Prøv avisen

Kan Hitler komme tilbage?

Oliver Matucci spiller hovedrollen som Adolf Hitler, der pludselig vågner op og genfinder sig selv i nutidens Tyskland i filmatiseringen af bestselleren ”Han er tilbage”. Filmen er delvist dokumentarisk, da den også indeholder en masse scener, der viser, hvordan tyskerne i dag reagerer på at møde føreren i bybilledet. - Foto: Mythos Film/AFP/Scanpix

Den dokumentariske del af ny tysk film viser folks overraskende reaktion, da Oliver Masucci rejser rundt i Tyskland som Hitler og blandt andet besøger værtshuse og foreninger

Folk jublede på gaderne overalt i Tyskland, da det tyske fodboldlandshold sidste sommer vandt VM-slutrunden i Brasilien.

Mens folk dansede og festede i rusen og VM-sejren i Berlin, kørte en åben vogn med en usædvanlig passager rundt i gaderne: Manden havde mørkt hår og sideskilning. Under næsen havde han et skæg i såkaldt tandbørste-stil.

Manden lignede til forveksling Adolf Hitler.

Nu kan man i filmen ”Er ist wieder da” (Han er tilbage) se, hvordan de tyske fodboldfans reagerede på denne mærkelige skikkelse: De løb brølende og jublende hen til vognen. Mange hævede armen til ”Heil Hitler”-hilsen, og flere benyttede lejligheden til at tage selfie-billeder af sig selv og ”føreren”.

De fleste tyske medier er overraskede og rystede over denne opførsel:

”Åbenbart betragter mange - unge såvel som gamle - slet ikke Adolf Hitler som den stedsevarende påmindelse om fortidens fejl, som vi tyskere ellers gerne vil tro,” skriver journalist Sarah Judith Hofman i en kommentar på den tyske radiostation Deutsche Welles internetside.

Filminstruktøren David Wnendt står bag ”Er ist wieder da”, som er en blanding af fantasi og dokumentation. Det er skuespilleren Oliver Masucci, der har hovedrollen som Hitler, og filmen stiller ligesom den bestseller-roman, den er baseret på, spørgsmålet: Hvordan ville det være, hvis Hitler pludselig dukkede op i nutidens Tyskland?

I den del af filmen, der er fiktion, bliver Adolf Hitler til en tv-stjerne, mens den dokumentariske del viser folks reaktion, da Oliver Masucci rejser rundt i Tyskland som Hitler og blandt andet besøger værtshuse og foreninger.

De tyske medier er enige om, at filmen ikke chokerer som komedie, men derimod som dokumentation.

I filmen er det nemlig ikke kun berlinerne, der jubler over Hitler. Han mødes med begejstring stort set overalt i landet, og selvom folk ved, at der er tale om en skuespiller og ikke den rigtige Hitler, har nogle åbenbart svært ved at skelne fiktion fra virkelighed.

De beklager sig over flygtninge og indvandrere til ham, og en person foreslår endda, at udlændinge skal anbringes i særlige arbejdslejre.

Den del af filmen, der er fantasi, er baseret på romanen ”Er ist wieder da” af forfatteren Timur Vermes. Bogen er hidtil solgt i 200.000 eksemplarer i Tyskland og oversat til 38 sprog, heriblandt dansk.

Hitler-filmen rammer lige ned i den tyske debat om, at der i den nuværende flygtningekrise er flere tegn på et voksende fremmedhad i landet. Den islamfjendtlige Pegida-bevægelses seneste demonstration i Dresden samlede omkring 9000 mennesker, der råbte antimuslimske paroler, og et rekordstort antal asylcentre, flere end 500, er i år blevet udsat for attentater. Det er næsten en tredobling i forhold til sidste år, hvor det gik ud over 170 flygtningecentre.

I ugeavisen Die Zeit diskuterer Timur Vermes og historikeren Axel Drecoll, om en ny Hitler ville kunne få medvind i Tyskland. Begge kommer til det nedslående resultat, at det ville være muligt.

”Hvis en person kommer og forklarer os, at verdens ressourcer er begrænsede, og at man må sørge for at sikre sit eget folks fremtid, så gad jeg nok se det værtshus, hvor folk ikke ville give vedkommende ret,” siger Timur Vermes.

Axel Drecoll er leder af dokumentationscentret Obersalzberg, som ligger i bjergene ved byen Berchtesgaden i de tyske alper, hvor Adolf Hitler havde sit feriedomicil. Stedet, der også fungerede som regeringssæde ved siden af Berlin, huser i dag en række udstillinger om nazismens forbrydelser. Han siger til Die Zeit:

”Der findes næppe et land, der har beskæftiget sig så intensivt og kritisk med sin egen fortid som Tyskland. På den anden side er det tydeligt, at normer ændrer sig meget hurtigt, og vi ved, at en forandret normstruktur kan gøre almindelige mænd til gerningsmænd. Man når til den indsigt, når man beskæftiger sig med nazismen, og det er en opfordring til fortsat at være på vagt,” siger han.

Ifølge journalist og forfatter David Denk siger filmen derimod ikke ret meget om flertallet af tyskernes holdning til nazismen. Han mener, at filmen hverken bryder noget tabu eller bringer de store afsløringer.

”Det er ikke særlig overraskende, at der findes fremmedfjendtlige tyskere, og at nogle borgere føler sig udelukket fra samfundet,” skriver han i avisen Süddeutsche Zeitung.