Kampen om kanslerposten efter Merkel: Knastør socialdemokrat er blevet det tyske valgs store joker

Kanslerdrømmene hos de tyske Olaf Scholz er hidtil blevet mødt med hånlige smil og skuldertræk. Men gentagende brølere hos hans konkurrenter har gjort socialdemokraten stadigt mere populær, og nu kan han muligvis blive kansler efter 16 år med den kristendemokratiske Angela Merkel

Den tyske socialdemokratiske kanslerkandidat Olaf Scholz er en stærk analytiker og vil – præcis som kristendemokraten Angela Merkel – forstå tingenes sammenhæng. Han er også kendt som en uovertruffen leverandør af politiske floskler, en evne som har givet ham øgenavnet ”Scholzomat”.
Den tyske socialdemokratiske kanslerkandidat Olaf Scholz er en stærk analytiker og vil – præcis som kristendemokraten Angela Merkel – forstå tingenes sammenhæng. Han er også kendt som en uovertruffen leverandør af politiske floskler, en evne som har givet ham øgenavnet ”Scholzomat”. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Mange opfatter ham som tør og temmelig arrogant. Og hans parti klarer sig dårligt i meningsmålingerne. Alligevel spås Olaf Scholz nu en vis chance for at blive Tysklands næste forbundskansler, når tyskerne den 26. september går til valg.

Tysklands 63-årige finansminister og det socialdemokratiske SPD’s kanslerkandidat er pludselig blevet jokeren i et tysk valg, som udvikler sig i stadigt mere uforudsigelig retning. Indtil for ganske nylig stod Scholz fuldstændigt i skyggen af de to øvrige kanslerkandidater, De Grønnes Annalena Baerbock og det kristendemokratiske CDU’s Armin Laschet.

”Men nu forekommer det ikke længere så langt ude, at Olaf Scholz kunne lykkes med det,” skriver Frankfurter Allgemeine Zeitungs journalist Ralph Bollmann om SPD’s kanslerdrømme.

Avisen henviser til, at 27 procent af tyskerne ifølge en ny rundspørge hos Bild am Sonntag ville stemme på Scholz som kansler ved et direkte valg. Kun 14 procent peger på CDU’s Laschet, mens endnu færre, 13 procent, ville vælge De Grønnes Baerbock.

”Hans konkurrenter er svage, hans optrædener er seriøse, hans image er indtil videre ikke blevet skadet af aktuelle skandaler, og hans faglige kvaliteter og resultater som minister er ubestridte – i den sammenhæng er manglen på karisma og charme ikke påfaldende,” siger valgforsker Gero Neugebauer fra Det Frie Universitet i Berlin.

CDU og De Grønne har ellers længe stået som hovedkonkurrenter i valgkampen. De Grønne oplevede kolossal fremgang efter i april at have udnævnt den 40-årige partiformand Baerbock til partiets første kanslerkandidat nogensinde. Men efter fodfejl og beskyldninger om plagiat er hendes popularitet styrtdykket. CDU lider under en stadigt mere defensiv Armin Laschet, som ifølge nyhedsmagasinet Der Spiegel er ”den absolut mest upopulære kanslerkandidat i partiets historie”. Mange betvivler, at Laschet har formatet til at være kansler, efter at han under en mindehøjtidelighed efter oversvømmelserne i Tyskland i juli stod leende i baggrunden, mens forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier talte om de omkomne og ødelæggelserne.

Det er i det lys, at Scholz fremstår som en stadigt mere troværdig og handlekraftig kanslerkandidat. Hans største problem er, at SPD, Tysklands ældste politiske parti, i årevis har klaret sig dårligt og sidder fast et sted mellem 15 og 17 procents opbakning. SPD har haft svært ved at fremhæve sine politiske resultater efter otte år i en regeringskoalition domineret af CDU, hvor kansler Angela Merkel har overtaget mange af SPD’s mærkesager.

”SPD efterlader et billede af et selv-tvivlende og fortvivlende parti hos mange, og det er naturligvis ikke vanvittigt attraktivt, når det handler om at vinde stemmer,” siger politisk journalist Peter Dausend i ugeavisen Die Zeits politiske podcast.

Men Olaf Scholz kan samtidig slå på, at han er den eneste af de tre kanslerkandidater, der faktisk har erfaring med at sidde i forbundsregering. Baerbock har ingen regeringserfaring, og Laschet har alene erfaring som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor han under coronakrisen har fået meget kritik. Scholz’ hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder som finansminister under coronakrisen har bidraget til hans ry som en, der får ting til at ske.

Scholz’ optimisme hænger også sammen med, at SPD tidligere har vundet valg alene på en populær kandidat. I partiet talte man tidligere om de såkaldte Helmut Schmidt-vælgere opkaldt efter den legendariske politiker, som var kansler fra 1974 til 1982. Der var folk fra den politiske midte, som ikke brød sig om partiet, men som stemte på det, fordi de ønskede Schmidt som kansler. Nu håber SPD på samme effekt, lyder vurderingen hos Der Spiegel.

Olaf Scholz kunne dermed stå i spidsen for en mulig koalition uden om CDU – bestående af SPD, De Grønne og det liberale FDP – et mareridt for kristendemokraterne, som har vænnet sig magten under Angela Merkel.

Scholz har svoret, at han inden for de første 100 dage efter valget som kansler vil hæve mindstelønnen til 12 euro, men nogen revolution skal man ikke forvente sig. Han var ikke i stand til at vinde SPD-formandskabet i 2019, hvor partiet valgte et dobbelt formandskab, Saskia Esken og Norbert Walter-Borjans, fra partiets yderste venstrefløj. I stedet blev han kanslerkandidat.

”Det viser, at han måske ikke er højt elsket af sit parti, men at han bestemt er værdsat, blandt andet på grund af sin pragmatisme,” skriver Bayerischer Rundfunk.

Olaf Scholz er rundet af SPD’s ungdomsorganisation i Hamborg, som anses for at være den mest konservative i landet. Den protestantiske kirke forlod han for mange år siden. Hans styrke ligger i evnen til at analysere og gennemtænke alternativer. Han vil – præcis som Angela Merkel – forstå tingenes sammenhæng og pløjer sig derfor gerne igennem lange rapporter. Han er desuden en uovertruffen leverandør af politiske floskler – en evne, som har givet ham øgenavnet ”Scholzomat”.

”Han udstråler en vis intellektuel arrogance og betragter sig selv som den klogeste i rummet. Han erobrer ikke hjerter. I valgkampen forsøger han alene at blive opfattet som et fornuftsmenneske. Det er et minus,” vurderer Die Zeits Peter Dausend.

Som overborgmester i Hamborg fra 2011 blev han kendt for en boligpolitik, som i dag betragtes som eksemplarisk og sørgede for, at huslejerne i den nordtyske storby ikke blev ved med at stige eksplosivt. Men det var også her, at han led sit største nederlag, da Hamborg under G20-topmødet i 2017 havnede i borgerkrigslignende tilstande, og hvor et underbemandet politi forsøgte at holde stand mod voldelige autonome. Scholz, som havde garanteret sikkerheden, måtte efterfølgende undskylde.

Han har desuden gjort klimabeskyttelse til en socialdemokratisk mærkesag og mener, at Tyskland står over for ”det største industrielle moderniseringsprojekt” i 250 år.

Men kanslerdrømmene kan nemt ende med nederlag. Trods Armin Laschets brølere er CDU stadig Tysklands suverænt største parti, og en CDU-ledet koalition efter valget er stadig mest sandsynlig. Heroverfor ønsker kun 10 procent ifølge meningsmålinger en SPD-ledet regering.

”I denne henseende er chancerne små for, at SPD bliver stærkt nok til at danne en koalition under dets ledelse. Men man skal aldrig sige aldrig,” siger valgforsker Gero Neugebauer.

Men kanslerdrømmene vil ende med nederlag, mener journalist Michael Radunski i den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung.

“Han er ved at blive en tragisk figur i kampen om kanslerposten. Ved siden af konkurrenterne ser Olaf Scholz strålende ud. Alligevel har han ingen chance,” skriver journalisten.

Han henviser blandt andet til, at det kristendemokratiske CDU stadig er Tysklands suverænt største parti, og at en CDU-ledet koalition for eksempel med De Grønne er det mest sandsynlige resultat efter valget.