Prøv avisen
På flugt fra Islamisk Stat

Flygtninge: Kalifatet gjorde os fattige og bange

Mohamed og Basima sammen med børnene Noor på syv år og Hajar på tre år i et telt i Hasansham-lejren. Familien flygtede fra Mosul for fire måneder siden. De håber at kunne vende tilbage til byen, når Islamisk Stat er nedkæmpet. – Foto: Jakob Colville-Ebeling/Unicef Danmark

”Vi manglede arbejde, vi manglede mad, og vi var bange for at blive opdaget, når vi røg.” Flygtninge fra den irakiske by Mosul fortæller om en dagligdag præget af materielle afsavn, arbejdsløshed og frygt

”Hjælp mig. Jeg er syg. Jeg har brug for en læge. Mit sår vil ikke hele.”

En midaldrende hvidskægget mand iført hullet, beige frakke og et par slidte sko er en af de omkring 30 mænd og drenge, der står ved indgangen til Hasansham-lejren godt 30 kilometer fra Mosul i det nordlige Irak. Mændene stimler sammen, fordi en lille gruppe danske journalister er kommet på besøg i lejren.

Indgangen bevogtes af kurdiske soldater, og bag hegnet ses lange rækker af hvide FN-telte, som huser lejrens omkring 11.000 flygtninge. De er flygtet fra kampe mellem Islamisk Stat og den irakiske regeringshær i Iraks tredjestørste by Mosul med godt halvanden million indbyggere.

Bag trådhegnet ligger en øde landsby med græsklædte bakker i baggrunden. Området tilhørte tidligere Islamisk Stat, men blev erobret tilbage af de irakiske styrker sidste år. Nu er betonhuse forvandlet til ruiner efter den vestlige koalitionstyrkes bombardementer, og området er utilgængeligt på grund af faren for at træde på en landmine.

Mosul blev erobret af Islamisk Stat i juni 2014 sammen med store områder i det nordlige og vestlige Irak. Siden har irakisk militær med hjælp fra den amerikansk- ledede koalition og kurdiske styrker tilbageerobret store dele af Islamisk Stats territorium, og i januar i år blev Islamisk Stat fordrevet fra den østlige del af Mosul. I disse uger fortsætter kampene om den gamle bydel i den vestlige del af byen.

Alene i løbet af en uge i marts flygtede 45.000 irakere fra deres hjem i det vestlige Mosul, oplyser FN’s kontor for humanitær hjælp, Ocha. FN skønner, at det seneste halve års kampe i og omkring Mosul har sendt en kvart million irakere på flugt inden for deres eget land, og at 400.000 i øjeblikket er fanget i det vestlige Mosul. Her er situationen desperat. Rapporter tyder på, at Islamisk Stat henretter dem, der blevet taget i at flygte.

I et telt et par hundrede meter fra indgangen bor den 25-årige Amar sammen med sin fire år yngre hustru, Eman, og børnene Rymas på to år og Shahd på fire år. Familiens få ejendele tæller et par blå tæpper og madrasser fra FN, et kogeapparat, en sæk med ris og en sportstaske med børnetøj, som familien havde med under flugten. Amar siger, at han har solgt den varmeovn, som familien modtog ved ankomsten til lejren, for at skaffe lidt penge.

Det lykkedes familien at flygte i begyndelsen af marts. Amar fortæller, at de to små børn var svøbt ind i tæpper under flugten. De gik tre timer i den silende regn, før de nåede den irakiske hærs checkpoint. Siden blev de sendte videre til et nyt checkpoint, hvor soldaterne undersøgte, om Amar havde forbindelser til Islamisk Stat. Det skæg, han havde været tvunget til at anlægge under Islamisk Stats styre, blev han nu beordret til at barbere af.

Amar er en lille, spinkel mand, og han fortæller om flugten og livet under Islamisk Stat med skinger stemme. Hans unge hustru lytter og siger ikke et ord. Heller ikke, da Amar forklarer, at kvinder i hans kultur skal opholde sig indendøre – også i teltlejren.

Amars familie var forholdsvis velstående, før Islamisk Stat rykkede ind i Mosul. Hans far havde en fabrik, der fremstillede komponenter til gulve, og Amar arbejdede på fabrikken. Men efter Islamisk Stats erobring af Mosul måtte fabrikken lukke, fordi kunderne svigtede.

”Det var en hård tid. Mange forældreløse og andre, der stod uden familie, sluttede sig til Islamisk Stat, eller de blev tvunget til det. De havde så mange regler, og kvinderne måtte kun gå i sort,” fortæller Amar.

Det værste ved Islamisk Stats selvudråbte kalifat var ifølge den unge iraker ikke kun overgrebenene, men at økonomien gik i stå.

”Vi overlevede, fordi min familie solgte noget jord. Vi holdt os for det meste hjemme for ikke at komme i problemer. Gik man ud, risikerede man at få tæv af det religiøse politi,” siger den irakiske flygtning.

Ved en vandpostgår 25-årige Basima rundt med sin tre-årige datter Hajar på armen. Hun viser familiens telt frem, og hendes mand, 25-årige Mohamed, tager ordet.

Mohamed arbejdede som tømrer, indtil Islamisk Stat fik kontrollen over Mosul, og en stor del af byens økonomiske liv tørrede ind. Da han blev arbejdsløs, forsøgte Mohamed sig som cigaretsmugler. Tobaksrygning er ellers forbudt i Islamisk Stats områder, men mange var villige til at betale en høj pris for at få fat i cigaretter, og i et forsøg på at opretholde en indkomst, begyndte Mohamed derfor at sælge cigaretter sammen med sine brødre. De illegale aktiviteter kostede hans ene bror fire måneder i fængsel, og hans far blev også tilbageholdt af Islamisk Stat.

”Under Islamisk Stat var der ikke længere noget arbejde at få. Inden Islamisk Stat kunne vi tjene 50 dollars om dagen (omkring 344 kroner), men da Islamisk Stat kom, faldt lønnen til en tiendedel af det beløb,” konstaterer Mohamed.

Ved indgangen til Khazer- lejren 10 minutters kørsel fra Hasansham holder en Toyota-ladbil. Den er pakket med madrasser og børn på ladet. To familier i højt humør fortæller, at de er på vej tilbage til deres hjem i et af de befriede områder. Mens familierne er på vej væk, er andre fordrevne fra det vestlige Mosul netop kommet ind i lejren, der huser 40.000 mennesker.

Foran en container bag et højt trådhegn står en gruppe irakiske kvinder i kø for at lade sig registrere.

Den 56-årige Hamsha er en buttet kvinde med et vejrbidt ansigt. Hun fortæller, at hun er kommet til lejren med ni familiemedlemmer for få dage siden.

”Der var ingen mad i Mosul og intet rindende vand. For kvinderne var det farligt at færdes uden for hjemmet,” siger Hamsha.

I en af lejrens gader fordriver den 17-årige Mohamed ventetiden i lejren sammen med en gruppe unge mænd. Han flygtede fra Mosul i bil i begyndelsen af marts. På det tidspunkt tjente han penge ved at sælge grøntsager i basaren.

”Jeg gik i skole, da Islamisk Stat kom til magten. Men Islamisk Stat ændrede undervisningen. Vi lærte kun om islam, hellig krig og matematik. Det var kedeligt, og jeg besluttede at forlade skolen,” siger Mohamed.

Han fortæller, at han ved selvsyn oplevede Islamisk Stats brutalitet over for en ældre dame i basaren:

”Hun havde ikke gjort noget, men blev slået med en sten flere gange af det religiøse politi. Jeg er glad for, at jeg er sluppet ud af Mosul.”

For flygtningene er spørgsmålet nu, hvor længe de skal blive i lejren, og om der er en fremtid at vende tilbage til.

Den dansk-kurdiske journalist og forfatter Deniz Serinci er netop vendt tilbage fra Mosul. Han fortæller, at de flygtninge, han mødte, alle talte om manglen på mad og arbejde under Islamisk Stat. Han mødte også flygtninge, der frygtede at blive angivet til Islamisk Stat, hvis det for eksempel blev opdaget, at de havde røget tobak eller talt hemmeligt i mobil-telefon. Flere fortalte, at de var bange for at tale åbent om forholdene foran deres børn.

Deniz Serinci vurderer, at flygtningene fra Mosul, der overvejende er sunni-muslimer, risikerer at blive straffet af de shia-muslimske militser, når de vender tilbage, fordi de tillod Islamisk Stat at rykke ind i byen.

”De flygtninge, jeg mødte, var generelt glade for at være sluppet af med Islamisk Stat.Men jeg tror, at flygtningene i Mosul går en usikker fremtid i møde,” siger Deniz Serinci.

Da han i sidste uge besøgte Mosul, så han flere billeder af iranske shia-ledere på husmurene.

”På den måde bekræftes sunni-muslimerne i, at de er uønskede. Sunni- og shia-muslimer i Irak stoler ikke på hinanden. Samtidig skal Mosul genopbygges. Store dele af byen er ødelagt, og det er nødvendigt med en genopbygningsplan. Men de underliggende årsager til, at Islamisk Stat opstod, er ikke løst. Parterne i Irak skal enes om en magtdeling, så sunni-muslimerne ikke føler sig ekskluderet. Sker det ikke, vil Islamisk Stat genopstå,” mener Deniz Serinci.

Peter Hawkins, der er landedirektør for FN’s børneorganisation, Unicef, i Irak, er mere optimistisk. Han henviser til erfaringerne fra byen Falluja, der blev generobret fra Islamisk Stat i juni 2016.

”Det lykkedes at få mange flygtninge til at vende tilbage, og vi ser, at skolerne i byen åbner igen,” siger Peter Hawkins.

I et telt i Hasansham-lejren er den 25-årige Amar allerede grundigt træt af livet som internt fordrevet.

”Jeg håber at kunne komme hjem hurtigst muligt. Min families hus eksisterer stadig. Vi mangler mad her i lejren, og der er ingen elektricitet. Vi får ikke nok hjælp. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi er sunni-muslimske flygtninge. Hæren vil hellere hjælpe andre grupper,” siger Amar.

Som de øvrige flygtninge, Kristeligt Dagblad mødte i lejren, har han ikke overvejet at tage til Europa.

Kristeligt Dagblad var inviteret til Irak af Unicef.

Af hensyn til flygtningenes sikkerhed optræder de kun med fornavn. Deres fulde navn er redaktionen bekendt.

De hårde kampe i det vestlige Mosul mellem Islamisk Stat på den ene side og den irakiske hær og den amerikansk ledede koalition på den anden side sendte 45.000 mennesker på flugt i den tredje uge af marts. FN skønner, at det seneste halve års kampe i og omkring Mosul har gjort en kvart million mennesker til internt fordrevne i Irak. Billedet her er fra Khazer-lejren i den kurdiske del af Irak, hvor godt 40.000 flygtninge fra Mosul bor i telte. – Foto: Jakob Colville-Ebeling/Unicef Danmark
Hasansham-lejren godt 30 kilometer fra Mosul i det nordlige Irak har omkring 11.000 beboere. De er flygtet fra kampe mellem Islamisk Stat og den irakiske regeringshær i Iraks tredjestørste by Mosul. – Foto: Khalid Mohammed