Kamp mod malaria er en succes

Børnedødeligheden er faldet 16 procent i flere afrikanske lande takket være amerikansk malariaprogram. Men Donald Trump vil nu halvere bistanden

Amerikansk udviklingshjælp har bidraget betydeligt til Afrikas kamp mod malaria. Det er konklusionen i en omfattende undersøgelse, der sammenligner børnedødelighed i 32 afrikanske lande gennem de seneste 20 år.
Amerikansk udviklingshjælp har bidraget betydeligt til Afrikas kamp mod malaria. Det er konklusionen i en omfattende undersøgelse, der sammenligner børnedødelighed i 32 afrikanske lande gennem de seneste 20 år. Foto: Jerome Delay/AP.

Amerikansk udviklingshjælp har bidraget betydeligt til Afrikas kamp mod malaria. Det er konklusionen i en omfattende undersøgelse, der sammenligner børnedødelighed i 32 afrikanske lande gennem de seneste 20 år.

De lande, der modtog bistand fra USA i form af blandt andet myggenet og malariamedicin, har oplevet et årligt fald i børnedødeligheden på 16 procent.

Det svarer til at redde hen ved 1,7 millioner afrikanske børn under fem år, siger hovedforfatteren til undersøgelsen, Harsha Thirumurthy, sundhedsøkonom ved North Carolinas universitet, til den amerikanske avis New York Times.

Resultaterne skyldes malariaprogrammet President Malaria Initiative (Præsidentens Malaria Initiativ). Et program, der blev oprettet i 2005 af præsident George W. Bush og udvidet betydeligt under præsident Barack Obama.

Siden 2010 har det amerikanske bistandsprogram brugt over tre milliarder kroner årligt på at bekæmpe malaria i 19 afrikanske lande syd for Sahara, og det gør programmet til en af de helt store spillere i indsatsen mod malaria. Ifølge FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, bliver der årligt brugt omkring 19 milliarder kroner på malariaforebyggelse på globalt plan.

Og udviklingshjælpen fra USA gør en forskel ved at reducere malariasygdomme betydeligt, slår forskerne fast i den nye undersøgelse, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine.

Undersøgelsen sammenligner 19 afrikanske lande, der har modtaget hjælp til malariakontrol, med 13 lande, som ikke deltager i programmet, og dækker en periode på 20 år for at kunne sammenligne børnedødelighed, før og efter den amerikanske bistand begyndte.

Resultaterne overrasker ikke Benjamin Loevinsohn, der leder Verdensbankens indsats for sundhed, ernæring og befolkningstal i Nigeria, Afrikas folkerigeste land.

”Programmet er et eksempel på en utrolig omkostningseffektiv intervention, hvor en målrettet indsats har en stor gennemslagskraft. Alene i Nigeria har vi set en eksplosion i brugen af myggenet til børn og gravide kvinder gennem de seneste 10 år, hvor der ellers ikke har været forbedringer i sundhedsydelser. Og vi kan se, at det har en enorm effekt i kampen mod malaria. Det er simpelthen en succeshistorie, og vel at mærke en, der kommer de allerfattigste børn og familier til gode,” siger han.

Præsident Donald Trump har i sit budgetforslag lagt op til at skære 44 procent i det malariaprogram, hans to forgængere i Det Hvide Hus støttede.

Men det vil være dumt at vende ryggen til en succeshistorie, mener Benjamin Loevinsohn fra Verdensbanken.

Han håber, at undersøgelsen kan være med til at overbevise amerikanerne om, at deres bistandspenge ikke bliver spildt, men gør en enorm forskel.

”Jeg tror ikke, at de amerikanske borgere er hårdhjertede. Jeg tror, at de er klarsynede. De vil gerne vide, at deres penge er godt givet ud, og den her undersøgelse viser, at amerikanerne får utrolig stort udbytte af deres bistandspenge i form af millioner af reddede børneliv.”