Kampen mellem Kremls duer og høge kan afgøre Navalnyjs skæbne

Menneskerettighedsorganisation frygter, at den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj udsættes for ”langsom henrettelse” i fangelejr

Aleksej Navalnyj (billedet) sultestrejker i sit russiske fængsel. Samtidig frygtes han at være ramt af tuberkulose. Situationen kalder på barmhjertighed, men spørgsmålet er, om Putin lytter. Arkivbillede.
Aleksej Navalnyj (billedet) sultestrejker i sit russiske fængsel. Samtidig frygtes han at være ramt af tuberkulose. Situationen kalder på barmhjertighed, men spørgsmålet er, om Putin lytter. Arkivbillede. . Foto: Shamil Zhumatov/Reuters/Ritzau Scanpix.

Dagen før skærtorsdag indledte den russiske oppositionsleder og antikorruptions-aktivist Aleksej Navalnyj en sultestrejke. Hans begrundelse var, at han vil have sin egen læge til at tilse sig i den fængselscelle, hvor han befinder sig. I tirsdags rapportede internationale medier, at Aleksej Navalnyjs tilstand var forværret med blandt andet feber og følelsesløshed i ben og ryg, og efter at han er blevet testet negativ for covid-19 på fængslets sygestue er frygten nu, at den 44-årige Navanlyj – ligesom tre af hans medfanger – er ramt af tuberkulose.

I mandags henvendte Agnes Callamard, generalsekretær for menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, sig til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og krævede, at Aleksej Navalnyj fik adgang til en læge, han stoler på. På det sociale medie Twitter uddybede hun desuden sin frygt for, at Navalnyj udsættes for en såkaldt ”langsom henrettelse”, ved at han nægtes tilstrækkelig medicinsk behandling. Oppositionslederen har afsonet to måneder af sin dom på to og et halvt år.

At Aleksej Navalnyjs helbredssituation er alvorlig, er der næppe grund til at betvivle. Det er hård kost at være indsat i straffelejren IK-2, der ligger godt 100 kilometer fra hovedstaden, Moskva. Straffelejren, som blandt andet huser politiske fanger, er blandt Ruslands mest berygtede og et sted, hvor fangerne chikaneres dagligt og ofte havner i isolation. Ifølge britiske The Times vækkes Aleksej Navalnyj otte gange hver nat med den begrundelse, at man skal sikre sig, at han ikke er flygtet. Oppositionslederen har ifølge det uafhængige medie Dozhd tabt sig 13 kilo under opholdet i IK-2. Man skal dog omvendt ikke undervurdere Navalnyj og hans holds kyndige brug af medierne – at oppositionslederen indleder sin sultestrejke op til påske er ingen tilfældighed. De har en interesse i at pleje og styrke fortællingen om hans martyrium – ikke mindst når symbolikken er særlig stærk som i forbindelse med påsken, der spiller en stor rolle blandt Ruslands ortodokse.

Den politiske kamp i Rusland i 2021 står først og fremmest om parlamentsvalget i september. For Kreml er det afgørende, at valget fremstår som en legitim, demokratisk handling, der udtrykker russernes politiske vilje. For oppositionen er det derimod altafgørende, at valget udstiller styrets illegitimitet. Derfor er man netop nu i gang med at mobilisere til nye protestmarcher i foråret – blandt andet via en underskriftsindsamling, der siden den 23. marts er nået op på 365.000. Nås målet på 500.000 underskrifter offentliggøres datoen for næste protestmarch. Og siden Aleksej Navalnyj påbegyndte sin sultestrejke, er antallet af underskriftet vokset hurtigt.

Det store spørgsmål er nu, om Vladimir Putins modtræk er en såkaldt langsom og kalkuleret henrettelse af oppositionslederen? Alt taler for, at efterretningstjenesten FSB, det tidligere KGB, på dette tidspunkt sidste år var klar til at slippe af med Aleksej Navalnyj, som blev udsat for et nervegift-attentatet i august. Omvendt er der andre kræfter i præsident Putins inderkreds, der bestemt ikke mener, at dette vil være i Kremls interesse. Der er således to grupperinger, som i øjeblikket kæmper om, hvordan Aleksej Navalnyj skal håndteres. Den ene gruppering er det politiske hold – først og fremmest regeringens stabschef og talsmand – der ser det som den primære opgave at beskytte Vladimir Putins renommé og holde ham væk fra dårlige sager. Den anden gruppering udgøres af sekretæren for det russiske sikkerhedsråd, chefen for nationalgarden samt lederen af efterretningstjenesten FSB. Sidstnævnte er personligt ramt af vestlige sanktioner grundet sin formodede rolle i nervegift-attentatet mod Navalnyj sidste år.

Kampen mellem duer og høge i Kreml er afgørende for Aleksej Navalnyjs skæbne – og ikke mindst hans overlevelseschancer i straffelejren IK-2. Høgene fortæller Vladimir Putin, at han skal vise styrke, hvilket er en fundamental byggesten i russisk magt- og herskerkultur, mens duerne omvendt appellerer til barmhjertighedsbegrebet, der betragtes som noget af det mest ædle, en russisk hersker kan vise sin modstander. Aleksej Navalnyjs sultestrejke kalder på barmhjertighed, men spørgsmålet er, om Putin lytter.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.