Kampe mellem hinduer og muslimer koster 47 livet

85.000 mennesker er flygtet fra deres hjem, efter der er udbrudt kampe mellem hinduer og muslimer i Indien

Det indiske flag. -
Det indiske flag. -. Foto: stock.xchng.

Sammenstød mellem hinduer og muslimer har kostet 47 mennesker livet og efterladt 85.000 hjemløse i den nordindiske stat Assam.

Det skriver International Herald Tribune.

Kampene har rødder i en længerevarende konflikt, hvor hinduer er bange for at blive løbet over ende af muslimske indvandrere. Mere end 40 procent af indbyggerne i Assam består nu af muslimer - primært tilflyttere.

De voldelige sammenstød er bare et af flere udbrud af vold i Indien. I den østlige stat Orissa har konflikter mellem hinduer og kristne for nylig kostet mindst 36 personer livet.