Kampen mod jihad er en kamp om idéer

Den franske undervisningsminister lancerer en ”national mobilisering” for demokratiske værdier. Skolen og internettet er de nye fronter i kampen mod radikalisering

Frankrigs undervisningsminister, Najat Vallaud-Belkacem, opfordrer lærernes organisationer til at sikre, at ”skolen mere end nogensinde bærer Republikkens idealer”. Her er det elever i en folkeskole i Paris, der modtager undervisning. -
Frankrigs undervisningsminister, Najat Vallaud-Belkacem, opfordrer lærernes organisationer til at sikre, at ”skolen mere end nogensinde bærer Republikkens idealer”. Her er det elever i en folkeskole i Paris, der modtager undervisning. - .

Efter de europæiske indenrigsministres beslutning om at sætte ind mod propaganda om hellig krig på de sociale medier, er det skolerne, som skal mobiliseres til kamp mod radikalisering. Den franske undervisningsminister, Najat Vallaud-Belkacem, samlede i mandags lærernes organisationer for at opfordre dem til at sikre, at ”skolen mere end nogensinde bærer Republikkens idealer”, som det hedder i et brev udsendt til samtlige lærere efter attentatet mod Charlie Hebdo i sidste uge.

Ministerens initiativ kommer blandt andet efter, at skolerne har registreret 70 tilfælde, hvor eleverne nægtede at respektere det minuts stilhed til minde om ofrene, som blev holdt i hele Frankrig dagen efter attentatet. Og på internettet og twitter cirkulerer meddelelser, der udtrykker solidaritet med gerningsmændene eller glæde over dødsfaldene.

At ofte helt unge franskmænd solidariserer sig med jihadisterne (hellige krigere) illustrerer den kamp mod radikalisering, som er et af svarene på terrorismen ved siden af efterretnings- og politiarbejde.

Ifølge den franske antropolog Dounia Bouzar, som har oprettet et Center for Forebyggelse af Sekterisk Islam, er 91 procent af de unge potentielle eller hjemvendte jihadister, hun har kendskab til, blevet rekrutteret på internettet.

En lignende konstatering gør det hollandske efterretningsvæsen AIVD i en ny analyse, der konstaterer, at ”de sociale medier har spillet en afgørende rolle i udbredelsen af jihadistisk propaganda.”

Men det er ikke nok at standse facebooksider og andet internetindhold. Det er lige så vigtigt at levere indhold, der taler jihad-ideologien imod, påpeger Ross Frenett, leder af Netværk mod Voldelig Ekstremisme under den britiske tænketank Institute for Strategic Dialogue (Institut for Strategisk Dialog).

”Det er en kamp om idéer. Vi skal blive meget bedre til at producere modfortællinger på nettet, der leverer andre budskaber om jihad end dem, der forherliger krig og vold, for eksempel ved at få tidligere jihadister til at stå frem og vidne om, hvordan jihad er i virkeligheden,” siger Ross Frenett.

Blandt de unge franskmænd, som har ladet sig friste af ideologien om hellig krig, identificerede Farhad Khosrokhavar fra det franske socialforskningsinstitut, EHESS, sidste år to hovedgrupper i bogen ”Radicalisation” (Radikalisering).

Én gruppe er unge på kant med samfundet, ofte med en kriminel løbebane bag sig, inden de bliver omvendt til en radikal udgave af islam, for eksempel i fængslerne. En anden gruppe er velintegrerede middelklasseunge, ofte konvertitter fra andre religioner.

”Der er en dimension af anti-68 i denne gruppe. Det er unge, som modsat 68-generationer ikke søger mere individuel, herunder seksuel frihed, men derimod at pålægge sig selv restriktioner, der skal gøre dem til bedre mennesker. I radikal islam finder de mening i et samfund uden mening,” skriver Fahrad Khosrokhavar.

Ikke-muslimske konvertitter udgør en voksende del af de salafistiske sekter, som bliver synlige i Europa i kraft af blandt andet kvindernes brug af niquab. Og det hollandske efterretningsvæsen AIVD er bekymret over voksende trusler mod moderate muslimer, der udtaler sig imod jihad.

Forskere fra Amsterdam og Radboud-universiteterne i Holland har undersøgt såkaldte Da'wa-netværk, der propaganderer for en salafistisk udgave af islam i Holland, Belgien og Tyskland, blandt andet i organisationer som Sharia4Belgium, (Sharia for Belgien).

”Der er eksempler på, at medlemmer af disse grupper er taget til Syrien for at kæmpe, og nogle af dem er også vendt tilbage. Men vi har ikke konstateret en systematisk bro mellem disse salafistiske grupper og ønsket om at begå terror i Europa. Systematisk repression af salafistiske grupper er ikke et svar mod radikalisering,” mener Pim Arrns fra Amsterdam Universitet og en af forfatterne til undersøgelsen.

Sara Silvestri, seniorlektor ved City University of London og ekspert i radikalisering ved den britiske forskningsinstitution Economic and Social Research Center, ESRC's radikaliseringsprojekt, er enig.

”Det afgørende er ikke at nedlægge forbud mod fundamentalistiske grupper eller mod niqab, men derimod at skabe fornyet tillid til det europæiske demokrati og til de europæiske institutioner. Det er her, værdikampen skal stå,” siger hun.