Kamala Harris fremstår både rådvild og ineffektiv. Demokraternes kronprinsesse er kørt ud på et sidespor

Fortællingen om USA’s vicepræsident, Kamala Harris, har ændret sig fra at handle om en normbrydende foregangskvinde til at handle om en politiker på dybt vand

Glansen synes allerede at være gået af Kamala Harris blot 10 måneder efter magtskiftet i USA. Og i takt med, at vicepræsidentens greb om embedet synes at glide hende af hænde, er forestillingen om, at Biden uigenkaldeligt har kåret Harris som sin efterfølger, blevet en stadig større kilde til gnidninger og bekymringer i Det Demokratiske Parti.
Glansen synes allerede at være gået af Kamala Harris blot 10 måneder efter magtskiftet i USA. Og i takt med, at vicepræsidentens greb om embedet synes at glide hende af hænde, er forestillingen om, at Biden uigenkaldeligt har kåret Harris som sin efterfølger, blevet en stadig større kilde til gnidninger og bekymringer i Det Demokratiske Parti. Foto: Gaelen Morse/Reuters/Ritzau Scanpix

Kamala Harris blev i fredags USA’s præsident. Det varede kun i 85 minutter, og årsagen var, at præsident Joe Biden skulle være bedøvet i en time og 25 minutter for at få foretaget en rutinemæssig kikkertundersøgelse af tarmen. Det virker i stigende grad sandsynligt, at det bliver den nuværende vicepræsidents eneste tjans som USA’s øverstkommanderende.