Kan USA finde en gylden middelvej i abortstrid?

Mens USA venter på højesterets afgørelse om abortrettens fremtid, peger nogle debattører på Europas abortlove som et eksempel til efterfølgelse. Vi spørger og svarer på abortdebatten i USA

Demonstranter ved Højesteret i Washington DC. for og imod rettigheden til abort.
Demonstranter ved Højesteret i Washington DC. for og imod rettigheden til abort. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvad er sagens kerne?

I 1973 slog USA’s højesteret med sin dom i sagen ”Roe mod Wade” fast, at ingen delstater kan forbyde kvinder at få en provokeret abort før det tidspunkt, hvor fosteret er levedygtigt uden for livmoderen. Det svarer i dag til omkring 23.-24. graviditetsuge. I 1992 gav domstolen dog delstaterne nogen mulighed for at begrænse abortretten.

Det betyder, at amerikanske kvinder uanset årsagen i princippet kan vælge at få en provokeret abort helt frem til cirka sjette måned. I enkelte delstater er der ingen øvre abortgrænse, om end forsvindende få læger vil udføre indgrebet efter 20. svangerskabsuge, og det derfor for langt de fleste gravide ikke er en reel mulighed. I Danmark går grænsen for den frie abort ved 12 uger.

Den meget omfattende amerikanske abortret er med til at forklare, hvorfor debatten om provokeret svangerskabsafbrydelse er så hidsig i USA. Efter knap 50 år med fri abort i USA vejrer abortmodstandere nu morgenluft, efter at landets højesteret i efteråret begyndte at behandle en sag om en lov i delstaten Mississippi, der forbyder aborter efter 15. uge. Højesteret ventes at offentliggøre sin afgørelse i slutningen af juni. Hvis domstolen opretholder loven, vil den direkte eller indirekte kende ”Roe mod Wade” ugyldig og lade delstaterne sætte deres egne abortgrænser.

Hvad taler for at ophæve ”Roe mod Wade”?

For højesteret handler det specifikt om fortolkningen af de frihedsrettigheder, som er indskrevet i USA’s forfatning. På et mere overordnet etisk plan er USA et af få lande i verden, hvor grænsen for den fri abort er sat højere end 12. til 15. graviditetsuge. Flere amerikanske meningsdannere argumenterer for, at USA bør spore sig ind på en europæisk model med en lavere abortgrænse.

”Europæisk abortlovgivning beskæftiger sig med en juridisk og etisk balancegang, fordi der er konkurrerende liberale værdier, der forudsætter en sådan balanceakt– en offentlig forpligtelse til at påskønne menneskelig værdighed og en offentlig forpligtelse til at respektere gravides selvbestemmelse,” skriver eksempelvis den konservative kommentator Michael Gerson i avisen Washington Post.

Meningsmålinger viser også, at et flertal af den amerikanske befolkning bakker op om selve abortretten, men ønsker den pålagt begrænsninger. En lavere øvre grænse for den fri abort kunne derfor i princippet sætte USA’s abortlovgivning mere i tråd med den brede befolknings ønsker og sænke temperaturen i den ophedede abortdebat.

Hvad taler imod at ophæve ”Roe mod Wade”?

Hvis den forfatningsbeskyttede abortret forfalder, og delstaterne får fuldstændig frit lejde til at udforme deres egne abortlovgivninger, ventes mindst 20 konservative delstater at vedtage love, der helt eller næsten forbyder indgrebet. Det kan få konsekvenser for især ufrivilligt gravide fattige kvinder og kvinder med minoritetsbaggrund, som ikke har ressourcer til at rejse til mere liberale delstater for at få foretaget en abort. Fortalere for abortretten advarer også om, at kvinder vil sætte deres helbred på spil med ulovlige aborter.

Samtidig påpeger aborttilhængere, at knap 92 procent af alle aborter i USA finder sted inden den 13. graviditetsuge, og at muligheden for sene aborter bør bevares af hensyn til kvinder i desperate situationer og til kvinder, hvis fostre er alvorligt misdannede eller ulevedygtige uden for livmoderen. Nogle argumenterer også for, at kvindens ret til at bestemme over egen krop trumfer alle andre hensyn.

Hvordan kunne en løsning se ud?

Højesteret kan vælge at opretholde Mississippis forbud mod aborter efter den 15. graviditetsuge uden helt at omstøde ”Roe mod Wade”. Det kunne åbne for en situation, hvor 15. uge i al væsentlighed bliver den nye føderale abortgrænse. Den konservative højesteretsformand, John Roberts, har signaleret en interesse i denne løsning.

”Det forekommer mig, at levedygtighed ikke har noget at gøre med valgfrihed. Men hvis det virkelig handler om valgfrihed, hvorfor er 15 uger så ikke tilstrækkeligt med tid,” spurgte han, da højesteret hørte argumenter i sagen i begyndelsen af december.

I globalt dilemma sætter Kristeligt Dagblad fokus på en af ugens store etiske problemstillinger i verden.