Situationen er eksplosiv og bliver værre nærmest for hver dag, der går. Millioner af mennesker sulter, og endnu flere lever i konstant frygt for det næste angreb på en landsby i det cenrale Sahel, hvor jihadistgrupper terroriserer lokalbefolkningerne med det ene formål at sprede kaos og frygt.
Og det lykkes. Alene i år er antallet af mennesker, der er drevet på flugt fra deres eget hjem, eksploderet fra 88.000 til over 1,2 millioner i Burkina Faso.
Det kæmpemæssige trekantsområde med de porøse grænser mellem Burkina Faso, Mali og Niger på den sydlige kant af Sahara er blevet et eldorado for de stærkt mobile jihadistgrupper. FN advarer om, at Sahel-regionen er blevet verdens hurtigst eskalerende konflikt, der har udløst en katastrofal humanitær krise.
”Halvanden million mennesker er blevet nødt til at flygte fra deres hjem på grund af konflikt og kampe. Det er 20 gange flere end for blot få måneder siden,” lyder det alarmerende budskab fra Mark Lowcock, FN’s vicegeneralsekretær for humanitære indsatser.
Han er også leder af FN’s Humanitære Koordinationskontor, Ocha. Og han advarer om, at det haster med at få hjælp til det centrale Sahel, hvor 7,5 millioner mennesker har brug for akut humanitær hjælp.
”Krisen i Sahel er en glemt krise, der vokser meget hastigt. Når verdens ledere mødes, er Sahel et af de sidste punkter på dagsordenen. Lige nu er det coronakrisen, der optager regeringerne. Men hvis vi ikke beskæftiger os med Sahel nu, vil vi om kort tid stå med meget større problemer. Sahel er Europas nabo. De problemer, der opstår her, har et potentiale til at sprede sig. Og det er nu, vi skal investere i at gøre tingene bedre,” siger Mark Lowcock.
Dette budskab er blandt andet blevet hørt af den danske regering, og det er netop for at sætte fokus på Sahel og skaffe penge til den humanitære indsats, at Danmark i dag er vært for en digital international donorkonference sammen med Tyskland, FN og EU-Kommissionens afdeling for humanitær bistand, Echo.
Af de 15 milliarder kroner, som FN har brug for frem til udgangen af 2021 for at hjælpe de 13,4 millioner mennesker med behov for hjælp i regionen, råder organisationen i dag kun over de 3,5 milliarder kroner.
”Danmark vil selv lægge et substantielt beløb på bordet i dag,” lover udviklingsminister Rasmus Prehn (S).
”Det er en katastrofe, vi er vidne til. Det er et af de områder i verden, hvor flest mennesker sulter. Der er terrorangreb, tusindvis af skoler er blevet lukket, der er overgreb mod piger og kvinder, og situationen udvikler sig så hurtigt, at FN’s organisationer har svært ved at følge med. Jeg besøgte byen Kaya i Burkina Faso ved årets begyndelse. Folk lå på plasticposer i private baggårde, og FN-organisationerne havde hverken tæpper eller mad at dele ud af,” siger han.
Awa Bande er blot én blandt de 1,2 millioner, som har måttet flygte internt i Burkina Faso. Hun boede i byen Dori i den nordøstlige del af landet, hvor hendes mand var politibetjent. Den 15. februar sidste år blev han dræbt under et angreb fra en af de terrorgrupper, der dukker op på motorcykler, dræber og forsvinder igen.
”De dræbte min mand og hans tre kolleger, der var på patrulje, men også tre civile, der stod i vejkanten. Terroristerne dukker op når som helst i landsbyerne og skyder omkring sig. De mejer alle ned, både voksne og børn. De siger, at børnene ikke må gå i skole. De dræber både kristne og muslimer, de dræber alle uanset etnisk gruppe. De vil bare sprede kaos,” siger Awa Bande, som sammen med sine tre børn er lykkedes med at flygte til hovedstaden, Ouagadougou, hvor hun har fundet lidt arbejde.
”Men de fleste må bare tigge. De står ved vejen, og folk giver dem lidt penge, for de har ikke andet at leve af, og de får ingen hjælp,” siger hun.
”Vi har ikke formelle, organiserede faciliteter i form af for eksempel flygtningelejre i området. Folk blander sig med den oprindelige befolkning,” bekræfter Mark Lowcock.
”De fleste må klare sig selv med hytter af forhåndenværende plastic og træ. Det afgørende i første omgang er at skaffe dem tag over hoved, vand og penge, så de kan købe mad. Men på længere sigt skal vi også tage fat i de dybtliggende årsager til krisen. For den humanitære situation er et symptom på de problemer, regionen kæmper med, ” siger FN-chefen.
Sahel er den region i verden, hvor de i forvejen høje gennemsnitstemperaturer vokser mest. Det skaber tørke, men også voksende skybrud og oversvømmelser, dårligere vilkår for landbrug samt konflikter om adgangen til jord og vand. Og oven i har coronakrisen både øget fattigdommen og presset på for eksempel fødevarehjælp.
”Klimakrisen, men også de lange, ubeskyttede grænser, som staterne har svært ved at kontrollere, skaber det rum, terroristerne udnytter og udvikler sig i. Derfor er det vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt, både med en militær indsats, der kan garantere befolkningens sikkerhed, og med langsigtet bistand,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Det er også udviklingsminister Rasmus Prehns synspunkt. Mali, Burkina Faso og Niger er store modtagere af udviklingsbistand. Danmark bidrager med soldater og krigsmateriel til både den franske militæroperation Barkhane, som siden 2013 har forsøgt at holde terrororganisationerne i skak, og til FN-styrken Minusma i Mali.
”Det er levevilkårene, der giver terroristerne mulighed for at rekruttere. Og hvis vi ikke sætter ind her, rammer det os selv i nakken. Der er 1,2 millioner mennesker på flugt i en region, som er helt central for migrationen mod Europa. Og vi vil meget gerne være med til ved konferencen at tale de udviklingsmæssige behov op over for verdens regeringer. Men vi glemmer ikke det sikkerhedspolitiske arbejde,” siger Rasmus Prehn.
Behovet for at bekæmpe terrororganisationerne understreges også af seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Signe Marie Cold-Ravnkilde.
”Uden sikkerhed kan hjælpen ikke komme ud, og Sahel er blevet en ekstremt farlig region. Men vi oplever også en tendens til, at nogle regeringer omdirigerer bistandsmidler til militær indsats,” siger hun.
”Nødhjælp er kun en del af løsningen. Vi skal også have en styrket militær indsats, som befolkningen har tillid til, samt mere investering i uddannelse og sundhed og mere økonomisk udvikling,” konkluderer FN’s vicegeneralsekretær, Mark Lowcock.