Fem år efter flygtningekrisen i 2015 er EU’s medlemslande stadig ikke enige om, hvordan de skal håndtere det, hvis der igen skulle komme et stort rykind af flygtninge og migranter til Europa. Men en ny migrationspagt er på trapperne, og i kulisserne kæmpes der allerede om, hvad den skal indeholde.
Pagten skal lægge grunden til en fælles europæisk asylpolitik og gøre en ende på den bitre strid, som har splittet EU-landene siden den forrige kommissions forsøg på at indføre tvungne kvoter for modtagelsen af flygtninge.
Spørgsmålet om at omfordele flygtninge fra de mest udsatte middelhavslande til andre lande i Nord- eller Østeuropa er stadig et ømt punkt, men forventes at være en del af udspillet, der efter gentagne udskydelser skal komme i september.
Omvendt forsøger tilhængerne af modtagelejre uden for EU’s grænser, som blandt andet tæller de danske socialdemokrater, at få denne løsning med i pagten.
Initiativet er hidtil strandet på modstand i de nordafrikanske lande, der ikke ønsker at lægge jord til lejre, hvor asylansøgere efter planen skal screenes, inden de sætter deres fødder på europæisk jord. Dertil kommer skepsis i mange EU-lande, blandt andet på grund af juridiske forpligtelser til at yde beskyttelse, men også de store økonomiske omkostninger, der kan være forbundet med at drive lejrene.
Den tidligere østrigske vicekansler og udenrigsminister Michael Spindelegger hævder ikke desto mindre, at modtagecentrene uden for EU’s grænser indgår i Kommissionens forslag til en ny asylpagt.
Han er i dag leder af Det Internationale Center for Udvikling af Migrationspolitik, ICMPD, i Wien og bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at han har oplysninger fra EU-Kommissionen om, at screeningscentre vil være en del af udspillet.
”Det kan uden tvivl sætte skub i debatten. Det er overraskende, at det tilsyneladende er en del af EU’s forslag, da rigtigt mange har været imod det,” siger Michael Spindelegger til det europæiske netmedie EUobserver.
EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, har også understreget, at den kommende plan vil have særligt fokus på samarbejdet med tredjelande. Men hun har især peget på bekæmpelsen af menneskesmugling og mere effektiv udvisning af afviste asylansøgere.
”Det er afgørende, at den nye pagt fokuserer på den eksterne dimension af migration,” sagde hun med en teknokratisk formulering efter et uformelt møde mellem EU’s indenrigsministre i sidste uge.
Indenrigsministrenes digitale møde var det første under det tyske EU-formandskab. Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, har sat sig for at få et asylkompromis i hus inden årsskiftet.
”Jeg tror på, at vi kan lykkes med at lande sådan et regelsæt i Europa. Vi bliver nødt til at komme væk fra de nuværende ad hoc-løsninger,” sagde ministeren ifølge tyske medier efter mødet.
Han anbefalede at fortsætte redningsaktionerne for nødstedte migranter i Middelhavet og kaldte det uværdigt, at EU-landene ikke kan enes om at fordele dem, der reddes i land. Det indebærer, at de mest asylskeptiske lande opfordres til at tage imod flere asylansøgere, end de er forpligtet til ifølge Dublin-forordningens regel om, at asylansøgninger skal behandles i det land, hvor asylansøgerne først satte fod på europæisk jord.
Et opgør med denne regel, som i praksis lægger ansvaret for asylansøgere og flygtninge på middelhavslandene, er fortsat en rød klud for flere nord- og østeuropæiske lande, vurderer Hanne Beirens, direktør for den europæiske afdeling af tænketanken Migration Policy Institute.
”Men Kommissionen arbejder på en krisemekanisme med en solidaritetsdimension, der kan spænde fra omfordeling af flygtninge til økonomiske bidrag i nødsituationer. Modtagecentre uden for EU’s grænser indgår derimod ikke i Kommissionens udkast. Men påstanden viser, at der er hård kamp om pagten, og at nogle lande, som for eksempel Østrig, forsøger at presse lejre i tredjelande tilbage på dagsordenen,” siger Hanne Beirens.