Den 25. maj døde amerikanske Georg Floyd. Liggende på jorden, i håndjern og med en politibetjents knæ i nakken. De nærmere omstændigheder omkring den 46-årige afroamerikaners tilstand og politiets ageren på den fatale aften i amerikanske Minneapolis er nu også blevet et stridspunkt, samtidig med at hans død har udløst de voldsomste protester og optøjer i USA i flere årtier.
I mandags fastslog en uafhængig obduktion foranlediget af George Floyds familie, at der var tale om et drab. Dermed blev en tidligere obduktion foretaget af lokale myndigheder, der var nået til samme konklusion, bekræftet. Men her stopper enigheden også.
For af undersøgelsen foretaget af Minnesotas Hennepin Countys retsmediciner fremgår det, at George Floyd – der arbejdede som vagt på en restaurant i storbyen Minneapolis – havde spor af narkotika i kroppen, skriver avisen New York Times. Ydermere indikerer obduktionsrapporten fra Hennepin Countys retsmedicinske afdeling, at den 46-årige amerikaner – der efterfølgende er blevet beskrevet som ”en stille person med en blid sjæl” – viste tegn på helbredsmæssige udfordringer, blandt andet ”åreforkalkning og hypertensiv hjertesygdom”. Dødsårsagen blev fastslået som hjertelungekomplikationer og pres på nakken under politiets tilbageholdelse.
Men at George Floyds død skulle have noget som helst med den 46-åriges sundhedstilstand at gøre, afvises nu af de to læger, der på familiens initiativ har foretaget en uafhængig obduktion.
Ifølge den ene læge, retsmediciner Allecia Wilson fra Michigan Universitet, var dødsårsagen kvælning, og i en pressemeddelelse oplyser lægerne bag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de ikke er bekendt med, at George Floyd skulle have været forgiftet af narkotika. Desuden understregede Wilsons kollega, Michael Baden, over for New York Times, at George Floyd ”havde et godt helbred”.
Til gengæld peger den uafhængige obduktionsrapport på, at det ikke alene var politibetjent Derek Chauvin, der gennem 8 minutter og 46 sekunder pressede sit knæ mod Floyds nakke, der var skyld i afroamerikanerens død. Det samme var to andre betjente, der pressede på George Floyds ryg, mens han lå på jorden.
”Vi kan se, at efter lidt under fire minutter er hr. Floyd livløs,” udtalte Michael Baden i mandags med henvisning til en video af anholdelsen, der findes på internettet.
Advokaterne, der repræsenterer George Floyds familie, mener, at samtlige de nu fire fyrede politibetjente, som var involveret i den fatale anholdelse af Floyd, bør ende på anklagebænken og ikke kun Derek Chauvin, der foreløbig er den eneste sigtede og anholdte i sagen.
Samtidig opfordrede de til, at de voldelige optøjer, der er opstået i en række amerikanske byer i kølvandet på George Floyds død, ophører.
Samme budskab leverede George Floyds bror, Terrence, da han over for nyhedsbureauet AP understregede, at ”vandalisering ikke kommer til at vække min bror til live”.
”Jeg forstår, at I alle sammen er oprørte. Men jeg tvivler på, at I er halvt så oprørte som jeg. Så når jeg ikke render rundt og sætter ild til ting, og når jeg ikke ødelægger det for fællesskabet, hvorfor gør I det så? Hvad har I gang i?”.
George Floyd blev ifølge New York Times anholdt, fordi politiet havde fået oplysninger om, at han havde forsøgt at betale med en falsk 20 dollar-seddel. På en video fra anholdelsen kan man høre den 46-årige Floyd flere gange sige til politimanden, der har placeret sit knæ i hans nakke, at han ikke kan trække vejret.
Efterfølgende har en lang række organisationer rettet en skarp kritik mod diskrimination mod sorte i det amerikanske samfund, og i USA opfordrer Amnesty International nu til en reform af landets politi, således at ”racismen udryddes og tilgangen til politiarbejde og menneskerettigheder forandres fundamentalt”.
Betjenten Derek Chauvin blev anholdt fire dage efter anholdelsen og dermed den første hvide betjent i Minnesota sigtet for at have dræbt en afroamerikaner.
”Det er for sent for George Floyd, hans børn og hans nærmeste at se retfærdigheden ske fyldest. Muligheden for retfærdighed blev fjernet den dag, han blev dræbt. Det eneste, der er tilbage, er behovet for ansvarlighed,” siger Ernest Coverson fra Amnestys kampagne mod våbenvold.