samt flere mindre byer i Irak.

Han sammenligner situationen med Afghanistan, hvor Taleban også tabte regeringsmagten, da USA invaderede landet i 2001.

”Taleban mistede deres stat, men her 16 år efter – er de nedkæmpede? Nej, overhovedet ikke,” siger han og vurderer, at IS ligesom Taleban vil transformere sig til en guerillabevægelse.

”På den måde er faren ikke drevet over på nogen som helst måde,” siger han og påpeger, at årsagerne til IS’ eksistens og succes i 2014 stadig findes.

At IS har kunnet organisere sig og blive så stærk skyldes, at Irak er etnisk splittet, og en stor del af befolkningen – især den sunni-muslimske – er blevet overladt til sig selv uden politisk indflydelse og ressourcer, forklarer Lars Erslev Andersen.

”Regeringen i Bagdad, har ført en sekterisk politik, der har tilgodeset shia-muslimerne og holdt sunnierne uden for indflydelse,” siger han og fortsætter:

”Og hvis de problemer ikke bliver adresseret, er der en stor risiko for, at konflikten vil fortsætte,” pointerer han.

Ifølge Helle Malmvig handler det derfor om for den irakiske regering at få inddraget de mange etniske grupper i Irak.

”Så befolkningen opfatter regeringen som legitim og føler sig repræsenteret,” siger hun.