Prøv avisen

Kan børnearbejde i Den Tredje Verden være godt?

Ifølge Red Barnet kan hvert syvende barn i verden karakteriseres som børnearbejder, hvilket betyder, at cirka 215 millioner børn hver dag må arbejde under kummerlige forhold, der ifølge FN's børnekonvention er forbudt. Foto: Jørgen Schytte Denmark

Det er en udbredt misforståelse, at børnearbejde skal bekæmpes for enhver pris. Alternativet, når man er fattig, er ofte langt værre prostitution, kriminalitet eller simpelthen sult og den virkelighed skal udviklingsorganisationerne blive bedre til at acceptere

Ifølge Red Barnet kan hvert syvende barn i verden karakteriseres som børnearbejder, hvilket betyder, at cirka 215 millioner børn hver dag må arbejde under kummerlige forhold, der ifølge FNs børnekonvention er forbudt.
Problemet er blandt andet, at børn allerede tidligt i deres liv bliver så fysisk skadede og nedslidte, at de ikke kan arbejde som voksne, samt at man hverken har tid til at gå i skole eller i det helet taget at være barn.

LÆS OGSÅ:Dit moralske ansvar er næsten grænseløst

De negative aspekter ved børnearbejde skal anerkendes, men det står også relativt klart, at hvis de ikke er overdrevne, så har de i hvert fald resulteret i en alt for forenklet optik, hvor man risikerer at komme til at gøre mere skade end gavn.

Dette er der flere blandt de største danske udviklingsorganisationer, der har forstået. De anerkender det eksplicit i deres tilgang, men der er desværre også dem, som vælger at følge, hvad der må betragtes som en semipopulistisk praksis, hvor alt børnearbejde betragtes som værende et onde, der altid skal bekæmpes.

Det giver en vis form for mening at forbyde eller i hvert fald stramt regulere børnearbejde i den vestlige og rige del af verden. Men virkeligheden i den såkaldte tredje verden er ofte væsentlig mere kompliceret, end de fleste internationale konventioner synes at anerkende.

Når man er ni år og bor i et fattigt samfund, står valget ikke mellem at gå i skole eller at arbejde. Det kan eksempelvis meget vel stå mellem at arbejde på en fabrik eller i husholdningens lille landbrug på den ene side eller at leve på gaden, prostituere sig selv, tigge og sulte på den anden side.

Selv i Sydeuropa, hvor fattigdomsproblemet er kommet igen med den økonomiske krise, ser man, at børn tages ud af skolen, da det ikke blot er en udgift, men en potentiel indtægt, der kunne holde nøden fra døren, man går glip af.

Et andet interessant paradoks er, at børnearbejde flere steder betyder en radikal ændring af uligheden mellem drenge og piger og nærmest retter op på den hidtidige skæve adgang til uddannelse. Sagen er nemlig den, at familierne ikke sjældent vælger at prioritere på den måde, at drengene holdes ude af skolesystemet for at arbejde, da der ofte er tale om hårdt fysisk arbejde, mens pigerne får lov at gå i skole. Derfor ser man i nogle lande, at kvinderne er væsentligt bedre uddannet end mændene, hvilket naturligvis er totalt uholdbart i længden, selvom det er positivt, at pigerne kommer i skole.

Skal man ind til kernen, så er det ikke så meget det, at børn arbejder, der er problematisk, men under hvilke betingelser de eventuelt har et job. Er det farligt? Arbejder de med potentielt skadelige stoffer eller store livsfarlige maskiner? Har de slavelignende forhold, hvor de for nærmest ingenting skal arbejde 16 timer i døgnet?

Med andre ord, og sat lidt på spidsen, så er det faktisk præcis de samme ting, man skal være opmærksom på i denne sammenhæng, som det er, når voksne arbejder og eventuelt udnyttes. Skillelinjen går altså ikke så meget mellem barn og voksen, som den går mellem ordnede og uordnede forhold.

Derudover er det en væsentlig pointe, at fattigdomsproblemerne jo ikke forsvinder ved at forbyde børnearbejde. Man kunne således forestille sig en situation, hvor vestlige organisationer og regeringer fik fattige nationer til at håndhæve en striks lovgivning, der forbød børn at arbejde. Hvad skal man så stille op, når man stadig er sulten, har en syg mor og ikke har adgang til hjælp af nogen art? Hvis man er forhindret adgang til legal beskæftigelse, og maven stadig rumler, så kan prostitution, kriminalitet eller tiggeri sagtens være et alternativ.

Uanset hvad man måtte mene om børnearbejde, så hører det i hvert fald til i den kategori af problemer, som ikke tackles ved at udstede forbud. Kun ved at tilbyde alternativer hertil kan man reducere antallet af børn, der i dag overlever ved at arbejde. I en ideel verden kunne børn få lov at være børn, lege, lære at skrive, regne, tegne og læse og så videre og ikke tænke på arbejde til de er langt oppe i teenageårene, men det får de jo ikke engang lov til i den rige del af verden. Når man er fattig, er verden oven i købet endnu mere kompliceret, og derfor skal vi nok være kritiske over for børnearbejde, men der er sammenhænge, hvor det er langt at foretrække, da alternativet er så meget værre.

Brian Esbensen er cand.scient.soc. med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han kommenterer aktuelle udviklingspolitiske problemstillinger for Kristeligt Dagblad.