Prøv avisen

Kamp om kontrollen med britisk presse

Da den 2000 sider lange rapport blev offentliggjort i torsdags, var det med en lang række anbefalinger. Mest vidtgående var forslaget om, at pressen skal være politisk reguleret.

Med den såkaldte Leveson-rapport om etik, kultur og standard i britisk presse er debatten åbnet for, hvordan pressen i landet skal reguleres fremover

Sjældent har pressens etik, kultur og standarder været under en så grundig behandling. En undersøgelseskommission under ledelse af højesteretsdommer Brian Leveson har set på, hvordan britisk presse agerer. Undersøgelsen var ikke mindst udløst af skandalerne om ulovlig telefonaflytning af kendte og kongelige samt pårørende til og ofre for forbrydelser. En skandale, som i første omgang førte til lukningen af den mest populære britiske søndagsavis, News of the World. Siden er en række tidligere redaktører og ledende personer fra moderselskabet News International blevet tiltalt for ulovligheder, som for eksempel bestikkelse af politifolk.

LÆS OGSÅ: Britiske journalister kæmper mod lovregulering af pressen

Da den 2000 sider lange rapport blev offentliggjort i torsdags, var det med en lang række anbefalinger. Mest vidtgående var forslaget om, at pressen skal være politisk reguleret. I dag behandles klager over pressen af et pressenævn, hvor pressen selv er med til at træffe afgørelserne. Ved den første debat i parlamentet undlod den konservative premierminister, David Cameron, at tage den fulde konsekvens af rapporten og gå efter at regulere pressen ved lov.

Det ville betyde, at vi for første gang ville krydse Rubicon ved at skrive elementer af reguleringen af pressen ind i landets love. Vi skal se med stor forsigtighed på enhver lovgivning, der har potentialet til at begrænse ytringsfriheden og den frie presse, sagde Cameron.

Ofre for ulovlig aflytning har kritiseret premierministeren for, at han ikke går langt nok og de er selv klare tilhængere af lovgivning. Det gælder blandt andre familien til den myrdede skolepige Minnie Dowler, familien til forsvundne pige Madeleine McCann, skuespilleren Hugh Grant og forfatteren J.K. Rowling. Sidstnævnte opfordrer direkte David Cameron til at krydse den metaforiske Rubicon og regulere pressen ved lov.

Hvis ikke jeg, som har råd til at hyre de dyreste advokater, kan sikre privatlivet for dem, der er mig kærest, hvilket håb har familierne Dowler og McCann for at beskytte deres børn og deres gode navne. Uden understøttende lovgivning vil anbefalingerne fra Leveson ikke virke, og vi vil stå tilbage med et nyt frivilligt system, som pressen selv kan tilsidesætte, advarer Harry Potter-forfatteren i avisen The Times.

Sent i går var rapporten genstand for endnu en debat i parlamentet. Labour er sammen med De Liberale Demokrater tilhængere af en løsning, som indebærer lovgivning. Men Labour-leder Ed Miliband har også sagt, at partiet kun vil deltage i en løsning på tværs af partierne, hvis den kommer inden jul. Ellers vil partiet forlade forhandlingerne.

Alt tyder på, at regering og presse sammen skal finde en løsning, som skaber en nyt uafhængigt pressenævn. Pressen selv er fortaler for en sådan konstruktion så længe den ikke bliver en del af en lovgivning. I dag mødes medierepræsentanter med den konservative kulturminister, Maria Miller, for at præsentere deres svar på rapporten.

Et af punkterne i Leveson-rapporten er også en kritik af, hvordan presse, myndigheder og politikere ofte er alt for tæt knyttet sammen. Et synspunkt, som biskoppen af Liverpool tog fat på i en debat om rapporten i Overhuset. Han har været formand for en undersøgelse af Hillsborough-tragedien, hvor 96 fodboldtilskuere døde i 1989. Undersøgelsen nåede frem til, at det var myndighederne og ikke mindst politiet, som ikke havde levet op til deres ansvar og at medierne samstemmende var med til at give fodboldtilskuerne skylden.

Spørgsmålet er, hvordan regeringen vil sikre, at et fremtidigt pressenævn vil være tilstrækkeligt udrustet til at håndtere klager over en så kompleks og enorm misfortolkning?, lød spørgsmålet fra biskop James Jones, som dermed føjer endnu et perspektiv til den fremtidige regulering af den britiske presse.